Ibuprofen

5 Produkt(er)

I det følgende kan du blive klogere på, hvorfor ibuprofen er godt at have inden for rækkevidde. Det gælder både i hjemmet, i bilen, på rejsen eller på arbejdet. Du kan til enhver tid få behov for et middel, der kan lindre smerter eller feber nu og her. Læs med her og find ud af, hvorfor ibuprofen kan være et godt smertelindrende middel for dig. 


Hvad er ibuprofen?

Ibuprofen er navnet på det aktive indholdsstof i lægemidler som f.eks. Ipren og Ibumax.

Ibuprofen er et lægemiddel, som anvendes til behandling af smerter, feber og gigtsygdomme. Ibuprofen fås på recept og i håndkøb i lidt lavere styrke. Ibuprofen er en del af gruppen NSAID, som er en forkortelse af Non-Steroidal Anti-inflammatory Drug. Det betyder at midlet virker antiinflammatorisk (betændelsesdæmpende), men uden indhold af binyrebarkhormoner (steroid). NSAID udgør en stor gruppe lægemidler med relativt ens betændelsesdæmpende virkning. De bruges som behandling ved en lang række sygdomme og er specielt effektive ved lidelser i led og muskler. NSAID er ikke et antibiotikum og hjælper derfor ikke mod infektioner forårsaget af bakterier.


Hvordan virker ibuprofen?

Ibuprofen anvendes til behandling af svage smerter som eksempelvis hovedpine, tandpine og menstruationssmerter. Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner og inflammationer, som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter en forstuvning eller et slag. Ibuprofen har altså tre vigtige funktioner, som man udnytter ved behandling:

  • Betændelsesdæmpende virkning
  • Smertestillende virkning
  • Febernedsættende virkning

Den smertestillende effekt skyldes først og fremmest, at ibuprofen modvirker inflammation. Den anti-inflammatoriske effekt, altså den betændelsesdæmpende virkning, er effektiv mod visse betændelsestilstande. Inflammation opstår som en reaktion på at kroppen er under angreb. F.eks. af fremmedlegemer, slag, forbrænding eller overbelastning. Immunforsvaret vil beskytte kroppen mod sådan et angreb, ved at sende hvide blodlegemer til det ramte område for at reparere og rydde op. Det giver rødme, hævelse, smerte, varme og nogle gange nedsat bevægelighed. Det er det, vi kender som inflammation.

Det er denne tilstand, ibuprofen kan være med til at dæmpe. Ved lokale, inflammatoriske smerter kan du med fordel vælge en gel, et plaster eller creme-produkt, som anvendes ved lokale vævskreationer. Du finder produkter mod lokale smerter her.

Hvis betændelse skyldes bakterier og vira kaldes det ikke inflammation, men infektion. En infektion kan ikke behandles med NSAID.
Ibuprofen virker også smertestillende ved at virke direkte på områder i hjernen, som er knyttet til smerteoplevelsen. Den febernedsættende virkning skyldes, at Ibuprofen også påvirker det sted i hjernen, som regulerer vores kropstemperatur. Virkningen af de typer ibuprofen, der fås i håndkøb, indtræder relativt hurtigt og kan doseres flere gange dagligt.

Læs altid indlægssedlen før brug, og få flere informationer om dosering, bivirkninger og andre forholdsregler.

Foruden ibuprofen finder du flere forskellige håndkøbslægemidler mod smerter – se hele udvalget her.


Særlige forholdsregler ved brug af ibuprofen

Der er nogle forskellige ting, du skal have for øje, inden du tager lægemidler, der indeholder ibuprofen.

Når du er i behandling med ibuprofen, skal du være opmærksom på, at behandlingen skal vare i så kort tid som muligt, og dosis af lægemidlet skal være så lav som muligt. Det er vigtigt at vide, at du ikke bør tage ibuprofen igennem længere tid, medmindre det er ordineret af en læge. Det skyldes, at risikoen for visse bivirkninger (f.eks. mavesår) stiger, jo længere behandlingen varer og jo højere dosis er.

I nogle tilfælde, skal du rådføre dig med din egen læge, før du påbegynder behandlingen med ibuprofen. Det gælder for personer med astma, hjertekarsygdomme, blødningsforstyrrelser eller mavesår. Dette gælder også for børn, gravide, ammende og ældre.

Er du i tvivl, om du kan bruge lægemidler med ibuprofen? Vi har faguddannet personale, der kan rådgive dig.


Vælg det rette smertelindrende præparat

Her hos Med24 finder du et udvalg af forskellige præparater, der alle indeholder det aktive stof ibuprofen. Foruden ibuprofen findes der andre alternativer, som på samme måde kan virke smertestillende. Smerte har mange ansigter, hvorfor du finder en bred vifte af præparater, der kan afhjælpe smerte og feber. Som alternativ til ibuprofen findes også paracetamol, bedre kendt under mærkerne Panodil og Pamol.

Paracetamol er det mest almindelige og nænsomme smertestillende middel. Som udgangspunkt er begge aktive lægemidler smertelindrende og febernedsættende, men ibuprofen er derudover også antiinflammatorisk. Her hos Med24 har vi samlet et sortiment af forskellige håndkøbslægemidler, der kan være med til at lette din hverdag, når smerter, feber eller anden sygdom rammer.


Køb ibuprofen i håndkøb hos Med24 i dag!

Når du føler dig godt klædt på til at foretage dit valg om smertelindrende lægemidler, kan du roligt bestille dem hjem. Husk, at vi tilbyder fri fragt ved køb fra 499 kr. Vi er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og vores sortiment indeholder kun produkter, der er godkendt til salg i Danmark. For hos Med24 er det vigtigt, at din oplevelse er tryg og sikker. Derfor er du til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os eller specifikke produkter. Du kan læse mere om, hvilke regler for salg af håndkøbslægemidler, der gælder, her

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

14 dages fortrydelse

14 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.