Angst

Om angst

Her på siden kan du læse om alle de forskellige typer angst der findes. Nedenstående findes en oversigt over indholdet på siden – hvert enkelt afsnit linker til en mere uddybende artikel om den pågældende angsttype.

Angst er en normal reaktion på stress, som hjælper os i mange situationer – vi kan f.eks. med angsten bedre håndtere de pressede situationer på jobbet. Det samme gør sig gældende, hvis vi skal læse op til en eksamen eller skrive en vigtig tale.

I alle disse tilfælde er det angsten for at mislykkes, der holder os motiverede.

På den anden side er angst en følelse, der kan tage overhånd og hæmme og forstyrre os i dagligdagen og i nogle tilfælde endda helt ødelægge vores liv. Derfor er det vigtigt, at man opsøger hjælp hvis man føler at angsten er et problem.

I denne artikel får du et overblik over samtlige angstlidelser og forskellige former for angst. Artiklen består af 16 afsnit, der hver beskriver og henviser til deres respektive artikel om angst:

Generaliseret angst er, når bekymringer bliver så voldsomme, at man ikke kan klare hverdagen i en længerevarende periode.

Denne angstlidelse er ofte forbundet med stress. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre er prognosen for helbredelse. Normalt behandles generaliseret angst i form af medicinsk behandling og fysioterapi. Ofte en kombination af de to.

Læs mere om generaliseret angst her

Panikangst hænger uløseligt sammen med angstanfald. Uden varsel kan et panikanfald ramme så voldsomt, at personen er overbevist om, at enden er nær.

Denne skræmmende oplevelse sætter sig som regel så dybt i bevidstheden, at adfærd ændres radikalt i frygt for, at et nyt angstanfald skal bryde ud.

Angsten for angsten er en selvforstærkende effekt, som fanger personen i en “ond cirkel”, idet forsøget på at afhjælpe eller dæmpe panikangsten i virkeligheden ofte forværrer lidelsen og forårsager følgesymptomer i form af andre angstlidelser.

Læs mere om panikangst her

Angst for at miste er en frygt for, at miste noget vi holder af. Angsten for at miste kan inkludere alt fra forældre, partnere og børn – over materielle ting som penge, hus eller bil – til affektionsværdier såsom yndlingsgenstande, arvestykker og samleobjekter.

Angsten for at miste påvirkes især af følelsesmæssigt svære begivenheder i livet såsom dødsfald, skilsmisse eller at ens børn flytter hjemmefra.

Læs mere om angst for at miste her

Behandling af angst foregår primært vha. kognitiv adfærdsterapi og medicinering, men også aflapsningsteknikker og vejrtrækningsøvelser har vundet indpas de senere år. Andre metoder til angst behandling inkluderer motion, naturlægemidler samt undervisning og generel information.

Hvilke metoder der virker bedst til behandling af angst afhænger af hvilken type angstlidelse patienten har samt alvorligheden af denne.

Læs mere om angst behandling her

Der findes mere end 100 forskellige angst symptomer, der kan optræde overalt på menneskekroppen. Overordnet opdeles angst symptomerne i 2 kategorier: fysiske symptomer og psykiske symptomer.

De mest almindelige symptomer på angst inkluderer: Overdreven vedvarende bekymring, rastløshed og irritabilitet, koncentrationsbesvær, hovedpiner, søvnproblemer og et urealistisk syn på problemer.

Læs mere om angst symptomer her

Angstanfald er pludselige voldsomme anfald, der typisk indebærer en følelse af, at man er tæt på at dø. Angstanfald kan ramme nårsomhelst og hvorsomhelst – ofte beskrives deres forekomst som “et lyn fra en klar himmel”.

De egentlige underliggende årsager til, at angstanfald forekommer, er uklare. Man ved i dag, at der er flere – både følelses- og sundhedsmæssige – faktorer der spiller en rolle i udviklingen af et angstanfald.

Læs mere om angstanfald her

Symptomerne på angstanfald kendetegnes ved, at de er meget intensive og indebærer stærke følelser af angst. Desuden forekommer de ofte, uden at en reel fare eller trussel er til stede – i nogle tilfælde er de dog overdrevne reaktioner på mindre faretruende faktorer. Et tredje kendetegn på angstanfaldenes symptomer er, at de både er psykiske og fysiske.

Læs mere om symptomer på angstanfald her

Angstdæmpende medicin kaldes på fagsprog anxiolytika og anvendes primært til mere kortsigtet behandling af symptomerne på angst. Hvis angstdæmpende medicin anvendes korrekt – under opsyn og kontrol af en erfaren behandler – kan det mindske visse symptomer og bidrage positivt til behandlingsprocessen som helhed.

Om man skal anvende angstdæmpende medicin eller ej, er et spørgsmål om at vægte fordele (såsom reducering af symptomer) mod ulemper (såsom bivirkninger) behandler og patient imellem.

Læs mere om angstdæmpende medicin her

Angstlidelser er en betegnelse, der dækker over adskillige psykiske sygdomme og mentale tilstande. Eksempler på angstlidelser kan være: fobier, panikangst, obssesiv-kompulsiv sygdom og post traumatisk stress syndrom.

Fælles for angstlidelserne er naturligvis deres mentale natur, men også at videnskaben i dag ved meget lidt om deres årsager. Man mener primært er der er 3 faktorer, der kan bidrage til- eller være årsag til angstlidelser: hjernens kemi, genetik og begivenheder i livet.

Læs mere om angstlidelser her

Eksamensangst er tæt knyttet til præstationsangst og socialangst, og er et udtryk der ofte bruges i flæng om al slags nervøsitet ved eksamen. Den nervøsitet som næsten alle mennesker oplever forud for- eller under en eksamen, er ikke eksamensangst – men derimod blot nervøsitet. Det er dog rigtigt nok denne nervøsitet, der ligger til grund for eksamensangst.

Svær eksamensangst kan være så hæmmende og ødelæggende, at man ikke er i stand til at møde op til en eksamen. Mild eksamensangst kan have konskvenser for forberedelse og præstation.

Læs mere om eksamensangst her

Præstationsangst er tæt knyttet til socialangst, og er en grundliggende frygt for at fejle, når der forventes præstationer. Præstationsangst opdeles i 2 overordnede kategorier: præstationsangst og præsentationsangst.

Præstationsangst er seksuelt betonet og handler om frygten for ikke at kunne præstere seksuelt – som f.eks. ikke at kunne tilfredsstille sin partner. Denne type præstationsangst rammer især mænd.

Præsentationsangst rammer begge køn nogenlunde ligeligt og handler om at præstere ved præsentationer. Præsentationsangsten kendes fra f.eks. sceneskræk, jobsamtaler, præsentationer af projekter osv.

Læs mere om præstationsangst her

Socialangst forekommer allerede fra vi er spædbørn, hvorom terminologien udviklingsmæssig socialangst ofte bruges. I dette livsstadie er socialangst et nødvendigt led i vores opvækst og en essentiel del af vores opfattelse af sociale relationer.

Socialangst kan dog blive et problem allerede i barndommen, hvilket typisk viser sig ved at barnet ikke vil i skole eller klynger sig unaturligt meget til en forælder.

I teenageårene er socialangst ligeledes meget hyppigt forekommende, idet vi typisk frygter det modsatte køn eller specifikke indvider, som vi føler os tiltrukkede af.

Voksne mennesker der lider af socialangst, vil ofte virke associale, afskårede eller reserverede i andres øjne. Det er normalt at voksne også føler en smule socialangst som f.eks. ved en jobsamtale eller en vigtigt præsentation – men det er netop når angsten bliver for omfattende og hæmmende, at man taler om socialangst (eller social angstlidelse).

Læs mere om socialangst her

Socialfobi er er i princippet det samme som socialangst, men kan i nogle tilfælde manifestere sig som såkaldt specifik socialfobi, som kendetegnes ved at patienten kun frygter én bestemt situation – som f.eks. at tale foran en forsamling, bruge offentlige toiletter eller at tale med autoritær figur.

I andre tilfælde kan socialfobikere dog frygte flere forskellige sociale situationer, hvor lidelsen typisk vil have mere omfattende konsekvenser for patientens liv.

Læs mere om socialfobi her

Separationsangst forekommer hos børn, og er et naturlig udviklingsmæssigt stadie, hvor de føler angst hver gang de skilles (separeres) fra én af deres forældre. Seperationsangsten er typisk på sit højeste i barnets 8-14 levemåned og forsvinder normalt når barnet er ca. 2 år.

For at seperationsangsten skal forsvinde er der dog en række kriterier, der skal være opfyldt. Disse kriterier handler primært om, at barnet skal have tiltro til, at deres forældre altid vender tilbage samt at barnet skal kunne føle sig trygt i de hjemlige omgivelser.

Læs mere om separationsangst her

Sygdomsangst er en uberettiget frygt for, at man lider af en uopdaget livstruende sygdom. Resultatet heraf er, at man bekymrer sig overdrevet og opsøger læge ofte og unødigt. Sygdomsangst har derfor en del konsekvenser for dagligdagen og livet som helhed, hvilket også kan mærkes af omverdenen.

Behandling af sygdomsangst foregår almindeligvis vha. psykoterapi, undervisning eller medicin

Læs mere om sygdomsangst her

Udover de angsttyper der er nævnt i denne artikel, findes også:

• Obssesiv-kompulsiv sygdom
• Post traumatisk stress syndrom
• Øvrige specifikke fobier

For supplerende information henvises desuden til hjemmesiderne angstforeningen.dk og psykiatrifonden.dk