Astmamedicin

De karakteristiske inhalatorer er den mest udbredte form for astmamedicin
Om astmamedicin
Hvad er astmamedicin?
Astmamedicin er medicin, der anvendes til behandle luftvejssygdommen astma. Astmamedicin fås i 5 forskellige former:
- Til inhalation (indånding)
- Som tabletter
- Som mikstur
- Som stikpiller
- Til injektion (indsprøjtning)
Især astmamedicin der inhaleres er særligt effektivt, fordi det kommer direkte ned i lungerne, hvor det har en hurtig effekt. Desuden har astmamedicin til inhalation generelt færre bivirkninger end de øvrige medicintyper.
De forskellige typer astmamedicin inddeles desuden i 3 grupper:
- Astmamedicin der udvider luftvejene: Denne gruppe lægemidler medfører en afsplapning af musklerne i luftvejene, hvilket resulterer i at disse udvides.
- Forebyggende astmamedicin: Disse medicintyper dæmper inflammationen i luftvejene, hvilket generelt mindsker symptomerne på astma.
- Kombinationsmedicin: I denne medicingruppe anvendes en kombination af de forebyggende- og luftvejsudvidende medicintyper.
Herudover opdeles de forskellige typer astmamedicin i følgende grupper:
- Beta2-agonister
- Kortikosteroider
- Leukotrienantagonister
- Teofyllin
- Antikolinerge midler
- Adrenalin
Bivirkninger af astmamedicin
Astmamedicin har (som praktisk talt alle andre medicintyper) bivirkninger – men der er stor forskel på hvilke bivirkninger der opleves og hvor omfattende de er. Desuden er bivirkningerne individuelle: Nogle mennesker oplever ingen bivirkninger, nogle få og andre mange. En central del af det livslange behandlingsforløb for astma er at kende bivirkningerne af den medicin man tager.
Hvis man er i tvivl om, hvilke bivirkninger en bestemt type astmamedicin medfører, bør man læse indlægssedlen i emballagen og i øvrigt konsultere sin praktiserende læge.
Det bør nævnes, at de hyppigste bivirkninger af astmamedicin er ømhed eller irritation i svælget/munden samt svamp i munden.
I det følgende findes en oversigt over de mulige bivirkninger af astmamedicin. Oversigten tager ikke højde for medicintype eller mærke:
- Ømhed eller irritation af mund, svælg eller hals
- Svamp i munden
- Hæshed
- Indre uro
- Let hyperaktivitet eller at føle sig overenergisk
- Søvnbesvær (som følge af det forhøjede energiniveau)
- Hjertebanken
- Sult eller øget appetit
- At være deprimeret eller at få pludselige humørsvingninger
- Halsbrand eller dårlig fordøjelse
- Rysten på hænderne
- Tendens til blå mærker
- Hævelser i ansigtet
- At huden ændres; den bliver mere øm, sart eller skrøbelig
- Knogleskørhed (osteoporose) eller svækkelse af knoglerne
- Komplikationer i forhold til diabetes
- Skoldkopper kan forværres
- Risikoen for grå og grøn stær stiger
- Hæmmet vækst
Hvis du oplever bivirkninger af astamedicin – eller af andre medicintyper – der ikke er anført på indlægssedlen, kan du informere din læge herom (lægen indberetter bivirkningerne til lægemiddelstyrelsen).
Hvad kan man gøre for at mindske bivirkningerne?
For at mindske bivirkningerne af astmamedicin kan man tage følgende forholdsregler:
- Undlad at ryge og færdes i røgfyldte omgivelser
- Altid at tage astmamedicinen efter lægens anvisning (undgå at glemme medicinen)
- Hold dig aktiv og i form – dette modvirker svækkelse af knoglerne
Øvrige råd om astmamedicin:
- Hav altid din astmamedicin på dig
- Vær opmærksom på den resterende mængde af astmamedicin – især hvis du skal ud at rejse
- Børst tænder og skyl munden med rent vand efter indtagelse af astmamedicin (for at undgå svamp)
- Binyrebarkhormon – bivirkninger
- Opdag svamp på tungen
- Svamp på kønsdelene
- Svamp på penis
- Gigtmedicin
Mest læste artikler
