sundhedslex - forside

Belægning på tungen

 

Her ses en belægning på tungen

 

Om belægning på tungen

  • Hvad er belægninger på tungen?
  • Tips og råd til fjernelse af (hvide) belægninger på tungen
 

For supplerende information henvises til artiklen: svamp på tungen

 

 

 

Hvad er belægninger på tungen?

 

Belægninger på tungen er et meget almindeligt og udbredt fænomen, der kan skyldes mange forskellige årsager. En belægning på tungen kan have flere farver, men ofte vil man opleve gullig eller hvid belægning på tungen.

 

Nogle gange skyldes en belægning af tungen en form for ophobelse af døde hudceller.

Disse døde hudceller kan samle sig, hvis ikke tungen børstes (i forbindelse med tandbørstning) regelmæssigt.

 

En belægning på tungen kan også opstå pga. dehydrering – især i løbet af de varme sommermåneder, hvor det kan være svært at opretholde det korrekte væskeindtag.

 

Endnu en årsag til belægninger på tungen kan være en form for svampeinfektion, kaldet candida.

 

Candida-svampen findes overalt på kroppen, men kan vokse voldsomt hvis f.eks. immunforsvaret er svækket (gælder især, når der er tale om candida på tungen).

 

Candida kan også optræde efter anvendelse af antibiotika, eller medicin der baserer på steroider.

 

Før i tiden troede man, at belægninger på tungen var relaterede til sygdomme eller underernæring. Disse teorier afvises dog fuldstændig i moderne lægevidenskab.

 

 

Tips og råd til fjernelse af (hvide) belægninger på tungen

 

  1. For at identificere årsagen til belægningen på tungen, er det fornuftigt at finde ud af, om der er tale om førnævnte candida-svamp eller ej. I den forbindelse kan man forsigtigt prøve at skrabe tungen med en tunge-skraber (ja, de findes faktisk) – hvis ikke man har sådan en, kan man bruge noget andet f.eks. en dejskraber (fra køkkenet), den sløve side af en smørekniv el.lign. Find noget der kan skrabe uden at skade tungen. Hvis et tungeskrab efterlader et rødligt område på tungen, kan det være pga. candida – hvis du har mistanke om candida: opsøg læge.

     

  2. Hvis belægningen på tungen ikke skyldes candida, kan det meget vel være ophobede døde hudceller. En grundig rensning af tungen vil typisk kunne fjerne belægningen i dette tilfælde. For at rense tungen bør du påføre en smule tandpasta på din tandbørste og forsigtigt børste tungen. Prøv at børste så langt tilbage på tungen som muligt (dog uden at det bliver ubehageligt). Skyl herefter munden i varmt vand og efterfølgende i koldt vand.

     

  3. Hvis det er en gullig eller hvid belægning på tungen, du prøver at komme af med, bør du gentage manøvren nævnt i punkt 2 i et par dage. Herved sikrer du, at den hvide belægning på tungen ikke vender tilbage.

     

  4. Et andet husråd mod hvide belægninger på tungen: skyl munden i et glas varmt saltvand på daglig basis; tag en spiseskefuld salt og opløs saltet i varmt vand. Skyl munden i ca. 1 minut. Herved forebygges ophobelsen af døde hudceller, og dermed belægninger på tungen.

 

 

Relaterede artikler: opdag svamp på tunen, svamp i munden

 

 

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Opdag svamp på tungen
  • Svamp på tungen
  • Sår på tungen
  • Svamp på penis
  • Svamp på kønsdelene
    Hyldeblomstdrik

    Hyldeblomstdrik er de seneste år blevet voldsomt populært...

    Jalousi i parforhold

    Jalousi i parforhold forekommer ofte i nye par eller par der endnu ikke har...

    Spiserørsbrok symptomer

    Symptomerne på spiserørsbrok minder ofte meget om symptomerne på...

    Næseskylning

    Næseskylning er en gammel praksis, som stammer fra indien og især har...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012