Binyretræthed

Binyretræthed opstår – som navnet antyder – i binyrerne og skyldes manglende produktion af bestemte hormoner

For supplerende information henvises til artiklen: binyrer

Binyrerne sidder over nyrerne, og udskiller en række hormoner, der er essentielle for mange af kroppens almindelige funktioner.

Mennesker, der lider af binyretræthed, producerer ikke nok af to bestemte hormoner kaldet kortisol og aldosteron.

Kortisols vigtigste funktion er at hjælpe kroppen med at håntere stressfaktorer som f.eks. sygdomme, operationer og infektioner. Hormonet hjælper også med at varetage højt blodtryk og kardiovaskulære funktioner samt med at regulere metabolismen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

Aldosteron regulerer mængderne af salt, kalium og vand i kroppen – aldosteron holder alle disse i balance.

Mænd og kvinder i alle aldre påvirkes lige meget af binyretræthed. Binyretræthed kan være permanent eller midlertidigt og kan behandles med medicin.

Årsagerne til den permanente form for binyretræthed inkluderer:

• Addisons sygdom
• medfødt adrenal hyperplasi
• komplet kirurgisk fjernelse af hypofysen
• komplet kirurgisk fjernelse af binyrerne

Årsagerne til den midlertidige form for binyretræthed inkluderer:

• Fysisk stress
• Infektioner (betændelsestilstande)
• Operation
• Manglende indtagelse af korrigerende medicin

Symptomerne på binyretræthed viser sig gradvist. Tidlige symptomer på binyretræthed kan være:

• Usædvanlig træthed
• Muskelsvaghed
• Kvalme
• Opkast
• Diarre
• Appetitløshed eller nedsat appetit
• Nedsat/manglende sexlyst
• Ondt i maven

Symptomer på binyretræthed i senere stadier kan være:

• Vægttab
• Huden bliver mørkere (som når man tager sol)
• Øget lyst til salt

Binyretræthed kan være svært at diagnosticere. Lægen vil typisk stille spørgsmål omkring patientens syghistorik (lægejournal) og spørge ind til de symptomer, du oplever.

Tests, der måler nivauerne af kortisol og aldosteron, anvendes til at stille en endelig diagnose af binyretræthed og inkluderer typisk følgende:

• ACTH stimulationstest – denne test er den mest præcise i forbindelse med diagnosticering af binyretræthed. Blodets kortisol-niveau måles før og efter injektion af ACTH-hormon (ACTH-hormon er et hormon, der udskilles af hypofysen).

• Insulin-induceret hypoglykæmi test – denne test anvendes til at afgøre, hvordan hypothalamus, hypofysen samt binyrerne reagerer på stress.

Når man har stillet diagnosen binyretræthed, foretager man ofte en CT-scanning af abdomen (maveregionen), for at se om binyrerne er blevet mindre, giver tegn på ødelæggelse eller er blevet større (dette reflekterer, at en uafhængig sygdom process er i gang med at infiltrere binyrerne).

CT-scanningen kan muligvis også afsløre kalkophobninger, hvilket kan indikere tidligere udsættelse for tuberkulose. I denne forbinde kan tubekulose-hudprøve tages.

En MR-scanning kan også foretages, for at bestemme størrelsen og formen på hypofysen (igen mhp. at diagnosticere binyretræthed).

Herudover kan man vælge at teste hypofysens evner til at producere hormoner (vha. en række andre tests).

Binyretræthed resulterer i mangel på en række essentielle hormoner. Derfor fokuserer behandlingen af binyretræthed på erstatning eller tilførelse af disse hormoner:

• Kortisol erstattes oralt (indtagelse via munden) i form af tabletter to gange dagligt

• Aldosteron erstattes med orale doser af en mineralkortikoid kaldet fludrocortisonacetat, der tages en gang dagligt. Fludrocortison hjælper med at balancere og varetage de korrekte mængder salt og væsker i kroppen.

Relaterede artikler: binyrebarkhormon, binyrebarkhormon bivirkninger