Brokoperation

Her ses operationssnittet efter en brokoperation i skridtet

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information om brok henvises til artiklen: brok

Selvom smertefri brok, som let kan skubbes tilbage ind i bughulen (reponibelt brok), almindeligvis ikke anses for værende et kirurgiske nødstilfælde, er alle typer brok potentielt alvorlige.

Med mindre alvorlige helbredsmæssige tilstande gør en brokoperation risikabel, bør alle tilfælde af brok opereres. En mulig undtagelse er dog er tilfælde af brok med en stor åbning. Brokbind og kirurgiske bælter kan være nyttige til at holde udposningen tilbage (inde), når operation ikke er mulig eller må udsætttes. Disse hjælpemidler må dog ikke anvendes ved lårbrok.

Undgå aktiviteter, der øger trykket i maven såsom løften eller hosten, samt de spændinger der kan opstå ved at være fremoverbøjet eller være iført et stramtsiddende korset. Et sådant tryk i mavenes indre kan være årsag til forstørrelse af brokket.

Hvilke genrelle behandlingsmuligheder for brok (og dermed brokoperationer) er afhængige af, om brokket er reponibelt eller irreponibelt samt om brokket er inkarcereret. Stragulation (inkarcerering) af et stykke tarm inde i broksækken (indeklemt brok) kan forårsage koldbrand i tarmen inden for få timer, hvilket kan være livsfarligt.

Ikke al irreponibel brok er inkarcereret, men øjeblikkeligt lægetilsyn er nødvendigt pga. alvorlige helbredsmæssige risici.

Hvis du opdager en ny øm knude, som du ikke kan skubbes tilbage ind i bughulen (et irreponibelt brok), bør du øjeblikkeligt opsøge læge. Hvis du allerede har brok og tilstanden pludselig forværres, og f.eks. bliver smertefuld og irreponibel, bør du ligeledes øjeblikkeligt kontakte din læge eller tage på hospitalet.

• Generelt bør en brokoperation udføres på alle typer brok for at undgå inkarcerering, hvilket kan føre til tarmslyng og i værste fald koldbrand.

• I tilfælde af at patienten i forvejen lider af bestemte helbredsmæssige tilstande, kan brokoperationer være uforsvarlige. I så fald udelukkes brokoperationen, og brokket overvåges i stedet.

   

• I sjældne tilfælde vil lægen fraråde en brokoperation (pga. en særlig type brok). 

   

  • Nogle typer brok udvikler store åbninger i bugvæggen, hvilket komplicerer lukning heraf

   

  • De samme broktyper kan muligvis behandles uden brokoperation vha. brokbind og kirurgiske bælter

   

  • Nogle læger mener, at brok med store åbninger indebærer en meget lille risiko for inkarcerering

   

• Behandling af brok er individuel; dvs. afhængig af typen og tilstanden. Risikovurderingen i forhold til en brokoperation bør foretages af lægen og patienten i samråd. Her gennemgås og vægtes fordele og ulemper.

• Alle former for akut irreponible brok nødvendiggør en brokoperation pga. risiko for inkarcerering.

• Et forsøg på at reducere brokket (skubbe det tilbage ind i bughulen) vil normalt foretages – ofte med smertestillende medicin for at opnå en muskelafslappende effekt.

• Hvis tiltaget mislykkes er en akut brokoperation nødvendig.

• Hvis tiltaget derimod er en succes, afhænger behandling af hvor længe brokket var irreponibelt.

   

  • Såfremt tarmen i broksækken har afskåret blodforsyning, kan koldbrand udvikles i tarmen i løbet af få timer

   

  • I tilfælde hvor tidsperioden brokket har været irreponibelt, har været kort – og der ikke er mistanke om koldbrand – kan en brokoperation udelades

   

  • Fordi et brok der har været irreponibelt – og nu er reduceret – har en væsentlig højere risiko for blive irreponibelt igen, bør man før eller siden gennemgå en brokoperation.

   

  • Af og til kræver selv længerevarende irreponibelt brok ikke akut brokoperation. Disse broktyper – der har været til stede i lang tid uden tegn på inkarcerering – opereres normalt valgfrit.

Relaterede artikler: lyskebrok, navlebrok, spiserørsbrok, spiserørsbrok-symptomer