dysleksi

Om dysleksi

Her på siden kan du læse om dysleksi. Siden er inddelt i 3 afsnit:

» Hvad er dysleksi?
» Hvad skyldes dysleksi?
» Hvilke forskellige former for dysleksi findes der?
» Tegn og symptomer på dysleksi
» Behandling af dysleksi

Hvad er dysleksi?

Dysleksi er et fænomen, der har eksisteret længe –under forskellige former. Som eksempel herpå: I 1968 definerede Verdens Federationen af Neurologer dysleksi som:

"en forstyrrelse hos børn der – på trods af at være vante til at opholde sig i et klasseværelse – ikke kan lære sig at sprogfærdigheder, skriftsprog eller at bogstavere med deres intellektuelle færdigheder."

De fleste lande, nationer og stater definerer i dag dysleksi som en indlæringsvanskelighed, der kan besværliggøre eller nedsætte et menneskes evne(r) til at læse, skrive, stave og i nogle tilfælde tale.

Dysleksi er den mest udbredte og hyppigt forekommende indlæringsvanskelighed blandt børn. Dysleksi vedbliver hele livet. Alvorligheden af dysleksi kan variere i en gradsinddeling: fra mild til svær.

Jo tidligere dysleksi behandles, jo mere favorabelt er resultatet; selvom der ikke er nogen garantier for indlæring. Det er dog aldrig for sent at behandle dysleksi; sproglige færdigheder kan altid forbedres.

Dysleksi har intet at gøre med dårligt syn eller dårlig hørelse. Dysleksi har heller intet at gøre med manglende intelligens, hjerneskade, udviklingsfejl eller skader på sanserne.

Dysleksi, børn og skole

Dysleksi kan gå ubemærket hen i de små klasser i folkeskolen. Børn der har dysleksi kan frustreres af læsevanskelighederne, og der kan opstå andre problemer, der "skjuler", eller overskygger dysleksien.
Barnet kan udvise tegn på depression og/eller lavt selvværd. Adfærsproblemer i hjemmet såvel som i skolen optræder ofte. Barnet kan miste motivationen til at lære, og udvikle foragt overfor skolen. Barnets succes i skolen kan meget vel komme i fare, hvis ikke dysleksien tages alvorligt, og behandles.

Hvad skyldes dysleksi?

Der findes flere forskellige typer dysleksi, der kan påvirke et barns evner til at læse og skrive.

Primær dysleksi er en form for dysfunktion i den venstre halvdel af hjernen (cerebral cortex), som ikke ændrer sig med alderen. Individer der har denne type dysleksi, kommer sjældent til at læse og skrive over 4. klasse niveau, og risikerer at kæmpe med læsning, stavning og skrivning som voksne.
Pimær dysleksi er arveligt, og optræder oftere hos drenge end hos piger.

Sekundær dysleksi kaldes også udviklingsdysleksi, og menes at skyldes hormonel udvikling i de tidlige fosterstadier. Denne type dysleksi aftager, efterhånden som barnet bliver ældre.
Sekundær dysleksi optræder også oftere hos drenge end hos piger.

Hvilke forskellige former for dysleksi findes der?

Dysleksi kan ramme eller påvirke én eller flere sproglige funktioner:

- Visuel dysleksi - karakteriseres ved at dyslektikeren vender tal og bogstaver om (så de står forkert eller omvendt), samt ved en manglende evne til at skrive symboler i den korrekte rækkefølge.

- Auditiv dysleksi - involverer vanskeligheder ved indlæring af bogstavers lyde eller grupper af bogstaver (bogstaver der står sammen). Bogstaverne opfattes, eller tolkes som rodede, eller høres ikke korrekt.

- Dysgrafi - refererer til de vanskeligheder dysplektiske børn kan have, når de skal holde ordentligt på en blyant/kuglepen og kontrollere denne rigtigt, således at de korrekte markeringer (bogstaver, tal etc.) fremkommer på papiret.

Tegn og symptomer på dysleksi

Det er langt fra altid, at klasselæreren (eller lærere i det hele taget) kan afgøre om et barn har dysleksi eller ej. Ofte vil klasselæreren opdage nogle tidlige tegn på dysleksi, hvorefter resten af diagnosticeringen foretages af en specialist.

At vende tal og bogstaver på hovedet eller omvendt, er det mest almindeligvis advarselstegn. Denne type omvendte tegn er almindelige indtil 7 – 8 års alderen, og aftager almindeligvis med tiden. Hvis ikke de aftager, er det fornuftigt at teste for dysleksi og andre indlæringsvanskeligheder.

Problemer med at kopiere tegninger, tal, bogstaver o.lign. fra en bog eller en tavle, kan også være et tegn på dysleksi. Manglende organisation skriftligt er generelt et symptom.

Hukommelsesproblemer kan også være et symptom. Nogle dyslektiske børn kan ikke huske indhold (som man ellers ville kunne forvente af barnet) fra f.eks. børnebøger eller videoer – også selv om det er deres yndlingsbog, -film etc.

Problemer med rumfang eller afstand kan ses udenfor klasseværelset – typisk i skolegården eller på legepladsen – eller f.eks. ved sport eller lege der involverer en smule organisation.

Manglene evne til at kende forskel på højre og venstre er et almindeligt tegn på dysleksi – ofte udvikles der heller ikke dominans for den ene af hænderne (højre/venstrehåndethed).

I de mindre klasser anvendes ofte musik, sang og dans til indlæring. I den forbindelse kan dyslektikere have svært ved at følge musikkens rytme.

Auditative problemer ved dysleksi

Auditative problemer ved dysleksi kan omfatte en del funktioner. Almindeligvis vil barnet have svært ved at huske eller forstå, hvad han/hun hører. At kunne genfremkalde rækkefølger, kan være svært. Dele af ord eller sætninger udelades i sproget, og nogle ord kan lyde mærkelige ved udtale. Et forkert ord kan træde i sted for det korrekte.

Børn der døjer med disse problemer, ved godt hvad de vil sige, men har svært ved at finde det rigtige eller egentlige ord de vil udtrykke. Dette kan være frusterende, fordi det kan være svært at udtrykke sine tanker.

Subtile tegn på dysleksi

Der findes mange subtile (mindre synlige, mindre direkte) tegn hos børn med dysleksi. Ofte ses det at børn bliver tilbageholdende, og måske virker deprimerede. De kan begynde at skabe sig, tiltrække opmærksomhed eller flytte opmærksomheden fra deres indlæringsvanskelighed. Problemer med selvværd kan opstå, og søskendeskænderier eller –konfrontationer kan tiltage, og få en værre karakter.

Et udbredt symptom på dysleksi hos børn er, at de mister interesse, for alt der relaterer til skolen, og virker umotiverede og dovne. De følelsemæssige tegn er ligeså vigtige som de akademiske og boglige, og kræver (og fortjener) ligeså meget opmærksomhed.

Behandling af dysleksi

Som nævnt andensteds i denne artikel, er det essentielle i behandling af dysleksi, at der gribes ind så i en så tidlig alder som muligt.

Herudover er naturligvis vigtigt, at den undervisning (eller behandling om man vil) dyslektikeren efterfølgende gennemgår, er professionel og inspirerende.

Der findes et hav af behandlingstilbud og behandlere med speciale i dysleksi. Ydermere findes der mange teknikker - også til selvhjælp – man kan benytte sig af.

Hvis dyslektikeren er et barn i folkeskolealderen, er den almindelige procedure, at man henvender sig til klasselæreren, som henviser til en specialist.

I øvrigt findes der foreninger, kontaktpersoner, netværk etc. som alle kan hjælpe på den ene eller anden måde.