Dyspepsi

Dyspepsi kan føles i den øvre del af abdomen (øverst i det røde felt)

For supplerende information om dyspepsi henvises til artiklen: mavesyre i spiserøret

Dyspepsi er smerte eller en følelse af ubehag i den øvre del af abdomen – (her: den midterste øverste del af maven). Smerterne kan komme og gå eller være tilbagevendende, men i de fleste tilfælde er de kroniske.

Mennesker i alle aldre kan få dyspepsi – ligeledes kan både mænd og kvinder få dyspepsi. Man estimerer at ca. 25% af befolkningen oplever dyspepsi før eller siden.

Dyspepsi og gastro-øsofageal reflukssygdom (Gerd) er to helbredsmæssige tilstande, der kan minde meget om hinanden – men de er ikke ens, idet symptomerne og årsagerne ikke er de samme (halsbrand og sure opstød er de primære symptomer på gastro-øsofageal reflukssygdom - også kaldet mavesyre-refluks).

Symptomerne på dyspepsi kan bl.a. være følgende:

• En “gnavende” eller brændende fornemmelse i maven
• Oppustet mave
• Tidlig mæthedsfornemmelse
• Kvalme (uro i maven)
• Opkast
• Bøvsning

Hvis du oplever nogle af disse tegn, når du har mavesmerter eller ubehag i maven, bør du opsøge læge, da den underliggende årsag til din dyspepsi muligvis er mavesår eller mavesyre-refluks.

Ofte skyldes dyspepsi mavesår eller mavesyre-reflux. Ved reflux løber mavesyre bagud opad i spiserøret.

Læs evt. artiklen: mavesyre i spiserøret.

Dette medfører smerter i brystet, halsen eller mellemgulvet og i mere sjældne tilfælde helt op i svælget.

En læge kan afgøre om dyspepsien skyldes mavesår eller mavesyre-reflux.

Andre årsager til dyspepsi kan være:

• Gastritis (mavekatar)
• Viral gastroenteritis (maveinfluenza, roskildesyge)
• Mavekræft
• Galdeblæresygdom
• Sygdomme, der vedrører til bugspytkirtlen
• Irriteret tyktarm (IBS)
• Diabetes
• Graviditet

Nogle typer medicin, som f.eks. antiinflammatoriske medikamenter, kan forårsage dyspepsi. Nogle gange er man ikke stand til at finde årsagen til dyspepsi.

I nogle tilfælde kan dyspepsi være et tegn på en mere alvorlig tilstand, som f.eks. et dybtliggende mavesår. I sjældne tilfælde kan dyspepsi forårsages af kræft (cancer), så man bør tage problemet alvorligt.

Du bør opsøge læge, hvis du har- eller har mistanke om at have dyspepsi – dette er især vigtigt, hvis ét af følgende udsagn gælder for dig:

• Du er over 50 år
• Du har for nylig tabt vægt uden gøre noget herfor
• Du har problemer med at synke (se evt. synkebesvær)
• Du har meget opkast
• Du har tjæreagtig, sort afføring
• Du kan føle en klump eller masse i maveregionen

I langt de fleste tilfælde kan medicin behandle dyspepsi. Hvis du har et mavesår, kan dette kureres. Du skal muligvis tage syreblokkerende medicin. Hvis man har en infektion i maven, kan antibiotika også være nødvendigt.

Hvis lægen mistænker, at det er en medicintype, du i forvejen tager, der er skyld i dyspepsien, kan medicinen udskiftes med en anden.

Herudover findes der medicin, der mindsker mængden af syre i maven. Denne type medicin vil typisk også kunne anvendes ved mavesyre-reflux.

Lægen kan anbefale endoskopi, hvis:

• Du fortsat har mavesmerter efter du har taget medicin mod dyspepsi i 8 uger
• Smerten går væk for en tid – men vender tilbage igen

Ved endoskopi indføres et rør med et lille kamera ned i maven. Herved kan lægen se indersiden af maven og forsøge at finde ud af, hvad årsagen til smerterne er.

Der er flere ting man kan gøre for at undgå dyspepsi:

• Stoppe med at ryge (læs evt. rygeafvænning)
• Hvis nogle fødevarer generer maven, kan man prøve at undgå dem
• At mindske stress (læs evt. stresshåndtering)
• Hvis du har mavesyre-reflux, bør du ikke spise, lige inden du går i seng. At hæve hovedgærdet på sengen kan også hjælpe her
• Medmindre din læge har givet dig besked herpå, bør du ikke tage mange antiinflammatoriske medikamenter som f.eks. ibuprofen eller aspirin

Relaterede artikler: refluks behandling