elektrolytter

Om elektrolytter

Eletrolytter er et udtryk, der anvendes i lægevidenskaben og i fysik/kemi. Elektrolytter er salte - mere præcist ioner.
Betegnelsen elektrolyt indikerer, at ionet er elektrisk ladet, og enten er positivt (katode) eller negativt (anode) ladede.

Når man taler om elektrolytter i lægevidenskaben, bruges ofte udtryk som:

Elektrolytforstyrrelser og elektrolytbalance

Niveauet af elektrolytter i blodet kan blive for højt eller for lavt – derfor bruges udtrykket elektrolytbalance.

Abnormaliteter i elektrolyt niveauerne eller elektrolyt abnormaliteter betyder at der sker en elektrolytforstyrrelse (at elektrolytterne er ude af balance).

De primære elektrolytter der findes i kroppen, er:

- natrium
- kalium
- calcium
- magnesium
- klorid
- fosfat
- karbonat

De mest almindelige og hyppigt forekommende problemer med elektrolytter opstår, når natrium, kalium eller calcium niveauerne er ude af balance. Ofte ændrer elektrolyt niveauerne sig, når mængden af vand i kroppen ændres (væskebalancen).

Læger refererer til et lavt elektrolyt niveau vha. forstavelsen "hypo" og til et højt niveau vha. forstavelsen "hyper". Præfixen (forstavelsen) kombineres med det videnskabelige navn for elektrolytten: F.eks. kaldes et lavt niveau af kalium hypokaliæmi og et højt niveau af natrium hypernatriæmi.

Ældre mennesker har større sandsynlighed for at udvikle abnormaliteter i deres elektrolyt niveauer, fordi de er mere tilbøjelige til at overhydrere eller dehydrere. Hovedårsagen hertil er, at nyrerne fungerer dårligere og dårligere, i takt med at kroppen aldres.



Anvendelse af nogle medikamenter – heriblandt afføringsmidler – kan øge risikoen for udvikling af abnormaliteter i elektrolyt niveauerne.

Mange kroniske sygdomme samt sygdomme der involverer opkast, feber og/eller diarré, kan resultere i elektrolyt abnormaliteter.

Elektrolyt abnormaliteter kan diagnosticeres ved at måle elektrolyt niveauerne i en blod- eller urinprøve.

Behandling af elektrolytforstyrrelser

Behandling af lave elektrolyt niveauer kan indebære, at lægen anbefaler patienten en kostsammensætning, der rig på de pågældende elektrolytter.

Hvis elektrolyt niveauerne er meget lave, kan elektrolytterne gives intravenøst (via en sprøjte der inføres i en blodåre).

Hvis elektrolyt niveauerne er for høje, består behandlingen i at indtage mere væske. I nogle tilfælde gives væsker også intravenøst.

Behandlingen kan være mere kompleks, hvis tilstanden/forstyrrelsen der forårsager de elektrolyt abnormaliteter, også skal behandles.