falsk strubehoste

A-Z
    En komplet alfabetisk oversigt over alle emner på SundhedsLex.dk
Sygdomme og lidelser
    Om sygdomme, lidelser og øvrige tilstande der kan påvirke helbredet
Helse
    Om helseprodukter og deres virkning
Kroppen
    Om menneskekroppens anatomi og fysiologi
Alt om falsk strubehoste


Om falsk strubehoste


Her kan du læse om falsk strubehoste. Artiklen består af 6 afsnit:

» Om falsk strubehoste generelt
» Symptomer på falsk strubehoste
» Årsager til falsk strubehoste
» Risiko faktorer og komplikationer
» Diagnosticering af falsk strubehoste
» Behandling af falsk strubehoste



Om falsk strubehoste generelt


Falsk strubehoste kaldes også pseudocroup, strubehoste og laringo trakeobronkitis. På engelsk kaldes tilstanden for croup.

Falsk strubehoste er en tilstand, der opstår -i og omkring luftvejene, og typisk rammer børn under 5 år.

Falsk strubehoste kendetegnes ved harsk, gentagende og vedvarende hoste, der lydmæssigt minder mest om en gøende hvalp eller hund.

Selve hosten kan være en smule frygtindgydende for både børn og forældre, idet den er så forskellig fra almindelig hoste.
Dette også i kraft af, at hosteanfaldene kan vække børnene natten, hvor de ofte vil gispe en smule efter vejret.
Falsk strubehoste hos et barn
Her ses forsnævringen af luftrøret, der er skyld i den gøende hoste, der er karakteristisk ved falsk strubehoste
(Klik på billedet for større version)




Falsk strubehoste lyder harsk og foruroligende, fordi tilstanden medfører en hævelse omkring stemmebåndet (larynx) og luftfrøret (trachea). Når hosterefleksen tvinger luft igennem denne smalle passage, vibrerer stemmebåndet, og producerer derved den gøende lyd.
Fordi børn i forvejen har smalle luftveje, er børn under 5 år mere udsatte for symptomer i forbindelse med falsk strubehoste end de ældre.

Falsk strubehoste er almindeligvis ikke en alvorlig tilstand. I de fleste tilfælde kan man faktisk behandle strubehosten i hjemmet. Nogle gange kræver behandlingen receptpligtig medicin.


Symptomer på falsk strubehoste


Det klassiske symptom på falsk strubehoste er den karakteristiske gøende hoste – som ofte forekommer i udbrud om natten. Barnets åndedræt kan være anstrengt eller larmende. Feber og hæshed eller ændret stemmeleje er også almindelige symptomer på falsk strubehoste.

Hvornår bør man opsøge læge?


De fleste tilfælde af falsk strubehoste kan behandles med simpel hjemmepleje. Man bør dog opsøge læge, hvis barnet:

- Laver larmende, høj-tonede vejrtrækningslyde ved inhalering (luftindtag)
- Begynder at savle, eller har synkebesvær
- Virker oprevet eller ekstremt irritabel
- Har besvær ved vejrtrækning
- Udvikler blå eller grålig hudfarve omkring næsen, munden eller fingerneglene
- Har feber over 39,6 °C


Årsager til falsk strubehoste


Falsk strubehoste forårsages ofte af parainfluenzavirus. I andre – mere sjældne – tilfælde skyldes falsk strubehoste respiratorisk syncytialvirus (RS-virus eller RSV).

Børn smittes typisk med falsk strubehoste via mikrospiske dråber, der hostes eller nyses ud i luften af andre smittede børn. De mikrospiske inficerede partikler der findes i dråberne, kan også overleve på legetøj og andre overflader.
Hvis barnet rører ved en inficeret (smittende) overflade, og efterfølgende rører ved sine øjne, næse eller mund, kan infektionen smitte.

I meget sjældne tilfælde kan falsk strubehoste skyldes en bakteriel infektion.


Risiko faktorer og komplikationer


De fleste tilfælde af falsk strubehoste er ikke alvorlige (milde). I sjældne tilfælde hæver luftvejene nok til at forstyrre åndedrættet. Øreinfektioner og lungebetændelse er andre alvorlige komplikationer, der kan opstå som følge af falsk strubehoste – men igen; de er sjældne.

Falsk strubehoste er hyppigst forekommende hos børn under 5 år – især hos børn der er for tdiligt fødte. Pga. deres smallere luftveje, er symptomerne på falsk strubehoste mest alvorlige hos børn under 3 år.


Diagnosticering af falsk strubehoste


Diagnosen falsk strubehoste stilles typisk på baggrund af tegn, symptomer og en fysisk undersøgelse. Lægen vil observere barnets åndedræt/vejrtrækning, lytte til barnets bryst vha. et stetoskop samt undersøge barnets hals.

I nogle tilfælde anvendes røntgenbilleder til at diagnosticere falsk strubehoste.


Behandling af falsk strubehoste


I de fleste tilfælde kan hjemmepleje – som f.eks. at indånde fugtig luft og drikke væsker – hjælpe til at fremskynde helingsprocessen hos barnet. Hjemmepleje vil ofte være tilstrækkeligt i behandlingen af falsk strubehoste, og mere aggressiv behandling er således sjældent nødvendig.

Hvis barnets symptomer vedvarer eller forværres, kan lægen skrive recept på kortikosteroider, epinefrin eller anden medicin til åbning af luftvejene. Antibiotika vil kun hjælpe, hvis den falske strubehoste skyldes en bakteriel infektion.

I mere alvorlige tilfælde af falsk strubehoste kan det være nødvendigt, at barnet tilbringer noget tid på hospitalet, og modtager fugtet oxygen. I meget sjældne tilfælde indføres et ånderør i barnets luftrør.

Falsk strubehoste kan være uhyggeligt – især hvis det kræver at man skal på hospitalet eller skadestuen. Hold barnet, syng godnat-sange, fortæl rolige historier eller medbring yndlingslejetøj eller –tæppe. Tal til barnet med en blid stemme – sørg for at barnet er roligt. Alene en forælders tilstedeværelse kan have en beroligende effekt på børn, der har falsk strubehoste.

Artikler der relaterer til emnet falsk strubehoste: vejrtrækningsproblemer, svælget, åndedrætsbesvær, synkebesvær

Søg på SundhedsLex
Sponsorer
Emner i kategorien Sygdomme:

Angstanfald - Appetitløshed - Ballonudvidelse - Belægning på tungen - Bensår - Bindevævssygdomme - Binyretræthed - Blister i munden - Blæner - Brækket tå - Bumser og akne - Bumser på ryggen - Bylder - Candida svamp - Dehydrering - Delir - Dysleksi - Dyspepsi - Dysplasi - Dårligt blodomløb - Epleys manøvre - Falsk strubehoste - Fibersprængning - Fjerne mandler - Fodsvamp - Fodvorter - Forstuvet tå - Fransk rosen - Gulsot - Hedeture - Hekseskud - Hjerneblødning - Hjertebanken - Hofteoperation - Hoste med slim - Hudorme - Hukommelsestab - Humørsvingninger - Hyperkapni - Hælsmerter - Hælspore - Hælspore behandling - Hævede ankler - Hævede ben - Hævede fødder - Hævede mandler - Hård mave - Karsprængninger - Keglesnit - Kleptomani - Kleptomani behandling - Klump i halsen - Kløe i endetarmen - Kløe i underlivet - Knæsmerter - Koldbrand - Komorbiditet - Kramper i benene - Kretinisme - Kyssesyge - Kæbehulebetændelse - Kønsvorter - ledsmerter - Ligamentsmerter - Ligtorn - Lungeemboli - Lungeødem - Lyskebrok - Løberknæ - Madforgiftning - Maveinfluenza - Mavekatar - Mavekramper - Meniskskade - Mundtørhed - Musearm - Myksødem - Nethindeløsning - Neurologisk undersøgelse - Ondt i maven - Operationssår - Oppustet mave - Pandehulebetændelse - Pilonidalcyste - Pletblødninger - Præstationsangst - Regnbuehindebetændelse - Rygsmerter - Røde prikker - Seneknude - Skedekatar - Skinnebensbetændelse - Skægpest - Slidgigt - Slidgigt i hoften - Slidgigt i knæ - Slidgigt i nakken - Slim i halsen - Smertebehandling - Smerter i lænden - Somatisering - Springerknæ - Strækmærker - Svamp i skridtet - Svamp på penis - Svamp på tungen - (opdag) Svamp på tungen - Svimmelhed og kvalme - Synkebesvær - Synsforstyrrelser - Sår i halsen - Sår i næsen - Sår i underlivet - Sår på penis - Sår på tungen - Sårbehandling - Sårheling - Sårpleje - Talgknopper - Tandbyld - Tennisalbue - Tryksår - Tørre slimhinder - Uregelmæssig hjerterytme - Urinrør/svie i urinrøret - Urinvejsinfektion - Vand i benene - Vandcyster/ovariecyster - Vandvorter - Varicer - Væske i kroppen - Væske i øret - Ømme testikler - Øresten - Åndedrætsbesvær - Åndenød - Årebetændelse

Sygdomme | Helse | Kroppen | Lex

© Copyright by Webproject 2010 | Disclaimer | Annoncering