forstuvet knæ
På billedet ses et forstuvet knæ
(Klik på billedet for større version)
Om forstuvede knæ
For supplerende information henvises til artiklen: forstuvning
Produkter der anbefales til behandling af forstuvninger, kan ses her
Generelt om forstuvede knæ
Et forstuvet knæ forekommer, når et eller flere ledbånd (de såkaldte ligamenter) i knæet pludselig forstrækkes eller overrives. Ligamenterne hjælper til at støtte og holde sammen på knæet.
Betegnelsen “et forstuvet knæ” er ikke særlig sigende om den egentlige skade. Dette skyldes, at der i knæet findes 4 forskellige ligamenter; hvis man har forstuvet sit knæ, kan det være svært at vide, hvilken af de 4 der er beskadiget. Herudover fortæller diagnosen “et forstuvet knæ” heller intet om skadens alvorlighed eller omfang.
Derfor er det vigtigt, at man opsøger læge, hvis man har – eller har mistanke om at have – et forstuvet knæ.
Årsager til forstuvede knæ
De fleste forstuvninger i knæene skyldes træning, sport eller andre ativiteter, hvor overbelastning af knæet er muligt.
Generelt kan man opdele årsagerne til forstuvede knæ i 2 overordnede kategorier.
- Uvante bevægelser der medfører overbelastning af knæet
- Direkte slag eller tryk på knæet
Uvante bevægelser i knæet
Et forstuvet knæ kan skyldes uvante bevægelser, der er medfører uvante belastninger. Disse bevægelser og belastninger kan opstå ved:
- Vridning af knæet
- Løb
- Bratte stop ved løb
- Pludselige retningsskift ved løb
- Spring
- At lande efter et spring
Forstuvede knæ forekommer ofte ved sport, men i princippet kan alle fysiske aktiviteter – der involverer hurtige eller pludselige bevægelser i knæene – medføre forstuvninger.
Sportsgrene hvor forstuvede knæ ofte forekommer er: fodbold, basketball, ski og (is)hockey.
Direkte slag eller tryk på knæet
Et forstuvet knæ kan skyldes slag, tryk eller anden form for direkte impakt på enhver del af knæet. Denne type skade opstår typisk ved:
- Fald eller snublen (typisk hvis impakten sker mens knæene er bøjede)
- Tacklinger i sport
- Uheld som f.eks. et spark i en fodbold kamp
Symptomer på et forstuvet knæ
Symptomerne på et forstuvet knæ kan være:
- Nedsat bevægelighed i knæet
- Stivhed i knæet
- Smerter eller ømhed i knæet
- Smerter der forværres, når man står op
- En “smældende” lyd når forstuvningen sker (et ligament der knækker)
- Hævelser
- Misfarvning af huden på knæet (som f.eks. blå mærker)
- Ustabilitet i knæet (det kan føles “vaklende” eller som det “giver efter”)
Behandling af et forstuvet knæ
Behandling og helingsperiode afhænger af forstuvningstypen samt årsagen til skaden. En normal del af den umiddelbare behandling af et forstuvet knæ, er den såkaldte R.I.C.E. procedure (hvile, is, kompression, elevation). Læs mere om R.I.C.E. proceduren her
Herudover involverer behandlingen almindeligvis smertestillende midler (som f.eks. paracetamol), idet et forstuvet knæ typisk medfører mange smerter.
Herudover kan følgende produkter anbefales:
Desuden anbefales brug af sportstape for at undgå forstuvninger generelt
Den sidste – og længste – del af behandlingen er genoptræningen. Det er klart at muskler der forbliver inaktive over længere perioder, svækkes. Derfor er genoptræning en vigtig del af behandlingsforløbet.
Selve genoptræningen kan vare alt fra et par uger til flere måneder – afhængig af forstuvningens alvorlighed og årsag.
Genoptræningen involverer desuden typisk – de førnævnte – smertestillende midler og muligvis:
- R.I.C.E. proceduren
- Skinner/støttebind og andre afstivende hjælpemidler
- Krykker
- Varme (f.eks. varmeterapi)
- Fjernelse af overskydende væske fra knæet
Genoptræningen inkluderer naturligvis specielle genoptræningsøvelser samt et træningsprogram, der typisk er individuelt tilpasset.
I nogle tilfælde kan operation desuden være nødvendig.
Relaterede artikler: knæsmerter, meniskskade, løberknæ, springerknæ, knæoperation
Mest læste artikler

