Gurkemeje

Gurkemeje-planten

For supplerende information henvises til artiklen: ingefær

Gurkemeje (Curcuma longa) er en urteagtig staude af ingefær-famlien (Zingiberaceae), der hører hjemme i det tropiske Sydasien.

Gurkemeje gror vildt i Sydøstasiens skove, hvor planten trives under temperaturer mellem 20 og 30 grader celsius og store mængder regn.

Gurkemeje-planterne høstes årligt på grund af deres rodstokke (rhizomer). Hvor nogle af rodstokkene gensås i den følgende sæson, er andre er indvundet til krydderi.

Rodstokkene koges i adskillige timer og tørres i varme ovne for derefter at blive stødt til et orange-gult pulver. Dette “gurkemeje-pulver” er almindeligvis brugt som et farvende krydderi i karryretter og til at bibringe farve til sennepkrydderier i det sydasiatiske og mellemøstlige køkken.

Gurkemeje i pulverform

Gurkemeje som krydderi er et yderst populært i det indiske køkken. Dette populære krydderi har en distinkt jordagtig, let bitter, let stærk peberagtig smag og sennepagtig lugt.

Den vigtigste curcuminoid i gurkemeje er curcumin. Curcuminoider er grunden til, at gurkemeje har en stærk gul farve. Curcuminoider er polyfenoler og en gruppe af antioxidanter. På fødevaredeklarationer kan gurkemeje findes som et tilsætningsstof ved E-nummer E100.

I middelalderens Europa blev gurkemeje kendt som “indisk safran”, da dette krydderi var anvendt i vidde kredse som et godt alternativ til det langt dyrere safran-krydderi.

Erode – en by i den sydindiske delstat Tamil Nadu – er verdens største producent af gurkemeje. Udover at være Asiens vigtigste handelscentrum for gurkemeje er Erode også historisk kendt som “den gule by”.

Et andet vigtigt handelsmetropol for gurkemeje er Sangli, der ligger i den vestindiske delstat Maharashtra.

Gurkemeje er blevet hovedingrediensen i mange indiske, persiske, thai og malaysiske retter – ikke kun i karryretter, men også i masak lemak, rendang osv. Gurkekmeje bruges ofte til at farve ris.

I andre dele af verden er gurkemeje nogle gange brugt i opskrifter som et stof til at give en rig sennepagtig gul farve. Gurkemeje er anvendt i drikkevarer, bagte produkter, mælkeprodukter, is, yoghurt, kager, appelsinjuice, småkager, glasur, morgenmadsprodukter, saucer, gelatiner osv.

Gurkemeje er et væsentligt ingrediens i størstedelen af kommercielt karrypulver. Især er gurkemeje brugt i pikante retter såvel som søde retter såsom kagen Sfouf.

Selvom gurkemeje normalt er anvendt som pulver, kan det sagtens tilberedes friskt i lighed med ingefær.

Gurkemeje har – frisk som tør – adskillige anvendelsesmuligheder i Fjernøstens kulinariske opskrifter som f.eks. friske gurkemeje pickles, der indeholder store lunser af blød gurkemeje.

Gurkemeje-rod (frisk gurkemeje)

Desuden har gurkemeje en praktisk funktion, da den benyttes til at beskytte madvarer mod sollys.

Oleoharpiksen fra gurkemeje bruges til olieholdige produkter. Curcumin-opløsningen eller cucumin-pulver opløst i alkohol er brugt til vandholdige produkter. Overfarvning – såsom i pickles og sennep – er også sommetider brugt til at kompensere for falmen.

I kombination med anatto (E160b) anvendes gurkemeje endvidere til at farvning af ost, yoghurt, tørblandinger, salatdressinger, vintersmør og margarine. Desuden er gurkemeje brugt til give farve til f.eks. konserveret hønsekødsbouillon. Generelt ses det, at gurkemeje anvendes som en billig erstatning for safran.

I den 7000 år gamle indisk medicinske holitiske lære Ayurveda spiller gurkemeje en central rolle, da gurkemeje regnes for at have mange medicinske egenskaber.

I Sydasien er gurkemeje ofte brugt som et hurtigt tilgængeligt desinfektionsmiddel til rifter, brandsår and blå mærker. Desuden er gurkemeje anvendt som et antiseptisk stof.

I nogle asiatiske lande er gurkemeje endvidere benyttet som et kosttilskud, der angiveligt hjælper mod maveproblemer og andre lidelser. Gurkemeje er endda en populær te i Okinawa i Japan.

I Pakistan bruges gurkemeje også som et anti-inflammatorisk stof og som et hjælpemiddel mod fordøjelses- og marvetarmslidelser såsom f.eks. irritabel tarm – i daglig tale kaldt IBS (Irritable Bowel Syndrome).

I Aghanistan og den nordvestlige del af Pakistan er gurkemeje desuden brugt på et stykke brændt klud, som placeres på sår for at rense og hele såret.

Udover dets ayurvediske egenskaber bruger indere gurkemeje i en lang række af forskellige hudcremer, som også eksporteres til nabolande.

I forskningen bliver gurkemeje i øjeblikket undersøgt for sin gavnlige indvirkning på Alzheimer´s sygdom, kræft, leddegigt og andre biologiske lidelser. Disse nyttige egenskaber tilskrives stoffet curcumin.

I den sidste halvdel af det 20. århundrede var curcumin identificeret som årsagen størstedelen af gurkemejens biologiske indvirkninger.

I forskningens verden har der de seneste år været en eksplosiv interesse for gurkemeje. Bl.a. har forskning vist følgende resultater:

• Curcumin i gurkemeje forebygger ældning
• Curcumin i gurkemeje er forebygger grå stær
• Curcumin i gurkemeje har antoxidante egenskaber forebygger gigtsmerter
• Curcumin i gurkemeje reducerer mængden af kolesterol og forebygger herved hjerte-kar-sygdomme

Herudover har forskning kunnet konstatere følgende:

• Curcumin i gurkemeje forbedrer produktionen af BDNF (brain-drived neurotrophic factor), som hjælper hippolampus til at vokse i hjernen, hvorved koncentrations- og indlæringsevnen forøges. Der for kan curcumin muligvis forebygge demens og depression.

• Curcumin i gurkemeje modvirker dannelse af blodkar i kræftsvulster og dermed deres vækst. Især skulle gurkemeje have en hæmmende effekt på tyktarmkræft og brystkræft.

Disse kræftforebyggende egenskaber forbundet med gurkemeje er sandsynligvis årsagen til, at der findes en væsentligt lavere forekomst af kræft i Indien end i den vestlige verden.

Trods viden om curcumins gavnlige effekter har medicinalfirmaer vist manglende vilje til at investere penge i videre forskning. Dette skyldes, at curcumin forefindes naturligt i gurkemeje og derfor ikke kan patenteres.

Relaterede artikler: ingefær virkning, ingefær te