Hårfjerning

Et eksempel på effektiv hårfjerning hos en mand

For supplerende information om hårfjerning henvises til følgende artikler: intim hårfjerning

Ønsket om at fjerne kropshår begynder almindeligvis i teenageårene og synes at vedblive til livet slutter.

Hvad enten det drejer sig om hårfjerning i armulerne, benene, ansigtet eller i de intime områder, ønsker mange kvinder og mænd kun, at hårene på hovedet samt øjenbrynene skal være synlige.

Det eftertragtede ideal er blød, hårfri hud. Det er interessant at observere, at kraftig eller tydelig hårvækst og hårfjerning (på andre steder end hovedbunden) hos kvinder fortsat er et tabu.

Der findes mange muligheder for hårfjerning, men meget få langtidsholdbare løsninger – det man kalder permanent hårfjerning. De forskellige metoder man anvender til hårfjerning varierer meget i deres art – fra den gode gamle barbering til den nyere laserbehandling.

Individer, der ønsker hårfjerning, bør vælge den eller de metoder, der passer bedst til dem. Valget af hårfjerningsmetoder bør være afhængig af pris, tid til rådighed, hudtype og området hvor hårfjerningen skal foretages.

I fagsprog inddeles hårfjerning i depilation og epilation:

Depilation er hårfjerning, hvor man fjerner hårene (- eller dele heraf) over hudens overflade. Det bedste eksempel på depilation er barbering. Et andet eksempel kunne være kemiske depilatorer som virker ved, at de nedbryder disulfidbindingerne mellem proteinerne (det der giver hårene deres styrke), hvorved håret tilintetgøres.

Epilation er hårfjerning, hvor man fjerner hele hårstrået inklusive delene under hudens overflade. Eksempler på epilation kan være plukning, voksbehandling, brasiliansk voks, sukkervoks, laserbehandling, intensivt pulserende lys (IPL og radiofrekvens [RC]) og elektrolyse.

Ved at forstå hvordan hår vokser, forstår man også, hvordan man kan stoppe hår i at vokse. Hvert hår befinder sig i en pilo-sebaceøs enhed, der består af et hårstrå, en hårsæk (hårfollikel), en talgkirtel samt en erector-pili muskel.

Hårvækst og hårtab er en kontinuerlig cyklus, der består af 3 faser:

1. Den anagene fase (vækstfasen)
2. Den catagene fase (overgangsfase)
3. Den telogene fase (hvilefase)

Hårene tilbringer en varierende mængde tid i de enkelte faser – alt dette afgøres af genetik, hormoner samt det pågældende område på kroppen, hvor håret vokser.

Hår i den anagene fase er mere sårbare og udsatte for skader, end hår der befinder sig i den telogene fase.

Alle disse faktorer bør medtages i overvejelserne, når man skal vælge en metode til hårfjerning.

Blegning er egentlig ikke en hårfjerningsmetode, men nærmere en form for “camouflering” af hårene. Blegning er især brugbart på områder hvor hårene er tynde men mørke – og derfor iøjnefaldende – typisk på armene, i ansigtet, på halsen samt i nakken.

Blegning af hår foregår ved, at man påfører et kemikalie på det ønskede område, hvilket fjerner pigmentet (stoffet der giver hårene deres farve) fra hårene.

Barbering er den mest midlertidige og kortvarige metode til hårfjerning, fordi man herved kun skærer håret af ved hudoverfladen. Barbering gør ikke hårene tykkere, kraftigere eller stivere.

Barbering får heller ikke hår til at vokse hverken langsommere eller hurtigere. Barbering kan dog gøre hår mere synlige, idet hårene efter barbering vokser ud med en mere markeret hårtip (i stedet for den almindelige, naturligt “spidse” hårtip).

Barbering bør foretages med barberskum eller gel – noget der fugter huden, og indkapsler vandet i hårene. Se artiklen intimbarbering herom.

Fysisk hårfjerning – hvor man decideret trækker håret ud af hårsækken, er den billigste og mest udbredte metode, der findes indenfor hårfjerning. Ingen af de fysiske hårfjerningsmetoder inkluderer farveændringer, teksturændringer eller ændringer i hårtykkelsen.

Ved fysisk hårfjerning tager det længere tid for håret at gro tilbage, fordi det skal vokse op til hudens overflade, førend man kan se det igen.

Idet hårene på kroppen vokser i forskelligt tempo, kan det ske, at hårene fremkommer forskudt i forhold til hinanden. Hvis man vedvarende fjerner hår ved fysisk hårfjerning, kan man over tid skade hårsækken i en sådan grad, at den stopper med at producere hår.

Der findes 2 typer fysisk hårfjerning:

Plukning af hår vha. en pincet er en effektiv metode til hårfjerning – plukning kan dog være meget tidskrævende, og kræve en del tålmodighed. Hårstrået skal have en vis længde, for at pincetten kan gribe fat i det.

Der er sjældent nogle skadelige effekter forbundet med plukning af hår – nogle gange ses det, at der opstår en mild betændelse eller en kortvarig overproduktion af talg i hårsækken efter plukning, men det hører til i småtingsafdelingen.

Læs evt. mere om hårfjerning ved plukning i artiklen øjenbryn

Voksbehandling er en meget effektiv metode til hårfjerning – fordelen ved voksbehandling er, at man fjerner mange hår ad gangen. Voksbehandling er en af de mest anerkendte og anvendte hårfjerningsprocesser i dag.

Voksbehandling går ud på, at man:

• smører varm voks ud på området, hvor man ønsker at foretage hårfjerningen
• lader voksen køle af, hvorved voksen stivner, og “tager fat” om hårene
• og voksen trækkes af – og hårene med.

Kolde vokstyper er i reglen sat på såkaldte “voks-strips”, som man påfører huden i et øjeblik for efterfølgende at fjerne dem igen (med hår).

Varm- og kold voks er i reglen oliebaserede, hvilket betyder at de opløses i olie, og igen at de skal fjernes med olie.

Sukkervoks er en anden type voks, der fungerer som en slags karamelisering, der binder sig til hårene for efterfølgende fjernelse. Sukkervoks er vandbaseret, og fjernes derfor med (varmt) vand.

Læs mere om hårfjerning ved voksbehandling i artiklerne  voksbehandling og brasiliansk voks

Relaterede artikler: permanent hårfjerning