hælsmerter

Om hælsmerter

Her kan du læse alt om hælsmerter. Teksten er inddelt i 6 afsnit:

» Om hælsmerter
» Hælsmerter og Plantar Fasciitis
» Årsager til Plantar Fasciitis og hælsmerter
» Symptomer
» Diagnosticering af Plantar Fasciitis og hælsmerter
» Behandling af Plantar Fasciitis og hælsmerter

Om hælsmerter

Hælsmerter skyldes som regel en betændelsestilstand i hælen kaldet Plantar Fasciitis (latin) - en tilstand der også kaldes hælspore, hvis en benspore er til stede - se afsnittet hælspore herom.

Hælsmerter kan også opstå af andre årsager som knoglebrud, senebetændelse, slidgigt, nerveirritation og i sjældne tilfælde en cyste.

Fordi der er mange mulige årsager til hælsmerter, er det vigtigt at stille den korrekte diagnose fra start. En fodlæge (ortopædkirurg) er i stand til at skelne mellem samtlige årsager, og identificere den underliggende årsag til hælsmerterne.

Hælsmerter og Plantar Fasciitis

Årsager til Plantar Fasciitis og hælsmerter

De mest almindelige årsager til Plantar Fasciitis hænger sammen med en "forkert" fodstruktur; f.eks. har mennesker, der har platfod en tendens til at udvikle Plantar Fasciitis. Det samme gælder individer, der har en meget "høj bue" (det modsatte af platfodethed).

Udover fodstrukturen kan fodtøjet have betydning: Hvis man går med sko, der ikke støtter fødderne på hårde, flade underlag, udsættes Plantar fascia for unormale belastninger, hvilket kan resultere i Plantar Fasciitis. Dette forekommer især hos individer, der står meget op i deres dagligdag (f.eks. i jobs som frisør, ekspedient etc.).

Overvægt vil ofte også bidrage til udviklingen af Plantar Fasciitis og hælsmerter.

Symptomer

Hælsmerter er symptomer på Plantar Fasciitis. Mere detaljeret kan man definere hælsmerterne som:

- Smerter i bunden af hælen
- Hælsmerter der forværres, når man rejser sig op
- Hælsmerter der forøges over en periode på flere måneder

Mennesker der har Plantar Fasciitis, beskriver ofte hælsmerterne som værst om morgenen, eller efter de har siddet ned længe. Efter få minutters gang tiltager smerterne, fordi gang udstrækker fascia.
For nogle mennesker aftager hælsmerterne - og forsvinder næsten helt - efter at have gået lidt; men hælsmerterne kommer igen, hvis man går, eller står i længere perioder.

Diagnosticering af Plantar Fasciitis og hælsmerter

For at stille en diagnose i forbindelse med hælsmerter og evt. Plantar Fasciitis skal ortopædkirurgen bruge din lægejournal eller i hvert fald kende til din sygdomshistorik.

Hernæst foretager man en undersøgelse af foden, hvor ortopædkirurgen udelukker alle andre årsager til hælsmerterne end Plantar Fasciitis.

Herudover kan man anvende røntgenbilleder eller bestemte former for scanning for at skelne mellem de forskellige typer hælsmerter.

Behandling af Plantar Fasciitis og hælsmerter

I sjældne tilfælde kan et kirurgisk indgreb (en operation) være nødvendigt i behandlingen af Plantar Fasciitis og hælsmerter. Der er dog mange ting, man selv kan gøre:

- Udstrækning: Udstrækning af anklen samt musklerne i skinnebenet kan lette hælsmerter og hjælpe med at hele/forbedre tilstanden.

- Undgå barfodethed: Når man går rundt uden sko, lægger man unødvendigt pres på Plantar Fascia.

- Is: Påfør foden et isomslag i ca. 20 min. flere gange dagligt for at afhjælpe inflammation og hælsmerter. Husk at isen ikke må komme i direkte kontakt med huden; vikl isen ind i et viskestykke el.lign.

- Skotøj: At gå med sko der støtter, og har en let hævet, fast hælkappe mindsker belastningen af Plantar Fascia.

- Medicin: Nonsteroide antiinflammatorisk medicin (NSAID) som f.eks. ibuprofen kan i nogle tilfælde anbefales for at mindske hælsmerte og inflammation – tal med din behandler herom.

Hvis man fortsat oplever smerter efter flere uger, bør man opsøge en ortopædkirurg, som typisk vil tilføje en eller flere af følgende behandlingsmuligheder:

- Indlæg og bandage: Placering af indlæg i skoene mindsker impakten ved gang. Ved at binde foden ind i bandage støttes foden, og belastning fjernes fra fascia.

- Ortopædisk udstyr: Der findes masser af ortopædisk udstyr, der kan hjælpe ved f.eks. fodskævhed, platfod og andre strukturelle skavanker.

- Injektion: I nogle tilfælde kan injektion (insprøjtning) af kortison hjælpe til at fjerne smerter og inflammation. Dette hjælper dog ikke på selve årsagen til hælsmerterne.

- Gips: Gips - som man kender det fra knoglebrud – kan anvendes til skåne hælen i en periode.

- Natskinne: Ved at sove med en natskinne sikrer man, at fascia er udstrakt hele natten. Dette mindsker også hælsmerterne om morgenen hos nogle patienter.

- Fysioterapi: Øvelser og fysioterapi kan lette hælsmerter.

Generelt foretager man kun et kirurgisk indgreb, hvis ovenstående behandlingsmuligheder ikke har nogen effekt på hælsmerterne.