Hjernestammen
Om hjernestammen
Hjernestammens anatomi
Hjernestammen består af 3 dele:
- Midthjernen
- Hjernebroen
- Marven
(Klik på billedet for større version)
På billedet ses et tværsnit af hele hjernen samt hjernestammen. Midthjernen har nr. 3, hjernebroen nr. 4 og marven nr. 5.
- Cerebrum – storhjernen
- Thalamus – mellemhjernen (sammen med Hypothalamus)
- Mesencephalon – midthjernen
- Pons – hjernebroen
- Medulla oblongata – den forlængede marv
- Medulla spinalis – rygmarv
Hjernestammen er den bageste del af hjernen, der forbinder hjernen med rygmarven og derved med resten af kroppen.
Generelt om hjernestammen
Hjernestammen er den “stamme-lignende” del af hjernen (deraf navnet), der er forbundet til rygmarven. Set fra den anden side, er det forlængelsen af rygmarven, som går op i hjernen.
Hjernestammen er et lille, men vigtigt organ. Den håndterer beskeder, der sendes mellem hjernen og resten af kroppen, og kontrollerer også flere basale funktioner som f.eks. åndedræt, blodtryk og bevidsthed.
Når man mister bevidstheden, som følge af f.eks. et slag eller stød, skyldes dette påvirkning af hjernestammen.
Hjernestammens funktioner
Hjernestammen kontrollerer helt eller delvist en lang række funktioner i menneskekroppen:
- Vågenhed
- Træthed
- Årvågenhed
- Synkning (når man sluger)
- Åndedræt
- Blodtryk
- Ophidselse
- Smerter (oplevelsen af smerte)
- Hjertefrekvens
- Informationsudveksling mellem de perifære nerver, rygsøjlen og de øverste dele af hjernen
- Andre autonome funktioner (funktioner man ikke bevidst kontrollerer)
Hjernestammen indeholder i øvrigt de fleste af kranienerverne.
Skader på hjernestammen
Deciderede skader på hjernestammen er meget alvorlige og ofte livstruende. Sygdomme der opstår i- eller omkring hjernestammen, eller blot påvirker samme, er ligeledes meget alvorlige. Symptomerne på sygdomme eller skader på hjernestammen kan være:
- Synsforstyrrelser
- Abnormaliteter i pupillerne
- Ændringer i følsomheden (sensiviteten)
- Svækkelse eller svaghed i muskler
- Høreproblemer
- Svimmelhed
- Talebesvær
- Synkebesvær
- Ændringer i stemmeleje
- Koordineringsproblemer
At lokalisere skader på hjernestammen kan være præget af en høj grad af præcision og kræver en klar forståelse af funktionerne og anatomien i hjernestammen, samt en viden om hvordan man tester disse.
-
Synkebesvær
Synkebesvær kan skyldes flere forskellige tilstande og sygdomme...
Tandbyld
En tandbyld opstår som følge af infektion af tandens indre, hvilket...
Stivkrampevaccination
En stivkrampevaccination er en kombinationsvaccine mod...
Løberknæ
Et løberknæ er samlende betegnelse for en række tilstande, der opstår...

