Humørsvingninger

Humørsvingninger rammer oftest kvinder

For supplerende information henvises til artiklen: manio-depressiv lidelse

Søren, en elektriker på 34 år, synes at gennemleve en lang række følelser hver eneste dag. Nogle gange vågner han op om morgenen og føler sig i form, glad, spændt og positiv overfor dagen, der venter ham. Han laver sjov med familien ved morgenbordet og får alle til at grine.

I hans frokostpause på jobbet føler Søren sig pludselig deprimeret. Han føler sig anspændt og irritabel. En gang i mellem endda aggresseiv. Senere på dagen føler han sig rastløs og synes, at arbejdet keder ham. Alting virker ligegyldigt.

Når han kommer hjem fra arbejde, virker han fjern og en smule kold overfor sin kone og sine børn. Senere på aftenen løftes humøret, og han har lyst til at bruge kvalitetstid med familien. Hver evig eneste dag, Søren gennemlever,  føles som en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Søren gennemgår humørsvingninger. Humørsvingninger bør ikke forveksles med bipolar lidelse eller maniodepressiv lidelse (hvor de ekstreme humører, vedvarer i uger eller måneder).

Humørsvingninger er ekstremt almindelige, og der findes mange behandlingsmuligheder, der kan regulere en persons humør.

De fleste mennesker har naturlige mindre humørsvingninger dagligt, der som regel er et produkt af individuelle personlighedstræk og situationsbetingede begivenheder. Det er f.eks. almindeligt at føle angst, når man overværer et biluheld, men personligheden afgør, om man “fryser fuldstændig”, eller om man “holder hovedet koldt”.

Undersøgelser viser, at humørsvingninger forekommer dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd. De fleste kvinder oplever humørsvingninger efter og under graviditeten. En fødselsdepression er meget nært beslægtet med humørsvingninger.

Hvis man opsøger behandling af humørsvingninger, har man en sandsynlighed på 80%-90% for succes (at slippe af med humørsvingningerne).

Problemet i denne forbindelse er, at utroligt mange af de individer, der oplever humørsvingninger, ikke vil tale med deres læge om deres tilstand. Som et resultat heraf, forbliver over 60% af alle tilfælde af humørsvingninger ubehandlede.

Det er svært at udpege en specifik årsag til humørsvingninger. Forskerne har foreslået en del forskellige årsager, men de to mest sandsynlige eller mest accepterede er kemisk ubalance og hormonelle forandringer.

Størstedelen af den moderne forskning i humørsvingninger peger på en kemisk ubalance i hjernen som hovedårsag til humørsvingninger.

Når man oplever følelser som glæde, stress, frygt, depression eller angst, skyldes det, at hjernen udløser kemikalier kaldet neurotransmittere. Det er udløsningen og gen-absorberingen af disse, der afgør, hvad en person føler. Mennesker, der har humørsvingninger, kan altså have en ubalance i neurotransmitterne.

Der findes både medicin og terapi, der er lavet til- og kan hjælpe på denne type kemiske ubalance.

Nogle kvinder oplever hormonelt betingede humørsvingninger under og efter graviditeten og menstruationen.

Teenagere oplever ofte humørsvingninger i forbindelse med hormonelle forandringer i puberteten. Ofte udlignes (forsvinder) humørsvingningerne, når hormonniveauerne normaliseres.

Der findes et stort udvalg af behandlingsmetoder for humørsvingninger. Det er forskelligt, hvad der passer det enkelte individ bedst. Hvis man f.eks. har dysleksi (ordblindhed), falder valget sandsynligvis ikke på litterær terapi – eller også er det lige præcis det, der skal til.

Her er en liste over de mest anvendte metoder til behandling af humørsvingninger:

• Tal med din din læge (vigtig del af diagnosticering og udgangspunktet for behandling)
• Håndkøbsmedicin (på apoteket findes urtepræperater, vitamin-sammensætninger etc.)
• Kognitiv adfærdsterapi (lærer patienten at kontrollere sindet og at håndtere svære situationer)
• Kognitiv terapi (lærer patienten bestemte tankemønstre til selvindsigt og forståelse)
• Litterær terapi (inkluderer bøger, informationsmateriale etc. til forståelse af tilstanden)
• Samtaleterapi (baserer på en ide om, at man kan hele [bedres] via kommunikation)

Relaterede artikler: maniodepressiv symptomer, symptomer på depression, depression test