Hyperpigmentering

Hyperpigmentering hos en kvinde

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information om hyperpigmentering henvises til artiklerne: pigmentforandringer, pigmentpletter

Hyperpigmentering er en normal og almindeligvis ufarlig tilstand, hvor områder på huden bliver mørkere end resten af huden.

De mørke pletter opstår, når der ophobes melanin (stoffet der giver huden sin brune farve) i huden.

Hyperpigmentering kan ramme alle menneskeracer i alle aldre.

Leverpletter er en almindelig form for hyperpigmentering.

Leverpletter opstår som følge af solskader, og kaldes på fagsprog solare lentigines. Disse små, mørke pletter findes ofte på hænderne og i ansigtet samt andre steder på kroppen, der ofte udsættes for sollys.

Læs evt. artiklen: leverpletter

Hyperpigmentering og hormoner

Melasma og chloasma-pletter minder meget om leverpletter i udseende, men dækker større områder på huden, og er i reglen et resultat af hormonelle forandringer.

Graviditet f.eks. kan udløse en overproduktion af melanin, der medfører en såkaldt “graviditetsmaske“ i ansigtet og mørk hud på f.eks. maven (eller andre steder).

Kvinder, der tager p-piller, kan også udvikle hyperpigmentering, idet deres kroppe gennemgår lignende hormonelle forandringer (i stil med dem man oplever under graviditet). Hvis man generes af hyperpigmentering som følge af p-piller, bør man stoppe med at tage pillerne.

Ændringer i hudfarve kan også skyldes faktorer udefra. Akne f.eks. kan efterlade efterlade mørke pletter, når bumserne forsvinder. Andre årsager kan være skader på huden, operationer osv.

Fregner er små mørke pletter på huden, der kan blive mørkere eller mere tydelige, når de udsættes for sollys. Dette sker fordi melanin absorberer solens skadelige ultraviolette stråler (UV-lys) for at beskytte huden mod samme. Det almindelige resultat af denne proces er solbrændthed, som ofte gør hyperpigmenterede områder endnu mørkere.

Læs evt. artiklen: fregner

For mennesker, der har problemer med hyperpigmentering, er det et “must” at gå med solcreme, når man færdes i solen. En enkelt dag uden solcreme i bagende sol kan ødelægge flere måneders behandling af hyperpigmentering.

De fleste cremer, der anvendes til at lysne huden, indeholder hydroquinon. Blegemidler lysner og udvisker mørke hudpletter og hyperpigmenterede områder ved at sænke eller nedsætte produktionen af melanin, så de mørke områder gradvist matcher den normale hudfarve.

Receptpligtige blegemidler indeholder dobbelt så meget hydroquinon som håndkøbsmidler. I mere alvorlige tilfælde kan man få recept på midler mod hyperpigmentering, der indeholder tretinoin og en kortison-holdig creme kan evt. også anvendes. Disse midler vil typisk medføre en vis hudirritation, og det vil almindeligvis vare 3-6 måneder før man ser nogle resultater.

I dag findes der adskillige, meget effektive laserbehandlinger til behandling af hyperpigmentering. Især Q-switched laser har vist sig at være særdeles effektiv, og efterlader huden uden ar. For at undgå ar foretager man typisk en test på et stykke hud på et mindre vigtigt område som f.eks. indersiden af låret eller armen – herved undgår man at hyperpigmentere huden yderligere.

Læs evt. artiklen: laserbehandling