sundhedslex - forside

Ingefærs virkning

 

Ingefær har en gavnling virkning

 

Ingefær har en dokumenteret gavnlig effekt på transportsyge – ingefærs virkning på andre problemer som maveonde, gigt og kolik er dog fortsat udokumenteret

(Klik på billedet for større version)

 

Generelt om ingefær og dens virkning

  • Ingefær i  lægekundskaben
  • Ingefærs virkning på transportsyge
  • Ingefær og graviditetsrelateret svimmelhed og kvalme
  • Ingefærs virkning på kemoterapi og kvalme
  • Kvalme og opkast efter kirurgiske indgreb
  • Ingefærs virkning på inflammation
  • Øvrige formål med ingefær
 

For supplerende information henvises til artiklerne: ingefær, ingefær te

 

 

 

Ingefær i  lægekundskaben

 

Ingefær har længe været anvendt som medicin i de asiatiske, indiske samt arabiske urtetraditioner. I Kina f.eks. har ingefærens virkning bl.a. fundet sin anvendelse i kureringen af maveonde, diarre samt svimmelhed i mere end 2000 år. Ingefær har også været brugt mod tilstande som gigt, kolik og hjerteproblemer.

 

Udover de medicinske formål har ingefæren også fundet vej i alverdens køkkener, hvor den primært fungerer som et vigtigt krydderi.

 

I den gastronomiske verden menes ingefæren at have en gavnlig virkning på almindelig forkølelse, influenza-lignende synptomer, hovedpine og endda på menstruationssmerter.

 

 

Ingefærs virkning på transportsyge

 

Adskillige undersøgelser indikerer, at ingefær har en afhjælpende effekt på alle typer transportsyge (såsom køresyge, søsyge og luftsyge).

 

De fleste undersøgelser er udført ved placebo versus ingefær, og samtlige tyder på en positiv virkning ved indtagelse af ingefær forudgående for udsættelse for uvant transport: Ved transportsyge opleves typisk symptomer som opkast, svimmelhed og koldsved – det er netop disse symptomer, ingefær har en dæmpende virkning på.

 

På trods af de positive resultater i forbindelse med ingefær og transportsyge tyder nyere undersøgelser på, at medikamenter som f.eks. scopolamin (anvendes ofte mod transportsyge) dæmper symptomerne i langt højere grad end ingefær.

 

Konventionel medicin, der anvendes mod transportsyge, har dog en ulempe; det medfører ofte bivirkinger som mundtørhed og døsighed. Idet ingefær er 100% naturligt, kan man derfor overveje at anvende det som et alternativ til medicin i denne sammenhæng.

 

 

Ingefær og graviditetsrelateret svimmelhed og kvalme

 

Der hersker fortsat tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at indtage ingefær i forbindelse med graviditet eller ej.

 

Der synes at være to overordnede holdninger blandt eksperterne; enten er man fortaler for ingefæren og dens virkninger (især i forbindelse med graviditet) – eller også er holdningen modsat; dvs. at man mener, at man bør undgå ingefær helt, idet man ikke kender konsekvenserne for hverken moderen eller barnet under graviditet.

 

Dermed ikke sagt, at ingefær har en dokumenteret skadelig virkning under graviditeten, men snarere, at man hellere vil “være på den sikre side”.

 

Fra undersøgelser foretaget på mennesker (Maryland Medical Center i USA) fremgår det, at gravide kvinder, som dagligt indtager 1 gram ingefær i korte perioder (max. 4 dage), har mindre graviditetsrelateret svimmelhed og kvalme end kvinder, der tager placebo.

 

 

Ingefærs virkning på kemoterapi og kvalme

 

Resultater af en lille håndfuld undersøgelser peger på, at ingefær har en mindskende virkning på alvorligheden og varigheden af kvalme på patienter, der gennemgår kemoterapi.

Ingefæren har dog (her) ingen virkning på opkast. Disse undersøgelser kræver dog mere videnskabelig dokumentation for at kunne betegnes som værende beviste.

 

 

Kvalme og opkast efter kirurgiske indgreb

 

Undersøgelser af ingefærs virkning på kvalme og opkast efter kirurgiske indgreb (operationer) på patienter har medført blandede resultater:

 

To undersøgelser har kunne konstatere, at 1 gram ingefærrod forud for operation reducerer kvalme ligeså effektivt som de førende typer medicin.

 

Andre undersøgelser har derimod ikke kunne konstatere de samme positive virkninger; et andet studie viste, at ingefær kan forværre opkast efter operation.

 

Disse undersøgelser kræver også yderligere videnskabelig bevisførelse for at kunne påvise ingefærs gavnlige virkninger i denne forbindelse.

 

 

Ingefærs virkning på inflammation

 

Udover at lindre kvalme og opkast har ingefær længe været anvendt i traditionel medicinsk praksis mhp. at reducere inflammation.

 

Der er efterhånden en del professionelle behandlere, der anvender ingefær i behandlingen af tilstande eller sygdomme, der involverer inflammation som f.eks. gigt eller colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse).

 

Underøgelserne er igen tvetydige, hvad angår ingefær og inflammation. Nogle undersøgelser udført på patienter, der lider af slidgigt, har vist positive resultater. Andre viser, at virkningen ikke overgår almindelige smertestillende midler som f.eks. ibuprofen.

 

 

Øvrige formål med ingefær

 

Selvom det er for tidligt at konstatere, at ingefær kan hjælpe mennesker med hjertesygdomme, tyder de seneste undersøgelser på, at ingefær kan sænke kolesteroltallet og forhindre eller forebygge størkning af blodet.

 

Disse gavnlige effekter kan muligvis beskytte blodårerne mod blokeringer og de skadelige effekter heraf som f.eks. arteriosklerose, der kan medføre blodpropper i hjertet (akut myokardieinfarkt) eller slagtilfælde.

 

Laboratorieundersøgelser har fundet komponenter i ingefær, der kan have en kræftbekæmpende virkninger (anticancer). Der forskes dog fortsat i disse komponenter, og ingefær har endnu ingen dokumenterede effekter i fobindelse med kræft.

 

 

Relevante artikler: gurkemeje

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Ingefær te
  • Ingefær
  • Svimmelhed og kvalme
  • Antabus bivirkninger
  • Hørfrøolie
    Musearm

    En musearm er et udtryk, der dækker over en række skader på musklerne...

    Sigmoideoskopi

    Sigmoideoskopi er en teknik, der anvendes til at undersøge tarme...

    Gebis

    Et gebis anvendes som en erstatning for manglende tænder og kan især...

    Trombocytopeni

    Trombocytopeni er det samme som at have et lavt antal blodplader og er i grunden...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012