Klumpfod

Her ses bilaterale klumpfødder – dvs. klumfod i begge fødder

(Klik på billedet for større version)

Betegnelsen klumpfod dækker over en række medfødte misdannelser, der kan være til stede i fødderne hos nyfødte. Selve navnet klumpfod stammer fra fodens “klumpede”udseende. På latin kaldes klumpfod talipes equinovarus congenita.

Klumpfod er en relativt almindelig fødselsdefekt, der forekommer hos ca. 0,1% af alle levendefødte og kan både ramme én eller begge fødder (fordelingen er ca. 50/50).

Selve misdannelsen – i de fleste tilfælde af klumpfod – består i, at achilliessenen er for kort og at 3 specifikke fodled er abnormale (sværhedsgraden af misdannelse i de enkelte led varierer dog fra individ til individ).

I langt de fleste tilfælde har klumpfoden ingen relation til andre sygdomme eller tilstande – dvs. udover klumpfoden er barnet typisk sundt og raskt.

Klumpfodens konsekvenser for barnet er typisk gangbesvær og besvær ved at stå oprejst. Derfor anbefaler man almindeligvis, at klumpfod behandles umiddelbart efter fødslen.

Behandlingen er generel succesfuld og prognosen er god. I de fleste tilfælde bliver fodens funktion såvel som dens fremståen normal efter behandlingen.

Symptomerne på klumpfod er næsten ikke til at tage fejl af og jordemoderen eller lægen vil med stor sandsynlighed bemærke klumpfoden ved fødslen – de typiske symptomer på klumpfod inkluderer:

• Den forreste del af foden drejer nedad og indad, hvilket øger svangbuen (fodens hvælving) og drejer hælen indad

• Det er generelt svært at dreje foden ind i dens “rigtige” poisition

• I nogle tilfælde kan foden være så indaddrejet, at foden ser ud som den vender på hovedet (vender forkert)

• I mange tilfælde er barnets lægmuskler også underviklede, hvilket kan resultere i at den ramte fod er op til 1 cm kortere end den anden

Årsagerne til at nogle børn fødes med klumpfod kendes ikke. Forskerne ved, at klumpfod ikke forårsages af fostrets position i livmoderen (hvilket man troede tidligere). I nogle tilfælde kan klumpfod forbindes til andre abnormaliteter i skelettet som f.eks. spina bifida (spaltet rygrad).

Herudover findes der nogle syndromer som f.eks. Edwards syndrom og Ehlers-Danlos syndrom, der kan have en vis sammenhæng med klumpfod. Der findes desuden nogle bindevævssygdomme som f.eks. Loey-Dietz syndrom, der muligvis også kan have relation til klumpfødder.

Miljømæssige faktorer spiller en rolle i udviklingen af klumpfod. Flere undersøgelser peger på cigaretrygning under graviditeten – især i kombination med tendens til klumpfod i familien – som en mulig årsag til klumpfod.

Arvelige faktorer spiller ligeledes en rolle; man ved i hvert fald, at sandsynligheden for at få et barn med klumpfod stiger, hvis man allerede har et barn med klumpfod.

Man ved desuden, at ca. dobbelt så mange drengebørn fødes med klumpfod i forhold til pigebørn.

Hvis man lader en klumpfod være ubehandlet, vil den sandsynligvis (for)blive en generende byrde. Når mennesker der har ubehandlede klumpfødder går, kan det se ud som om, at de går på anklerne eller siderne af fødderne.

Følgende komplikationer kan opstå, hvis man undlader at behandle en klumpfod:

• Gigt
• En fod der fremstår deform, hvilket kan skade selvopfattelsen og selvtilliden
• Gangbesvær og fejlbelastning af fødderne, hvilket kan resultere i:
• Unaturlig udvikling af lægmusklerne
• Dannelse af sår på fødderne
• Dannelse af hård hud eller ligtorne på fødderne

Behandling af klumpfod bør starte umiddelbart efter fødslen, idet det netop er her, at barnets knogler og led er mest fleksible. Målet med behandlingen er, at genskabe fodens udseende og funktion inden barnet lærer at gå – herved undgår man forhåbentlig langsigtede gener.

Behandlingsmulighederne for klumpfod inkluderer:

• Fysioterapi
• Skinnebehandling
• Operation
• Ponseti metoden (inkluderer strækning, gips-indbinding og overskæring af achillessenen)

Flere af behandlingsmetoderne inkluderer en kombination af ovenstående tilgange.

Relaterede artikler: hulfod