knæsmerter

Om knæsmerter

Her kan du læse om knæsmerter. Artiklen er inddelt i 3 dele:

» Årsager til knæsmerter
» Hvornår bør man kontakte en læge omkring knæsmerter?
» Behandling af knæsmerter

Årsager til knæsmerter

Knæsmerter kan skyldes følgende årsager:

Slidgigt - Slidgigt er den mest almindelige årsag til knæsmerter. Næsten halvdelen af den voksne befolkning over 50 år, har slidgigt (i Danmark). Der findes adskillige behandlingsmuligheder for knæsmerter i forbindelse med slidgigt.

Ledbåndsskader – Ledbåndsskader forekommer almindeligvis i forbindelse med sport eller hård fysisk aktivitet, og kan forårsage ubehag og ustabilitet, og medfører altid knæsmerter (hvis de forekommer i området omkring knæet).

Bruskskader – Bruskskader i knæregionen er lige hyppigt forekommende blandt gamle og unge mennesker, og er ligeledes en meget almindelig årsag til knæskader.

Betændelse i knæsenen – Betændelse i knæsenen (patellar tendonitis) er egentlig ikke en betændelsestilstand, og kaldes derfor også knæskalsseneirritation. Knæsenen er den store sene der går hen over knæet; hvis denne irriteres, medfører det automatisk knæsmerter.

Springerknæ – Springerknæ (jumpers knee, chondromalacia patella) forårsager smerter på undersiden af knæet pga. en opblødning af brusken heri. Springerknæ (og knæsmerterne i samme forbindelse) forekommer mest hos yngre mennesker (15-35 år).

Løs knæskal – En løs knæskal medfører knæsmerte med det samme (idet knæskallen løsnes), men kan ofte også medføre kroniske knæsmerter, som kan vedblive resten af livet.

Bakers cyste – Bakers cyste (popliteal cyste) er en hævelse – en cyste – der opstår i den bageste del af knæleddet (hasen) når væske løber fra slimsækken, og er typisk et symptom på et andet underliggende problem som f.eks. en bruskskade.

Slimsækkene – De mest udsatte slimsække i kroppen, er slimsækkene lige over knæskallerne. Knæsmerter forbundet med slimsækken optræder mest hos individer, der knæler meget i deres arbejde f.eks. gartnere og tæppelæggere.

Plica syndrom – Plica syndrom er en ualmindelig årsag til knæsmerter, og kan være svært at diagnosticere. Under normale omstændigheder stilles diagnosen i forbindelse med artoskopi.

Osgood-Schlatter sygdom – Osgood-Schlatter sygdom (eller Osgood-Schlatter syndrom) er en tilstand, der basalt set opstår af de samme årsager som springerknæ, og forekommer stort set kun hos teenagere. Tilstanden skyldes irritation - som følge af gentagende overbelastninger samt vækst – af knæskallen, og kan medføre udtalte knæsmerter.

Osteochondritis Dissecans - Osteochondritis Dissecans (OCD) er en anden tilstand, der hovedsagligt optræder hos teenagere. Tilstanden kan medføre knæsmerter som følge af vækst i knæskallen.

Gigt – Gigt er sjældent årsag til knæsmerter, men hos gigtpatienter må gigten medtages som en mulig årsag til knæsmerter.

OBS: Ovenstående er kun de mest almindelige årsager til knæsmerter - der findes andre. Opsøg altid læge mhp. at stille en korrekt diagnose (hvilket er enormt vigtigt i forbindelse med knæsmerter).

Hvornår bør man kontakte en læge omkring knæsmerter?

Hvis du er usikker på årsagerne til symptomerne, eller hvis du ikke kender de specifikke anbefalede behandlingsmuligheder for knæsmerterne, bør du opsøge læge. Behandling af knæsmerter skal være rettet mod den specifikke årsag hertil.

Nogle tegn på at man bør opsøge læge i forbindelse med knæsmerter, kan være:

- Manglende evne til at gå ordentligt/ubesværet på den side hvor man har knæsmerter
- Skader der forårsager deformiteter omkring knæleddet
- Knæsmerter der forekommer om natten eller under hvile
- Knæsmerter der varer ved mere end et par dage
- Låsning af (manglende evne til at bøje) knæet
- Hævelse af leddet eller toppen af skinnebenet
- Tegn på infektion (f.eks. feber, rødmen, varme) sammen med knæsmerte
- Andre unormale symptomer i forbindelse med smerter i knæet

Behandling af knæsmerter

Behandlingen af knæsmerter afhænger fuldstændig af årsagerne til problemet. Derfor er det altafgørende, at du forstår årsagerne til symptomerne, inden du igangsætter en behandling. Hvis du er usikker på din diagnose eller alvorligheden af din tilstand, bør du opsøge læge, inden du påbegynder nogen form for behandling.

Nogle – af de mange – behandlingsmetoder for knæsmerter er nævnt i det følgende. Det er ikke alle behandlinger, der passer til alle tilstande, men de kan være hjælpsomme i din situation.

Hvile: Den første og bedste behandling for de fleste knæskader er, at hvile knæleddet så eventuel irritation og hævelse (inflammation) dæmpes. I mange tilfælde er hvile den eneste behandling, der skal til. Hvis knæsmerterne er meget udtalte, og der evt. er andre symptomer, kan krykker være bevendte.

Kolde/varme omslag: Kolde omslag – evt. is - virker ved mere akutte hævelser som f.eks. lige efter man har pådraget sig skaden. Som tommelfingerregel siger man, at kulde er godt inden for de første 48 timer. Varme omslag virker kun mod kroniske smerter – dette gælder også knæsmerter – tal med din læge eller en ekspert i sportsskader herom.

Udstrækning: Udstrækning af musklerne og senerne der omgiver knæleddet, kan afhjælpe nogle af knæsmerterne. Det er vigtigt at etablere en god rutine for udstrækning, når man strækker mod knæsmerter – forhør dig hos en ekspert i sportsskader eller blot hos dedikerede sportsfolk (de kender i reglen til det).

Fysioterapi: Fysioterapi er et vigtigt aspekt i næsten alle behandlinger af ortopædiske tilstande. Fysioterapeuter anvender forskellige teknikker til at øge styrken, genvinde mobiliteten og hjælpe patienten til, at vende tilbage til det aktivitetsniveau vedkommende havde før skaden.

NSAID: Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) er nogle af de mest anvendte receptpligtige medikamenter inden for behandling af knæsmerter. Forhør din læge herom.

Kortison indsprøjtninger: Kortison er kraftig medicin, der effektivt behandler inflammation (hævelse og irritation). Forhør din læge herom.

Relaterede artikler: Slidgigt i knæ, bensår, meniskskade, skinnebensbetændelse