Laseroperation – øjne

En laseroperation af øjnene kan anvendes til at rette brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed osv.) såvel som til behandling af øjensygdomme (grøn stær, efterstær osv.)

For supplerende information henvises til artiklen: øjenoperation

Laseroperation af øjnene foretages for at korrigere følgende brydningsfejl:

• Langsynethed
• Nærsynethed
• Bygningsfejl
• Gammelmandssyn

Laseroperation af øjnene kan desuden blive aktuel ved disse øjensygdomme:

• Øjensygdommen AMD (aldersrelateret maculadegeneration)
• Efterstær
• Grøn stær
• Nethindeløsning
• Rifter i nethinden
• Diabetisk øjensygdom

Laseroperation af øjnene indebærer (ligesom alle andre operationer) risiko for midlertidige og permanente komplikationer – såsom:

• Tørhed i øjnene (en af de mest almindelige komplikationer ved laseroperationer i øjnene)
• Subkonjunktival blødning
• Smerter eller ubehag i øjet
• Over- eller underkorrektion
• Dannelse af arvæv
• Nye bygningsfejl
• Problemer med flappen i øjet (en lille flap løftes i øjet i forbindelse laseroperationen)
• Dobbeltsyn
• Lysfølsomhed
• Forringet skarpsyn (især i mørke)
• Uklart eller sløret syn
• Lysringe eller –pletter eller andre synsforstyrrelser

Der findes desuden nogle sygdomme og tilstande, der kan forøge risikoen for komplikationer eller forværre disse – inklusive:

• Diabetes (sukkersyge)
• Autoimmune sygdomme (som f.eks. lupus eller Sjögrens sygdom)
• Et ustabilt syn
• Et svækket immunforsvar (som hos f.eks. HIV patienter eller patienter i kemoterapi)
• Kronisk tørre øjne (forud for laseroperationen)
• Graviditet
• Keratoconus (en sygdom der opstår i hornhinden)

Nogle patienter er ikke tilfredse med resultatet af deres laseroperation. Dette skyldes typisk et ringe resultat, der enten medfører synsnedsættelse, synsforstyrrelser eller andre former for forringet syn. En anden årsag kan til utilfredsheden kan være den smerte og ubehag, der kan finde sted både under og efter laseroperationen.

Nogle mennesker har desuden behov for at få laseropereret deres øjne i forbindelse med deres job – eksempler herpå kan være soldater, politifolk eller piloter. Især sidstnævnte – piloterne – er meget afhængige af skarpt syn og må under ingen omstændigheder bruge hverken briller eller kontaktlinser.

Eftersom et forringet nattesyn er en af de mulige komplikationer ved en laseroperation af øjnene, oplever nogle laseropererede piloter synsproblemer, når de flyver om natten, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.

Eftersom der er forskel på øjenkirurgernes kvalifikationer, er det en god ide at bruge tid på at undersøge, om den kirurg man vælger, er autoriseret og har den fornødne erfaring – dette gælder uanset om man vælger at foretage laseroperationen i Danmark eller i udlandet.

Nedenfor findes en række spørgsmål man kan stille kirurgen forud for laseroperationen:

• Er du en autoriseret øjenkirurg?

• Kan jeg finde dig i autorisationsregisteret på Sundhedsstyrelsen hjemmeside (sst.dk)?

• Hvor mange års erfaring har du med laseroperationer?

• Hvor mange laseroperationer har du udført indtil nu?

• Er du/I under løbende tilsyn af Embedslægeinstitutionen?

• Er jeg en egnet kandidat til laseroperation af øjnene? (ikke alle er egnede!)

• Hvilken type bedøvelse anvendes der i forbindelse med operationen?

• Hvor lang en helingsperiode (rekonvalescens) kan jeg forvente?

• Hvilke risici er der forbundet med en laseroperation af øjnene?

• Hvordan håndterer I komplikationer?

• Hvad koster laseroperationen?

• Hvilke forholdsregler skal tage efter operationen?

For at finde ud af om øjenkirurgen har været igennem nogle knap så heldige operationer de seneste år, kan du foretage en søgning i Google på øjenkirurgens navn. På samme måde kan man kontrollere klinikkens navn.

Der er dog ingen garanti for, at der er skrevet om alle uheldige (eller velykkede) laseroperationer på internettet; så hvis man ikke finder nogle relevante informationer, er det ikke endbetydende med, at kirurgen er pletfri – og omvendt.

Siden Albert Einsteins teoretiske grundlag for laseren blev udtænkt i 1917 og opfindelsen samt udviklingen af laseroperationen (til øjne) i Colombia omkring 1950 er der sket store fremskridt i såvel teknikken som anvendelsesmulighederne af laseren.

Laseroperation er i dag den foretrukne måde at operere en lang række øjensygdomme på. Fordelene ved laseroperationerne (sammenlignet med operationer hvor der anvendes skalpel) er den høje præcision og den dermed følgende mindskede risiko for fejl og komplikationer.

Den oprindelige laseroperation der blev udviklet i 1950 var den såkaldte LASIK, der var den foretrukne operationsmetode i mange år. I de senere år har forskellige virksomheder videreudviklet LASIK således, at den nu findes i mange forskellige forgreninger – som bl.a. inkluderer:

• LASEK
• LASAK
• PRK
• m.fl.

PRK står for phororeactive keratectomy og blev udviklet i USA i 1983. PRK blev – ligesom de øvrige laseroperationer – udviklet for at mindske eller helt fjerne behovet for briller og kontaktlinser som følge af brydningsfejl.

LASIK står i øvrigt for laser-assisted in situ keratomileusis og LASEK for laser-assisted sub-epithelial keratectomy. Begge er laseroperationer er smertefri og kun forbundet med et minimum af smerter – læs evt. mere herom i artiklen LASIK øjenkirurgi

Relaterede artikler: øjensygdomme, symptomer på øjensygdomme