Ledsmerter

For supplerende information henvises til artiklerne: slidgigt, urinsyregigt-symptomer

Der findes flere forskellige typer ledsmerter, der alle har deres karakteristika og særpræg. Nedenfor finder du en oversigt over de mest almindelige:

Infektionssygdomme – som f.eks. influenza – medfører desuden ofte karakteristiske ledsmerter.

Ovennævnte er imidlertid kun et lille udsnit af de mange sygdomme og lidelser, der kan medføre ledsmerter. Læs videre for at få et fuldt overblik over de mulige årsager til ledsmerter.

Årsager til ledsmerter

Der kan være mange årsager til, at ledsmerter opstår. Følgende er mulige årsager:

• Slidgigt (osteoarthritis) – se evt. artiklen: slidgigt
• Autoimmune sygdomme som leddegigt (rheumatoid arthritis) og SLE (Lupus)
• Slimsækbetændelse (bursitis) – læs evt. artiklen: betændelse i slimsæk
• Chondromalacia patellae (smerter omkring knæskallen)
• Knoglebetændelse (ostemyelitis)
• Ledinfektion (septisk arthitis)
• Senebetændelse (tendinitis)
• Usædvanlige eller overdrevne belastninger (f.eks. forstuvninger)

Herudover kan følgende infektionssygdomme være årsag til ledsmerter:

• Epstein-Barr virus
• Leverbetændelse (hepatitis)
• Influenza
• Borrelia
• Parvovirus
• Gigtfeber
• Mæslinger
• Røde hunde
• Skoldkopper

Følg den af lægen foreskrevne behandling af den underliggende årsag til ledsmerterne.

For ledsmerter, der ikke er gigtrelaterede, er både hvile og træning vigtigt. Badning i varmt vand, massage og udstrækning af led og muskler bør praktiseres så ofte som muligt.

Anti-inflammatorisk medicin kan hjælpe på generelle smerter, hævelser samt ledsmerter. Kontakt din læge inden medicin som aspirin eller ibuprofen gives til børn.

Kontakt din læge, hvis du har ledsmerter og:

• feber, der ikke er forbundet med influenza symptomer
• tabt 5 kg. eller mere uden at have gjort en indsats herfor (uønsket vægttab)
• smerter, der varer i mere end 3 dage
• uforklarlige ledsmerter – især hvis du samtidig har andre uforklarlige symptomer

Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse på dig og spørge ind til sin sygdomshistorik. For at finde årsagen til ledsmerterne vil lægen typisk stille følgende spørgsmål:

• Hvilke(t) led gør ondt? Er der ledsmerter i alle dele (evt. begge sider) af leddet?
• Hvor længe har du haft disse ledsmerter? Har de været der før?
• Begyndte ledsmerterne pludseligt og kraftigt? Eller kom de langsomt og mildt?
• Er ledsmerterne konstante, eller kommer og går de? Er de blevet værre?
• Hvornår startede ledsmerterne?
• Ved du, hvad der udløste ledsmerterne?
• Har du været syg fornylig?
• Har du haft feber?
• Mindskes eller øges ledsmerterne, når du hviler leddet?
• Mindskes eller øges ledsmerterne, når du bevæger leddet?
• Er der bestemte positioner, der er behagelige? Hjælper det f.eks. at hæve (løfte) leddet?
• Mindsker medicin, massage eller varme ledsmerterne?
• Har du andre symptomer?
• Er der nogle former for følelsesløshed?
• Kan du bøje eller udstrække leddet? Føles leddet stift?
• Er dine led stive om morgenen? Hvis ja: Hvor længe forbliver de stive?
• Hvad hjælper på stivheden?

Lægen vil i nogle tilfælde anbefale fyisoterapi mhp. at komme ledsmerterne til livs. En procedure kaldet athrocentese kan være nødvendig for at fjerne væske fra leddet, hvor ledsmerterne forekommer.

Relaterede artikler: slidgigt i nakken, slidgigt i hoften, slidgigt i knæ, slidgigt i fingrene, gigt i fingrene