Løberknæ

Løberknæ kan enten skyldes iliotibialt friktionssyndrom eller patellofemoralt syndrom

Der henvises i øvrigt til artiklerne springerknæ og knæsmerter for supplerende information.

Løberknæ er en samlebetegnelse og til tider en fejldiagnose, der i flæng anvendes om smertende tilstande i og omkring knæet.

Uudtrykket løberknæ kan dække over 2 forskellige syndromer: patellofemoralt syndrom samt iliotibialt friktionssyndrom.

Andre lignende tilstande såsom springerknæ (på latin: pattelar tendinitis) og chondromalacia patellae, forveksles ofte med løberknæ, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, idet symptomerne samt behandlingen af disse tilstande, ikke er ens. Dette på trods af, at løberknæ, springerknæ og chondromalacia patellae er tæt relaterede.

Iliotibialt friktionssyndrom kaldes også Tractus iliotibialis - en tilstand, der skyldes inflammation af det iliotibiale bånd, som er et tykt, fibrøst stykke væv, der løber ned af ydersiden af benet.

Det iliotibiale bånd starter ved hoften, og fortsætter ned på ydersiden af skindebenet – lige under knæleddet.

Båndet yder, sammen med en række muskler i låret, stabilitet i den yderste del af knæleddet.

En såkaldt obers test kan bruges til, at vurdere hvor stramt det iliotibiale bånd er – og dermed til at diagnosticere løberknæ.

Hvis det iliotibiale bånd inflammeres, kan dette være årsagen til løberknæ

(Klik på billedet for større version)

Iliotibialt friktionssyndrom kan med rette også betegnes løberknæ og forekommer, når der opstår irritation af det iliotibiale bånd. Iliotibialt friktionssyndrom forkortes ITBS.

Irritationen forekommer almindeligvis på ydersiden af knæleddet ved enden af lårknoglen. Ved dette sted krydser det iliotibiale bånd både muskler og knogler; mellem disse findes en slimsæk (bursa), hvis opgave er, at lette de glidende bevægelser i leddet. Men idet løberknæ indebærer inflammation af det iliotibiale bånd, besværliggøres den glidende bevægelse, hvilket resulterer i, at der følger smerter med bevægelse.

Symptomer på iliotibialt friktionssyndrom

Symptomerne ved denne form for løberknæ er smerter ved bevægelse af knæleddet. Almindeligvis forværres smerterne ved vedvarende bevægelse og lindres ved hvile.

Mennesker, der pludselig forøger deres aktivitetsniveau – som f.eks. løbere, der forøger der distance – udvikler ofte løberknæ i form af iliotibialt friktionssyndrom. Andre der udsatte for iliotibialt friktionssyndrom er individer, der har problemer med deres gangart, som f.eks. mennesker, der overpronerer, er hjulbenede, eller er halte.

Forenklet kan man definere årsagerne til iliotibialt friktionssyndrom som:

• (u)vaner i fobindelse med træning (f.eks. uhensigtsmæssige løbeteknikker)
• abnormaliteter i føddernes eller benenes anatomi (hjulbenethed, platfodethed osv.)
• ubalance i muskulaturen (f.eks. svage muskler i hofteleddene)

Behandlingen af denne type løberknæ starter med hensigtsmæssigt skotøj, ispåførsel på løberknæet samt en rutine for udstrækning. At begrænse træningsmængden, hvile/undlade at træne i en periode samt at indarbejde aktiviteter med lav impakt (som f.eks. løb i vand, svømning eller cykling), kan også afhjælpe løberknæet.

Din læge kan skrive recept på antiinflammatorisk medicin for at mindske hævelser og irritation i og omrking løberknæet. Hvis ikke disse virker, kan man behandles af en fysioterapeut, hvor man udvikler en mere fokuseret udstræknings- og styrketrænende rutine.

En anden behandlingsmulighed er en indsprøjtning af kortison i løberknæet, som normalt forsøges, hvis ovenstående behandlinger ikke er tilstrækkelige. Den absolut sidste mulighed for behandling af løberknæ er operation, men denne anvendes kun under specielle omstændigheder.

Patellofemoralt syndrom er den anden almindelige årsag til løberknæ. Hvis man har denne tilstand, kan man føle smerten under og omkring knæskallen. Smerten forværres når man er aktiv, eller når man sidder ned i længere tid ad gangen. Man kan have smerter i det ene- eller i begge knæ.

Den eksakte årsag til patellofemoralt syndrom er endnu ukendt. Tilstanden skyldes sandsynligvis måden, hvorpå knæskallen (patella) bevæges i forhold til lårbensknoglen (femur).

Ved denne form for løberknæ bør følgende forholdsregler tages mhp. på smertelindring:

• Skån løberknæet: Tag en pause fra al fysisk aktivitet der forårsager impakt på benene som f.eks. løb, volleyball eller fodbold. Hvis du ønsker at fortsætte med at træne, bør dette foregå ved aktiviteter med lav impakt. Efterhånden som løberknæenes tilstand forbedres, kan man gradvist vende tilbage til de normale sportsgrene.

• Udstrækning af løberknæ: Udstrækning er et vigtigt led i behandlingen af løberknæ – se evt. disse øvelser.

• Fodtøj og løberknæ: Tal med din læge eller en sportsspecialist om hvilken type fodtøj, du bør anvende til sport. Selv små skoindlæg kan i nogle tilfælde helt afhjælpe løberknæ.

• Ispåførsel på løberknæ: Påfør is indpakket i et viskestykke el.lign. i 10-20 min. efter hver aktivitet. Herved lindres smerterne, og helingsprocessen igangsættes. Smertestillende midler kan også anvendes – tal med din læge herom.

Hvis ikke smerterne forbundet med et løberknæ ophører efter 3-4 uger, skal man opsøge læge.

Almindeligvis er ispåførsel, ændring i aktiviteter samt eventuel fysioterapi, de bedste behandlingsmuligheder, der findes for løberknæ.

Andre muligheder inkluderer benskinne, taping af løberknæet samt skoindlæg. Vær opmærksom på at behandling af et løberknæ nemt kan vare flere måneder.

Relaterede artikler: ondt i knæet, meniskskade, bakers cyste, Osgood-Schlatter Sygdom (“slatter knæ”), knæoperation