lyskebrok

Om lyskebrok

Her kan du læse alt om lyskebrok. Artiklen er inddelt i 6 hovedafsnit og 3 underafsnit:

» Hvad er symptomerne på lyskebrok?
» Inkarcereret lyskebrok
» Hvordan diagnosticeres lyskebrok?
» Hvordan behandles lyskebrok?

Hvad er lyskebrok?

Lyskebrok kan forekomme når som helst i livet (kan også være medfødt), og er meget hyppigere hos mænd end hos kvinder. Selve lyskebrokket har i øvrigt en tendens til, at forstørres med tiden.

Lyskebrok i dag, indebærer ikke de samme konsekvenser som for blot 20 år siden – dengang var der tale om lange hospitalsophold, omfattende kirurgiske indgreb og flere ugers sengeleje – i dag kan en operation for lyskebrok, klares med ganske få mindre indgreb, hvilket betyder en hurtig og mindre smertefuld rekonvalescens.

Lyskebrok: Typer og årsager

Et brok kan enten være medfødt eller erhvervet. Der findes 3 typer lyskebrok, der alle har deres forskellige årsager:

Indirekte lyskebrok

Indirekte lyskebrok er af typen medfødt brok, og forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. Dette skyldes den måde, hvorpå mændene udvikles som fostre i moderens mave.

Hos et mandligt foster løber sædlederen og begge testikler – hvis man starter fra en intra-abdominal lokation - normalt via ingvinalkanalen ned i pungen. Nogle gange lukker indgangen ved ingvinalkanalen (ved ingvinalringen) ikke som den skal lige efter fødslen, og efterlader en svaghed i bugvæggen. Fedt eller dele af tyndtarmen glider igennem denne svaghed i bugvæggen og ned i ingvinalkanalen, hvilket medfører - og udgør - det synlige og mærkbare lyskebrok.

Hos kvinder er det den samme proces, der gør sig gældende ved indirekte lyskebrok, men i stedet for fedt/tyndtarm er det de kvindelige organer/tyndtarm, der udløser lyskebrokken.

Indirekte lyskebrok er den mest almindelige type lyskebrok. For tidligt fødte spædbørn er særligt i farezonen for indirekte lyskebrok, fordi ingvinalkanalen har mindre tid til at lukke sig.

Direkte lyskebrok

Direkte lyskebrok skyldes en degeneration (nedslidning/opløsning) af bindevæv i de abdominale muskler, hvilket forårsager svækkelse af musklerne i de voksne leveår. Direkte lyskebrok findes kun hos mænd.

Denne type lyskebrok involverer fedt eller dele af tyndtarmen, der glider ind i lysken. Direkte lyskebrok udvikles gradvist pga. kontinuerlig (vedvarende) belastning af musklerne.

En eller flere af følgende faktorer kan forårsage tryk på de abdominale muskler og evt. forværre lyskebrokken:

- Pludselige forvridninger, træk eller muskelbelastninger
- At løfte tunge genstande
- At "presse" på toilettet (lægge tryk på afføringen i tarmsystemet)
- Vægtforøgelse
- Kronisk hoste

Direkte og indirekte lyskebrok glider almindeligvis spontant frem og tilbage i ingvinalkanalen, og kan ofte skubbes tilbage vha. forsigtig massage. Dette betyder også, at lyskebrok ikke er synligt, når man ligger ned - men når man står op.

Lårbrok

Lårbrokket er væsentligt mere sjældent end de to andre typer lyskebrok, og optræder hovedsagligt hos kvinder. De mest udsatte kvinder, er kvinder der

- har været igennem flere fødsler
- har en tendens til- eller er overvægtige
- er lidt ældre (typisk +40)

Lårbrokket fremstår som en udbuling i lysken.

Hvad er symptomerne på lyskebrok?

Symptomerne på lyskebrok kan være:

- En lille bule i den ene eller i begge sider af lysken, der muligvis forsvinder, når man ligger ned, og genfremkommer, når man rejser sig op. Hos mænd kan en hævet eller forstørret pung også være et symptom på lyskebrok.

- Ubehag eller skarpe, jagende smerter – især når man løfter, belaster eller træner – der forbedres (lindres), når man hviler sig.

- En følelse af svaghed eller tryk i lysken eller skridtet

- En brændende, klukkende eller smertende følelse i udbulingen (brokket)

Inkarcereret lyskebrok

Inkarcereret lyskebrok eller inkarcereret hernie er betegnelsen for lyskebrok, der fastklemmes, og derved kan blive livstruende.

Lyskebrok i sig selv er ikke farligt, men kan blive det, hvis selve brokket kommer i klemme, og sidder fast. Hvis brokindholdet er en del af tyndtarmen, betegnes dette nu som en tarmslynge, og hvis denne beskadiges, kan det medføre komplikationer: F.eks. kan koldbrand opstå i tarmen, hvilket kan være en livstruende tilstand.

Symptomer på inkarcereret lyskebrok kan være:

- Ekstrem ømhed og rødlighed i området omkring udbulingen (brokket)
- Pludselig smerte der forværres over en kort tidsperiode
- Feber
- Hurtig hjerterytme

Hvis inkarcereret lyskebrok ignoreres, og ikke behandles, kan svimmelhed, opkast og alvorlig infektion opstå.

Hvis ikke man straks opereres kan tilstanden være livstruende, og den del af tyndtarmen, der sidder i klemme kan uddø (se koldbrand ovenfor). Operationen går ud på at fjerne den døde eller døende del af tyndtarmen.

Hvordan diagnosticeres lyskebrok?

Ved diagnosticering lyskebrok gennemgår lægen patientens sygdomshistorik (og lægejournal), og udfører en fysisk undersøgelse.

Typisk bedes patienten om at rejse sig og hoste, så lægen kan føle, om lyskebrokket glider ind i lysken eller i pungen.

Lægen kontrollerer typisk også, om lyskebrokket kan skubbes tilbage (til dets korrekte plads i abdomen) vha. massage.

Hvordan behandles lyskebrok?

Rekonvalescensperioden varierer afhængig af størrelsen på brokket, teknikken der anvendes til operationen samt patientens alder og helbredsmæssige tilstand.

De to overordnede operationstyper for lyskebrok er følgende:

- Åben kirurgi: I åben kirurgi – også kaldet herniorrhaphy - gives enten fuld narkose eller lokalbedøvelse i abdomen eller i rygsøjlen. Kirurgen foretager et snit i lysken, flytter brokket tilbage "på plads" i abdomen, og forstærker bugvæggen med sting. Almindeligvis indføres en form for skærm kaldet mesh for at styrke bugvæggen yderligere – et indgreb der kaldes hernioplastik (eng. hernioplasty)

- Laparoskopi: Laparoskopi er det samme som en kikkertundersøgelse, og udføres under fuld narkose. Kirurgen laver adskillige små snit i den nedre del af abdomen, og indfører en lille kikkert kaldet et laparoskop (egentlig et lille tyndt rør med et kamera for enden). Kikkerten sender et forstørret billede af kroppens indre til en skærm, hvor kirurgen så kan se brokket og det omgvende væv. Mens kirurgen kigger på skærmen, anvender han instrumenter til forsigtigt at reparere brokket vha. en syntetisk mesh.

Patienter der gennemgår laparoskopi, har generelt en kortere rekonvalescensperiode end ved åben kirurgi. Kirurgen vil dog i nogle tilfælde vurdere, at laparoskopi ikke er den rette operationsteknik – f.eks. hvis lyskebrokket er meget stort, eller hvis patienten tidligere har gennemgået en operation i bækkenet.

De fleste voksne oplever ubehag og smerter efter operationen, og får derfor smertestillende medicin. Livlig aktivitet og tunge løft er forbudt flere uger efter indgrebet. Lægen eller kirurgen afgør, hvornår patienten kan genoptage arbejde.

Børn og spædbørn oplever som regel også ubehag i perioden efter operation for lyskebrok, men vil som oftest genoptage de almindelige aktiviteter efter nogle dage.