sundhedslex - forside

Maveinfluenza

 

maveinfluenza skyldes virus

 

På billedet ses de forskellige typer virus, der kan forårsage maveinfluenza

 

A = rotavirus, B = adenovirus, C = Norovirus, D = Astrovirus

 

Man kan sammenligne virus-partiklerne, idet de er vist i samme forstørrelse.

 

Om maveinfluenza

  • Hvad er maveinfluenza?
  • Årsager til maveinfluenza
  • Andre betegnelser for maveinfluenza?
  • Hvad er symptomerne på maveinfluenza?
  • Maveinfluenza og smitte
  • Er maveinfluenza en alvorlig sygdom?
  • Behandling af maveinfluenza
  • Undgå maveinfluenza
 

Der henvises i øvrigt til artiklerne: mavekatar og mavekramper

 

 

 

 

Hvad er maveinfluenza?

 

Maveinfluenza er en betegnelse for flere forskellige former for maveinfektion, der forårsages af virus.

 

For patienten er maveinfluenza typisk forbundet med diarre, opkastninger, mavesmerter og influenza-ligendende symptomer (på trods af at virusen ikke er en influenzavirus!), som varer i 1-3 dage.

 

Årsagen til maveinfluenza er ikke – som mange ellers tror – E. coli eller salmonella bakterier, men derimod altid en virus.

 

Maveinfluenza er ikke farlig hvis man er sund og rask – men for individer der har et nedsat immunforsvar, er risikoprofilen en helt anden; her er akut hospitalsindlæggelse nødvendig.

 

 

Årsager til maveinfluenza

 

Der findes mange forskellige vira, der kan være skyld i maveinfluenza bl.a. rotavirus, norovirus, adenovirus, type 40 eller 41, sapovirus og astrovirus.

 

Maveinfluenza skyldes ikke de bakterier, vi plejer at forbinde med “fødevaresygdomme” (bakterier som salmonella eller e. coli).

 

 

Andre betegnelser for maveinfluenza?

 

Maveinfluenza er et udtryk, der dækker over flere forskellige typer maveinfektioner.

 

Maveinfluenza kaldes også:

 

 

På dansk:

 

  • Roskildesyge
  • Omgangssyge
  • Smitsom kvalme
  • Norovirus
  • Viral gastroenteritis



Engelsk:

 

  • Stomach flu
  • Norwalk virus
  • Norwalk disease
  • Noro virus
  • Calicivirus
  • Viral gastroenteritis


 

 

Hvad er symptomerne på maveinfluenza?

 

De væsentligste og mest mærkbare symptomer er opkast og diarré. Man kan have enten opkast eller diarré såvel som begge dele. Der er dog en tendens til, at børn og unge oftere får opkast, hvor voksne og ældre oftere får diarré.

 

Andre symptomer er hovedpine, feber, og mavekramper eller mavesmerter.

 

Generelt varer symptomerne 1 – 2 dage, med en virusinfektion der kan vare i 1 – 10 dage – afhængig af hvilken type virus der er tale om.

 

I lang de fleste tilfælde varer hele sygdomsforløbet hos patienten typisk 1-3 dage.

 

 

Maveinfluenza og smitte

 

Maveinfluenza er meget smitsomt, og smitter typisk i udbrud – hermed menes i “bølger” hvor mange mennesker smittes ad gangen.

 

Maveinfluenza smitter som regel via fødevarer eller vand – dvs. når mennesker indtager fødevarer der f.eks. har været i kontakt med- eller er blevet vasket i vand, der indeholder virus.

 

De typiske fødevarer er salat, grøntsager, bær og skalddyr – sidstnævnte fordi de har en særlig evne til at optage viruspartikler fra vand.

 

Smitten kan også ske mellem mennesker via afføring og opkast. Dette kan typisk være i forbindelse med, at en person der er virusinficeret, ikke vasker hænder, for derefter at behandle madvarer – men idet maveinfluenza er meget smitsomt, skal der altså ikke meget til, før virusset overføres.

 

Som tommelfingerregel kan man sige, at man kan gå på arbejde ca. 2 dage (48 timer) efter symptomerne (opkast, diarré) er ophørt, hvis man vil undgå at smitte andre.

 

 

Er maveinfluenza en alvorlig sygdom?

 

For langt de fleste menneskers vedkommende: nej. Langt størstedelen af de mennesker der smittes med maveinfluenza, bliver hurtigt raske, og der er sjældent længerevarende konsekvenser af et sygdomstilælde.

 

Maveinfluenza kan dog være farligt for mennesker, der ikke er i stand til at indtage nok væske, til at dække den mængde de taber via opkast og diarré. Dette gælder især ældre og børn, som risikerer at dehydrere pga. væsketab.

 

Hos immunkompromitterede personer (personer hvis immunforsvar er kraftigt nedsat eller praktisk talt ikke-eksisterende) er risikofaktorerne dog helt anderledes, og man vil almindeligvis hospitalsindlægge patienten øjeblikkeligt.

 

 

Behandling af maveinfluenza

 

Det vigtigste led i behandlingen af maveinfluenza er tilstrækkelig væskeindtagelse.

 

Der findes ikke andre særlige behandlingsmetoder, idet det (endnu) ikke er muligt at fjerne eller nedslå disse type virus i kroppen.

 

Antibiotika har heller ingen effekt, idet antibiotika kun virker mod bakterier.

 

 

Undgå maveinfluenza

 

Man kan undgå maveinfluenza ved at vaske hænder ofte, og sørge for at opretholde en generel god hygiejne.

 

Herudover kan sørge for at desinficere overflader som bordplader, skriveborde samt tastaturer, mus, køkkener, badeværelser, toiletter og lignende steder, hvor mennesker færdes ofte, og rører ved genstande. Desuden bør vasketøj vaskes relativt hurtigt.

 

Immuniteten der udvikles efter man har haft én type maveinfluenza, er kortvarig, og varer typisk kun et par måneder.

 

Det betyder i princippet, at man kan blive smittet af den samme virus to gange (hvis den fortsat er i omløb, efter immuniteten er forsvundet – og man er uheldig!).

 

Der findes en enkelt vaccine mod én af virustyperne (rotavirus).

 

 

Relaterede artikler: diarre og opkast

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Madforgiftning
  • Tarmbetændelse
  • Diarre og opkast
  • Diarre
  • Forkølelssår
    Glutenallergi

    Glutenallergi kaldes også cøliaki og er en allergisk reaktion overfor...

    Sår i halsen

    Sår i halsen heler almindeligvis hurtigt af sig selv - men i nogle tilfælde...

    Fregner

    Fregner optræder især hos mennesker med lys hud - og i særdeleshed hos...

    Blodprøver

    En blodprøve er et udtræk af blod som typisk tages fra armen, øret...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012