Meniskskade

For information om behandling af meniskskader henvises til artiklen meniskskade – behandling

Især sportsfolk, der dyrker kontaktsport, er i farezonen for meniskskader.

Udover meniskskader kan skader på korsbånd, brusk og sideledbånd også forekomme i knæet.

Hvad er menisker?

Meniskerne er to gummiagtige, stærke, bruskholdige strukturer, der fungerer som en slags støddæmpere i knæet (de aftager stød/slag/impakt) og er med til at holde knæleddet stabilt.

Meniskerne er placerede mellem lårknoglen og skinnebensknoglen. De er formede som halvmåner og kan skades på flere forskellige måder (der findes 6 typer brud på meniskerne). 

Der findes to typer menisker: den indre og den ydre menisk. Skader på den indre menisk forekommer ca. 4 gange så ofte som skader på den ydre menisk.

Pludselige meniskskader sker ofte i forbindelse med sport. At forvride eller bøje knæet (især begge dele på samme tid) er typiske årsager til meniskskader. Herudover kan en tackling eller et fald på knæet være medvirkende eller udløsende årsag.

Andre årsager inkluderer:

• At stoppe brat op
• At gå dybt ned i knæ
• At foretage tunge løft

Hos ældre mennesker er det mere sandsynligt, at degenerative meniskskader opstår. Denne type meniskskade forekommer, fordi brusken i knæet nedslides og bliver tyndere med tiden. Desuden har gammelt, udslidt væv nemmere ved at gå i stykker. At rejse sig forkert fra en stol kan f.eks. være nok til at udløse en degenerativ meniskskade.

Ved en meniskskade sker det desuden ofte, at en eller flere af følgende strukturer i knæet (udover menisken) også er beskadigede:

• Sideledbånd
• Korsbånd
• Brusk

Nogle gange føler man et “pop”, når menisken skades. På trods af meniskskaden kan de fleste mennesker fortsat gå på deres knæ, og mange sportsfolk fortsætter med at dyrke sport. Over en periode på 2-3 dage bliver knæet gradvist mere og mere stift og hævet.

Det mest karakteristiske symptom på meniskskader er, at knæet fastlåses i en bestemt stilling og efterfølgende ikke kan bøjes helt tilbage eller udstrækkes helt (et såkaldt aflåsningstilfælde. 

Almindelige symptomer på meniskskader er:

• Smerte – der evt. forværres når knæet vrides eller bøjes
• Smerter ved belastning af knæet
• Kraftige – typisk stikkende – smerter i knæet hvor menisken sidder
• Stivhed i knæet
• Hævelse i knæet der skyldes dannelse af ekstra ledvæske
• Fastlåsning af knæet
• Knæet kan ikke udstrækkes og tilbagebøjes helt (manglende fleksibilitet)

Hvis ikke meniskskaden behandles, risikerer man, at menisken løsrives og glider ind i knæleddet. Dette kan medføre, at knæet forvrides eller fastlåses.

Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer, bør du opsøge læge.

I mange tilfælde kan man diagnosticere en meniskskade ved en fysisk undersøgelse. Lægen kan manipulere knæet og knoglerne benene i forskellige position, hvilket kan hjælpe til at udpege årsagen til symptomerne.

Samtidig spørger lægen ind til patientens symptomer og til sygehistorien – dvs. om knæet har været fastlåst, om der har været smerter, hvordan meniskskaden skete osv. Mange patienter med meniskskader kan huske omstændighederne hvorunder skaden skete ret præcist, hvilket gør det nemmere at stille en korrekt diagnose.

I tillæg hertil kan lægen anvende følgende undersøgelser:

• MR-scanning: Ved en en MR-scanning undersøges patienten vha. radiobølger og et magnetfelt, hvilket kan frembringe billeder af både bløde og hårde strukturer i knæet – læs evt. mere om MR-scanning her

• Artroskopi: I nogle tilfælde foretager lægen en kikkertundersøgelse af knæleddet, hvilket også kaldes artroskopi. Kikkerten indføres via et snit i knæet, der er ca. 1/2 cm langt. 

Herudover kan følgende undersøgelser desuden anvendes til at diagnosticere en meniskskade:

• Røntgenundersøgelse: Fordi en menisk består af brusk, vil den ikke kunne ses på et røntgenfotografi – men røntgenundersøgelser kan hjælpe til at udelukke andre skader eller tilstande i knæet, der kan medføre lignende symptomer.

• Ultralydsundersøgelse: Lægen kan vha. ultralyd undersøge indersiden af knæet, når det er i bevægelse. Dette kan hjælpe til at bestemme, om patienten har en meniskskade eller ej – læs evt. mere om ultralyd her

Relevante artikler: knæsmerter, løberknæ, springerknæ, Osgood-Schlatter sygdom