Seneknude

Her ses seneknude på indersiden af et håndled

(Klik på billedet for større version)

En seneknude er en lille cyste, der er fyldt med en gele-agtigt væske, der stammer fra en seneskede eller en ledkapsel.

En seneknude kaldes også ganglion på fagsprog, som betyder “knude” (engelsk: ganglion cyst).

Ordet seneknude dækker altså over en knude-lignende masse eller klump, der tager form under hudens overflade.

Seneknuder forekommer enkeltvist eller i grupper, hvor flere små seneknuder udvikles.

Seneknuder er ikke farlige (godartede) og udgør ca. halvdelen af alle cyster (af blødt væv), der forekommer på hænderne.

Forekomsten af seneknuder er højere hos kvinder (60-70%) end hos mænd og rammer hyppigst mennesker i 20-40 års alderen. I sjældne tilfælde rammer seneknuder børn under 10 år.

Det mest almindelige sted at udvikle en seneknude er på bagsiden af hånden ved håndleddet (60-70%). Seneknuder kan desuden opstå på følgende steder:

• Ved håndfladerne ved håndleddet
• Ved fingrenes rødder (leddet hvor fingrene sidder sammen med hånden)
• Fingerspidserne
• Ydersiden af knæet og anklen
• Den øverste del af foden

Ovenstående er de mest almindelige steder, seneknuder opstår (udover bagsiden af hånden); seneknuder kan dog opstå andre steder også.

En seneknude kan variere i størrelse – den kan blive mindre eller større, forsvinde helt og evt. vende tilbage igen.

En seneknude er mere at betragte som værende en skavank end en egentlig sygdom eller tilstand.

Man kender ikke den eksakte årsag til, at seneknuder opstår.

En teori påpeger traumer i vævet (f.eks. skader på en sene) som værende årsag til seneknuder.

En anden – mere sandsynlig – teori involverer en fejl i ledkapslen eller i seneskeden, der tillader ledvævet at bule ud.

En seneknude er ofte forbunder med et eller flere af følgende symptomer:

• En synlig og iøjnefaldende klump (ofte det eneste symptom [35% af tilfældende])
• Seneknuden er typisk 1-3 cm. i diameter og bevæger sig ikke
• En kildende eller brændende fornemmelse – især hvis seneknuden rør ved en nerve
• Svage ledsmerter – hvilket indikerer, at seneknuden presser på en sene eller et led
• Den svage smerte er konstant og forværres, når man bevæger det nærliggende led
• Besvær med at gå med sko, fordi der opstår irritation mellem skoen og seneknuden
• Hvis seneknuden er forbundet med en finger, kan der være en svaghedsfornemmelse i fingeren

For at diagnosticere en seneknude vil lægen eller fodlægen udføre en grundig undersøgelse af området, hvor seneknuden befinder sig.

Seneknuden vil være synlig, og når man presser den i en bestemt retning, bør den bevæge sig under huden.

Nogle gange vil lægen gennemlyse seneknuden med en kraftig lampe eller fjerne en smule væske fra den mhp. undersøgelse heraf. Man kan også vælge at tage røntgenbilleder af seneknuden.

Mange seneknuder (38%-58%) forsvinder af sig selv (uden nogle former for behandling overhovedet).

Der har igennem tiden været forsøgt mange behandlinger af seneknuder, heriblandt; at smadre dem med en hammer eller en tung bog, fortælle patienten, at vedkommende skulle ignorere symptomerne (i håb om, at de derfor ville forsvinde) osv.

Problemet med behandlingen af seneknuder er, at man endnu ikke har fundet en løsning, hvor seneknuderne med sikkerhed aldrig vender tilbage.

I dag er de to mest effektive behandlinger aspiration (udtræk af væske fra seneknuden) og operation (kirurgisk fjernelse).

Aspiration fungerer ved, at man udtrækker væsken fra seneknuden, indsprøjter en steroid opløsning (der har en anti-inflammatorisk effekt) for derefter at lægge en skinne på leddet, så det holdes i ro.

Undersøgelser viser, at op til 74% af patienterne, der har fået fjernet en seneknude ved aspiration, kureres. Hvis man får udtrukket væske fra en seneknude mere end 3 gange, tredobles sandsynligheden for helbredelse.

Hvis man sammenligner tendensen af tilbagevendelse af seneknuder ved aspiration og operation, vender seneknuder oftest tilbage efter aspiration.

Relaterede artikler: ledsmerter