Smertelindring
Smertelindring spænder over alt fra medicin og lægevidenskabelig praksis til alternativ behandling og naturlægemidler
(Klik på billedet for større version)
Om smertelindring
Der henvises til artiklen smertebehandling for supplerende information smertelindring.
Hvad er smertelindring?
Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt.
Smertelindring har været praktiseret så længe mennesket har eksisteret – det er et instinkt. I dag har videnskaben imidlertid givet os en lang række lægemidler og behandlingsmetoder, der alle kan hjælpe til at overkomme sygdomme og skader langt mere smertefrit end tidligere.
Hvem arbejder med smertelindring?
Den uddannelsesmæssige og praktiske baggrund for det sundhedsfaglige personale der beskæftiger sig med smertelindring, kan være meget forskellig. Det professionelle arbejde med smertelindring kan bl.a. inkludere fagfolk såsom:
- Sygeplejersker
- Almindelige praktiserende læger
- Anæstesiologer/narkoselæger
- Neurologer
- Psykiatere
- Fysioterapeuter
- Fodterapeuter
- Osv.
Herudover findes der også alternative muligheder for smertelindring. Eksempler på alternative behandlere kan være:
- Naturlæger (fysiatri)
- Akupunktører (se evt. artiklen akupunkturpunkter)
- Kropsterapeuter (se evt. artiklen kropsterapi)
- Hypnotisører (se evt. artiklen hypnoterapi)
- M.fl.
Hvilke typer smertelindring findes der?
Der findes et utroligt stort udvalg af medicin, metoder og apparater, der kan anvendes til smertelindring. World Health Organization (WHO) har lavet en såkaldt “smertestige”(fra det engelske: pain ladder) til at administrere analgetika (smertelindrende/smertestillende lægemidler).
Smertestigen blev oprindeligt udviklet til at arbejde med smertelindring i forbindelse med kræftrelaterede smerter – men i dag bruges den mere generelt af læger, der skal anbefale analgetika til andre smertetyper.
Præcis hvilke medicintyper og hvilke doseringer der skal anvendes, afhænger af hvilket land patienten befinder sig i (lovgivning om- og udvalg af medicin varierer meget fra land til land).
Smertestillende medicin
Nedenfor findes en oversigt over smertestillende midler på WHOs smertestige:
Mild smerte
- Paracetamol
- NSAIDs (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Mild til moderat smerte
- Paracetamol
- NSAIDs og/eller medicin indeholdende svagt virkende opioider
Moderat til kraftig smerte
- Ved smertelindring af moderate til kraftige smerter, skal smertetypen tages i betragtning
- Kroniske smerter skal desuden ofte lindres med andre medicintyper end akutte (pludseligt opståede) smerter
- Eksempler på midler mod moderate til kraftige smerter kan være:
- Morfin
- Fentanyl
- Oxycodon
Forskellige smertestillende midler kan købes her
Naturlægemidler
Der mange forskellige naturlægemidler såsom urter, olier, planteudtræk og salver, der angiveligt skulle have smertelindrende effekter.
Det tilrådes altid at man konsulterer sin praktiserende læge, inden man påbegynder smertebehandling med alternativ medicin og lignende produkter.
Smertelindring uden medicin
Følgende metoder og teknikker kan bl.a. anvendes til smertelindring:
- Kognitiv terapi
- Kognitiv adfærdsterapi
- Fysioterapi
- Kiropraktik
- Fodterapi
- Muskelterapi
- Biofeedback
- Akupunktur
- Hypnose
- Kropsterapi
- Zoneterapi
- Reiki healing
- Kranio-sakral terapi
- Hømopati
- Ayurveda
- Kropsmassage
- Kostomlægning
- M.fl.
Herudover findes der naturligvis også alle de gamle husråd og velkendte teknikker til smertelindring – såsom:
- Bandagering
- Støttebind
- Påførsel af kulde (f.eks. is indviklet i et viskestykke)
- Påførsel af varme (f.eks. en varmedunk – en varme/kuldepakning kan anbefales)
- Elevation (hævelse af en legemsdel – egner sig især til væskeansamlinger og inflammatoriske hævelser)
Læs evt. mere om de sidste 3 punkter i ovenstående liste i artiklen R.I.C.E. proceduren
Mest læste artikler

