Stresshåndtering

Stresshåndtering handler om at kontrollere følelsesmæssig stress og fysisk stress

Stresshåndtering involverer kontrol og reducering af de spændinger, der opstår i stressfulde situationer ved at foretage følelsesmæssige og fysiske ændringer.

Graden af stressen og ønsket om at føre ændringerne ud i livet, afgør hvor mange ændringer man skal foretage, og hvor omfattende stresshåndteringen skal være.

Følelsesmæssig stress forekommer ofte i situationer, man betragter som værende svære eller udfordrende. Forskellige mennesker finder forskellige typer situationer stressfulde.

Fysisk stress derimod refererer til, at en eller flere af kroppens triggers (udløsende mekanismer) udløser eller starter en fysisk mærkbar reaktion. Den smerte, man oplever efter en operation, er et godt eksempel på fysisk stress.

Fysisk stress fører typisk til følelsesmæssig stress, og følelsesmæssig stress udløser ofte fysisk stress (f.eks. som ved mavekramper).

• Attitude og stresshåndtering: En persons attitude (holdning) kan påvirke om en situation er stressende eller ej. En person med en negativ attitude vil ofte skabe mere stress end en person med en positiv attitude.

• Fysisk aktivitet og stresshåndtering: Uden tilstrækkelig fysisk aktivitet kan kroppen komme i en stresset tilstand. Udover at den fysiske aktivitet kan anvendes til stresshåndtering, har den mange fordele; bl.a. at man kan forbedre selvtilliden og fremme følelse af velvære.

• Kost og stresshåndtering:En dårlig generel kost bringer kroppen i en fysisk stresset tilstand, og vil ofte svække immunforsvaret. Som et resultat heraf, kan individet blive mere modtagelig og sårbar overfor infektioner. En dårlig kost kan bl.a. være usunde valg af føde, ikke at spise tilstrækkeligt eller ikke at spise regelmæssigt.Man har hørt disse ting (alt for) mange gange før, men sund kost er faktisk et meget vigtigt led i stresshåndteringen.

   

   

  Denne form for fysisk stress mindsker også evnen til at håndtere følelsesmæssig stress, fordi dårlig ernæring kan påvirke måden hvorpå hjernen behandler information.

• Støttende faktorer og stresshåndtering: Næsten alle mennesker behøver nogen i deres liv, de kan stole på, når de har det hårdt. Hvis man har lidt eller ingen støtte, kan stressfulde situationer blive endnu sværere at håndtere. Uden støtte kan stresshåndtering generelt blive næsten umulig.

• Afslapning og stresshåndtering: Mennesker uden fritidsinteresser, hobbyer eller andre aktiviteter der ikke relaterer til arbejde eller daglige pligter, kan være dårligere til stresshåndtering og til at klare de stressfulde situationer.

Man kan opbygge et justerbart individuelt stresshåndteringsprogram vha. følgende 5 punkter:

1. Generelt:

• Find og indse det positive i alle situationer; lad være med at hænge dig i det negative.
• Planlæg sjove eller underholdende aktiviteter.
• Tag regelmæssige pauser.

2. Fysisk aktivitet:

• Start et program for fysisk aktivitet. De fleste eksperter anbefaler 20-30 min. træning som f.eks. aerobic 3 gange pr. uge (eller mere).
• Beslut dig for en bestemt type, mængde samt niveau af fysisk aktivitet. Få det til at passe i din kalender så det kan blive en del af din rutine – at implementere aktiviterne i den daglige rutine er en vigtig del af stresshåndtering.
• Find en ven at træne med – det er sjovere, vil engagere dig yderligere og hjælpe til at holde rutinen.
• Man behøver ikke melde sig ind i et træningscenter – 20 minutters udendørs rask gang kan være nok.

3. Næring:

• Spis fødevarer der forbedrer dit helbred og dit velvære. Forøg f.eks. mængden af frugt og grøntsager i din daglige kost.
• Undgå decideret usund mad som fastfood, færdigretter osv. Dårlig kost kan være direkte årsag til stress og besværliggøre stresshåndtering betydeligt.
• Brug evt. kostpyramiden eller andre fødevaremæssige retningslinier.
• Spis portioner af normal størrelse.
• Drik rigeligt med rent vand (ikke danskvand, sodavand, saftevand osv.)

4. Støtte:

• Gør en indsats for at socialisere. Selvom man måske fristes til at undgå mennesker, når man føler sig stresset, afhjælper nye venner og bekendtskaber normalt stress, og kan således direkte bidrage til stresshåndtering.
• Vær god mod dig selv og andre.

5. Afslapning:

• Lær om- og prøv at bruge forskellige afslapningsteknikker, som f.eks. bevidste forestillinger, at lytte til musik, dyrke yoga, meditation osv. Med øvelse virker disse teknikker for de fleste.
• Lyt til din krop når den fortæller dig, at du skal “geare ned” eller tage en pause.
• Sørg for at få nok søvn. Gode søvnvaner er et af de vigtigste midler til stresshåndtering.
• Giv dig selv tid til personlige interesser og hobbyer.

Det er ikke sikkert, at disse teknikker til stresshåndtering virker for dig – men med en smule tålmodighed og vilje er der en god chance.

Herudover findes der professionelle behandlere af stresshåndtering som f.eks. autoriserede socialarbejdere, psykologer samt psykiatere, der kan hjælpe. Disse fagfolk er alle uddannede i mentalt helbred, og kan lære dig strategier til stresshåndtering og teknikker til afslapning – det eneste, du skal gøre, er at bestille en tid hos én af dem og så evt. afse en smule tid til fremtidige konsultationer. Støttegrupper til stresshåndtering findes også i nogle dele af landet.

Relaterede artikler: kognitiv adfærdsterapi