sundhedslex - forside

Væske i kroppen

 

Om væske i kroppen

  • Om væske i kroppen
  • Væske i kroppen (kropsvæske)
  • Væske i kroppen (ødemer)
  • Hvad skyldes væske i kroppen (ødemer)?
 

For yderligere information om væske i kroppen henvises til artiklerne:

 

  • vand i benene
  • hævede fødder
  • hævede ankler

 

 

 

 

 

Om væske i kroppen

 

Begrebet “væske i kroppen” kan dække over to ting:

 

  1. Kropsvæske: den væske der findes i kroppen som en del af den naturlige væskebalance – dvs. den væske der skal være tilstede for, at et godt helbred kan opretholdes . Denne type væske i kroppen kaldes kropsvæske.

    Læs mere om væske i kroppen (kropsvæske) her

     

     

     

  2. Ødemer: overflødig, unødvendig væske der typisk er et symptom på en sygdom. Denne type væske i kroppen kaldes også ødemer, og er en form for ophobet væske.

    Læs mere om væske i kroppen (ødemer) her

 

 

Væske i kroppen (kropsvæske)

 

Vand og væske i kroppen spiller en altafgørende rolle for kroppen og er en del af stort set alle fysiologiske processer.

 

Hos de fleste mennesker udgør kropsvæsker ca. 60% af kroppens totale vægt.

 

Procentdelen varierer fra ca. 50% – 70%, hvor udsvinget bestemmes af mængden af fedt hos individet; fedt indeholder væsentligt mindre væske end de fleste andre vævstyper i kroppen.

 

Derfor er den samlede mængde væske procentuelt lavere hos mennesker med meget fedt på kroppen end hos andre.

 

I kroppen findes mange forskellige former for væske:

 

  • Blod
  • Blodplasma
  • Blodstyrtning
  • Cerebrospinalvæske (rygmarvsvæske)
  • Colostrum
  • Galde
  • Interstitialvæske
  • Kvindelig ejakulation
  • Lymfevæske
  • Mavesyre
  • Modermælk
  • Opkast
  • Peritonealvæske
  • Pleuravæske
  • Præejakulat
  • Skedesekret
  • Slim (inkl. snot og slim i halsen)
  • Spyt
  • Sved
  • Sæd
  • Sædceller
  • Talg
  • Transfusionsreaktion
  • Tårer
  • Udflåd
  • Urin
  • Ørevoks

 

 

Væske i kroppen (ødemer)

 

Ødemer – eller væske i kroppen – opstår når væske ophobes eller indespærres i kroppens væv. Denne type væskeansamling opstår typisk i benene, fødderne eller anklerne.

 

Væsken kan også ansamle sig i andre dele af kroppen som f.eks. ansigtet eller hænderne.

 

Overflødig væske i kroppen kan opstå når som helst, hos hvem som helst – der er dog nogle situationer og perioder i livet, hvor man i reglen vil være mere udsat end andre.

 

 

Hvad skyldes væske i kroppen (ødemer)?

 

Væske i kroppen kan have mange årsager:

 

  • Væske i kroppen kan opstå som et resultat af tyngdekraften – især hvis man sidder eller står op på samme sted i for lang tid ad gangen. I denne forbindelse vil væske (især vand) automatisk blive trukket ned mod/i benene, fødderne og anklerne.

 

  • Væske i kroppen kan opstå som følge af svage eller dårligt fungerende veneklapper – primært i benene (en tilstand kaldet venøs insufficens). Denne tilstand gør det svært for blodårerne i benene at transportere blodet tilbage til hjertet, hvilket resulterer i væskebestandige hævelser i benene.

 

  • En række sygdomme – som f.eks. hjerteinsufficiens, lunge-, lever-, nyresygdomme samt sygdomme forbundet med skjoldbruskkirtlen. Sygdomme i disse områder kan forårsage væske i kroppen – eller forværre tilstanden.

 

  • Graviditet kan medføre væske i kroppen (især i benene), idet livmoderen lægger et pres eller et tryk på blodårerne i den nedre del af kroppen.

 

 

Herudover kan (for meget) salt i den daglige kost øge mængden af væske i kroppen.

 

 

Relaterede artikler: hævede ben, dehydrering, højdesyge

 

 

 

Tweet

 

 



Relaterede artikler

  • Hævede fødder
  • Vand i benene
  • Hævede ben
  • Hævede ankler
  • Myxødem – myksødem
    Acai piller og Acai bær

    Acai piller og Acai bær indeholder alle praktisk talt de samme stoffer...

    Dårligt blodomløb i benene

    Et dårligt blodomløb i benene forårsages af en form for åreforsnævring kaldet...

    Blodsprængninger

    Blodsprængninger forekommer, når blodårer udvides og derved bliver...

    Perilymfatisk fistel

    Perilymfatisk fistel (PLF) er en tilstand, hvor en ubalance i inderste øres væsker...

Kontakt | Annoncering | Disclaimer

Informationen på denne side kan udelukkende anvendes til informationsmæssige formål og erstatter ikke professionel rådgivning eller lægekonsultation
© Copyright www.sundhedslex.dk 2010 - 2012