Depressionstest

Sværhedsgrader af depression

Hvis man mistænker, at man lider af depression og går til lægen med den bekymring, vil lægen give en en række spørgsmål, hvor man får et vidst antal ‘point' baseret på ens svar. Her er det graden af symptomer – om man i lav eller høj grad døjer med diverse symptomer – som afgør hvilket tal man lander på. Tallet afgør hvilken form for behandling lægen vil anbefale. Ligeledes kan man med en bestemt ‘score' få henvisning til psykolog og/eller psykiater.

Her er de forskellige kategoriseringer:

Fortolkning af din score i depressions-testen

OBS: Denne test er et vejledende screeningsværktøj og kan ikke erstatte en faglig vurdering. Scoren viser, hvor udtalte dine symptomer har været på det seneste. Hvis du er i tvivl, eller hvis symptomerne påvirker din hverdag, bør du tale med din egen læge eller en psykolog.

---

0–12 point: Få eller ingen depressionssymptomer
Du ligger i det lave område og har få eller ingen tegn på depression.
Vær fortsat opmærksom på trivsel, søvn, pauser og sociale aktiviteter.
Hvis du oplever nedtrykthed, stress eller bekymringer, kan en samtale med en fagperson stadig være hjælpsom.

---

13–24 point: Lette symptomer
Du har nogle symptomer, som kan være forenelige med depression.
Overvej at skabe struktur i hverdagen med faste søvnrutiner, motion og tid til restitution.
Tal med din læge, hvis symptomerne varer i flere uger, forværres, eller påvirker din dagligdag.

---

25–36 point: Moderat depression (mange symptomer)
Din score tyder på betydelige symptomer, som kan påvirke både arbejde, studier og relationer.
Det er en god idé at søge professionel hjælp – for eksempel hos egen læge eller psykolog – for at få vurdering og plan for behandling eller støtte.
Involver gerne dine nærmeste, så de kan hjælpe dig med at skabe stabilitet og struktur.

---

37–48 point: Svær depression (udtalte symptomer)
Du har mange og udtalte symptomer, som ofte kræver professionel behandling.
Kontakt egen læge hurtigst muligt for at drøfte dine symptomer og muligheder for hjælp.
Hvis du føler dig meget trist, håbløs eller har tanker om ikke at ville leve, skal du søge hjælp med det samme – fx ved at kontakte akut psykiatrisk modtagelse, ringe til 1813 (i Region Hovedstaden) eller Livslinien på 70 201 201.

---

Under 20 point tælles ikke som en depression, men derfor kan man godt føle sig nedtrykt fra tid til anden.

Denne test er kun vejledende og kan ikke bruges til at stille en diagnose.
Tidlig støtte og behandling giver gode muligheder for bedring.

Om depressionstesten ovenfor

Ovenstående depressionstest tager udgangspunkt i ICD-10-kriterierne, som er standarden i Danmark og de fleste andre europæiske lande.

Spørgeskemaets 3 første spørgsmål tangerer kernesymptomer, mens de sidste 7 spørgsmål vedrører ledsagesymptomer. Selvom spørgsmål 8 og 10 hver har to spørgsmål, skal både a) og b) besvares. Kun svaret med den højeste score tæller

ICD-10 algoritmen i testen er konstrueret således, at man mindst skal have hhv. 2 depressive kernesymptomer og 2 ledsagesymptomer for at få stillet diagnosen depression.

Om depressionstests generelt

Depression er blevet en folkesygdom. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver depression den største sundhedsmæssige udfordring inden for en overskuelig fremtid.

Ofte er depression tabubelagt og forbliver derfor i mange tilfælde udiagnosticeret. Uden behandling forværres depression, hvilket er en medvirkende årsag til, at lidelsen fører til tab af livskvalitet og leveår.

Derfor er en depressionstest en kærkommen mulighed for at teste sig selv og således hurtigt opsøge professionel hjælp, inden lidelsen når at udvikle sig yderligere.

På verdensplan findes der to store anerkendte sæt af diagnostiske kriterier, der gælder som universel international standard for diagnosticering af depression og dens sværhedsgrader.

• DSM-IV: I USA anvendes Diagnotic and Statistical Manual of Mental Disorders – 4. udgave (DSM-IV), som er publiceret af American Psychiatric Association

• ICD-10: Danmark og størstedelen af de europæiske lande tager udgangspunkt i de diagnostiske kriterier, som er fastlagt i Verdenssundhedsorganisationen WHOs International Classification of Desease – 10. udgave (ICD-10).