Skrumpelever (cirrose)

Her ses et mikrografi af vævet i en skrumpelever

(Klik på billedet for større version)

Her kan du læse om årsager og behandling af skrumpelever. Hvis du ønsker at læse om komplikationer og symptomer på skrumpelever, henvises der til artiklen: skrumpelever – symptomer

Skrumpelever er den folkelige betegnelse for tilstanden cirrose, der indebærer dannelse af arvæv i leveren. Med skrumpelever bliver sundt væv erstattet med arvæv og leveren bliver permanent skadet. Arvævet betyder at ens lever ikke virker ordentligt.

Skrumpelever er derfor en tilstand, hvor leveren langsomt nedbrydes og gradvist fungerer dårligere og dårligere.

I denne proces erstatter arvæv det normale, sunde levervæv, hvilket delvist blokerer blodgennemstrømningen i leveren. Ardannelsen hæmmer også leverens evne til at:

• Kontrollere infektioner
• Rense blodet for giftstoffer og bakterier
• Håndtere næringstoffer, hormoner og medicin
• Producere proteiner, der regulerer dannelse af blodpropper (koagulation)
• Producere galde, der hjælper til at absorbere fedt (inkl. kolesterol) og fedtopløselige vitaminer

Skrumpelever forekommer som en respons på kroniske skader på leveren. Ved mild skrumpelever kan leveren reparere sig selv og fortsætte med at gøre dens arbejde – men i mere fremskredne tilfælde af skrumpelever, dannes stadig større mængder arvæv i leveren, hvilket umuliggør normal funktion.

Leveren er stort organ, der sidder i den øvre del af abdomen (maveregionen). Leveren varetager en række essentielle funktioner såsom afgiftning af skadelige substanser i kroppen, rensning af blodet og produktion af vitale næringstoffer.

Der findes en række forskellige sygdomme og tilstande, der kan forårsage kroniske skader på leveren – og føre til skrumpelever.

Skrumpelever forårsages af arvæv, der dannes i leveren som et resultat af skader, der gentagende forekommer – over mange år.

Hver gang leveren beskadiges, forsøger den at reparere sig selv. I denne proces dannes arvæv i leveren. Efterhånden som arvævet ophobes, bliver det sværere og sværere for leveren at fungere tilstrækkeligt.

Ved fremskreden skrumpelever fungerer leveren ikke længere. Fordi leveren er et vitalt organ – dvs. et organ man ikke kan leve uden – skal den erstattes vha. transplantation, hvis ikke den er funktionsdygtig.

Der findes mange forskellige årsager til skrumpelever. I Danmark er omfattende alkoholmisbrug og kronisk hepatitis C de mest almindelige årsager til skrumpelever (de primære årsager).

De senere år er overvægt dog blevet en mere og mere almindelig årsag til skrumpelever.

Overvægt kan både være årsag til skrumpelever i kombination med alkoholisme og/eller hepatitis C såvel som en alenestående årsag. Ved overvægt kan f.eks. nonalkoholisk steatohepatitis forårsage skrumpelever.

Der findes en lang række sygdomme, tilstande og livsstilsmønstre, der kan føre til skrumpelever, inklusive:

• Kronisk alkoholmisbrug (primær årsag til skrumpelever)
• Hepatitis C (primær årsag til skrumpelever)
• Hepatitis B
• Hepatitis D
• Cystisk fibrose
• Destruktion af galdegangene (primær biliær cirrose)
• Hærdning af- og arvævsdannelse i galdegangene (primær skleroserende kolangit)
• Øvrige sygdomme der skader eller ødelægger galdegangene (f.eks. sekundær biliær cirrose)
• Leversygdom der forårsages af kroppens immunforsvar (autoimmun hepatitis)
• Flere tilfælde af hjertesvigt med overbelasting af leveren
• Fedt, der ophobes i leveren (nonalkoholisk steatohepatitis)
• Narkotika (reaktioner herpå)
• Ophobning af jern i kroppen (hæmokromatose)
• Eksponering (udsættelse) for visse kemikalier
• Schistosomiasis (parasit der findes i visse u-lande – også kaldet sneglefeberellerbilharzia)
• Arvelige sygdomme, herunder
  • Cystisk fibrose
  • Wilsons sygdom (en form for kobberforgiftning)
  • Galaktosæmi (manglende evne til at fordøje mælkesukker)

• Ringe udformede/beskadede galdegange (kaldes også biliær atresi, galdevejsskintigrafi eller galdevejsastresi)
• Problemer med at oplagre og frigøre energi, som kroppens celler har behov for

Skrumplever i sig selv er ikke arveligt. De arvelige sygdomme i ovenstående, hæmmer eller påvirker til gengæld leverens evne til at fungerer ordentligt.

Eksempler herpå kan være forstyrrelse af måden hvorpå leveren håndterer, oplagrer eller producerer elementer som enzymer, proteiner, metaller eller andre substanser, der er essentielle for kroppen.

Hos spædbørn er årsagen til skrumpelever i øvrigt ofte biliær atresi eller Alagilles syndrom.

Skrumpelever kan være smertefuldt, særligt når sygdommen fremskrider. 82% af patienter med skrumpelever rapporterer om smerter forbundet med sygdommen og omkring halvdelen rapporterer om længerevarende/kroniske smerter. Smerterne kommer særligt til udtryk som mavesmerter.

Behandling af skrumpelever kan opdeles i 3 kategorier:

• Behandling af de underliggende årsager til skrumpeleveren
• Behandling af komplikationerne ved skrumpelever
• Levertransplantationer

Denne opdeling foretages, idet behandlingsmetoderne i de to tilfælde er vidt forskellige. Behandling af skrumpelever afhænger af årsagen og om der er komplikationer til stede eller ej.

Målet med behandlingen er at sænke fremskridelsen af ardannelsen i leveren og forhindre eller behandle eventuelle komplikationer.

I de tidlige stadier af skrumpelever kan det være muligt at minimere skaden på leveren ved at behandle den underliggende årsag – som f.eks.:

• Behandling af alkoholafhængighed: Mennesker der lider af skrumpelever som følge af overdrevet alkoholindtag, bliver nødt til at stoppe med at drikke.

• Behandling af øvrige misbrug: Ligesom ved alkoholisme, skal patienter der har et skadeligt forbrug af narkotika afvænnes herfra.

• Medicin til kontrol af hepatitis: Medicin kan hjælpe til at kontrollere skader på levercellerne, der er forårsaget af hepatitis.

Komplikationerne ved skrumpelever kan inkludere:

• Overskydende væske i kroppen: Ophobet væske kan behandles vha. vanddrivende medicin (diuretika) samt en natrium-fattig kost. I mere alvorlige tilfælde kan væsken drænes.

• Forhøjet portaltryk: Medicin til regulering af blodtrykket kan anvendes til at mindske trykket i venerne omkring leveren, hvorved blødninger kan undgås.

• Hepatorenalt syndrom: Funktionelt nyresvigt kan behandles vha. regelmæssig hæmodialyse, hvor blodet renses maskinelt.

• Infektioner: Antibiotika og andre behandlingsmetoder kan anvendes mod infektioner.

• Autoimmun hepatitis: Almindeligvis behandles autoimmun hepatitis vha. kortikosteroider og andre medicintyper, der undertrykker immunforsvaret.

• Leverkræft: Lægen kan anbefale periodiske blodprøver og ultralydsundersøgelser for leverkræft.

• Hepatisk encefalopati: Lægen kan instruere patienten i at være opmærksom på tegn på levercoma (let forvirring, ændringer i tankemønstre, koma m.fl.)

Desuden kan medicin gives til at behandle forskellige symptomer på skrumpelever – som f.eks. kløe eller mavesmerter.

For skrumpeleverpatienter med fremskreden skrumpelever kan levertransplantation være nødvendig. Dette vil være tilfældet, hvis patientens lever ikke længere fungerer.

En levertransplantation er dog en omfattende og meget invasiv operation, hvilket betyder, at man altid overvejer og vægter risikofaktorerne nøje. Desuden udføres levertransplantationer kun på patienter, der har en relativt høj sandsynlighed for at overleve (selvom denne kan være lav sammenlignet med andre operationstyper).

Ved levertransplantation erstattes hele leveren med en sund lever fra et dødt menneske eller med dele af leveren fra en levende donor.

Man kan mindske risikoen for leverskader ved at passe på sin lever. For at undgå skrumpelever kan man f.eks.:

• Indtage moderate mængder alkohol (følg sundhedsstyrelsens anbefalinger)
• Undgå narkotika og andre ulovlige substanser
• Spise sundt
• Undgå for meget salt i kosten (kan bidrage til væskeophobelse)
• Opretholde en sund vægt
• Dyrke motion
• Være påpasselig med kemikalier (undgå unødig kontakt med f.eks. rengøringsmidler)

Hvis man er bekymret – eller har grund til at være bekymret – for skrumpelever, bør man opsøge læge. Her vil man kunne få råd og vejledning til at undgå skrumpelever.