Tandbyld

Sidst redigeret af redaktionen den 14.04.2022
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

En tandbyld

Tandbylder opstår i pulpa (3) – den indre del af tanden, der indeholder blodkar, nerver og bindevæv

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: bylder

Anbefalede tandplejeprodukter kan købes her

Hvad er en tandbyld?

En tandbyld kaldes på fagsprog en abscess og er en ansamling af pus, der skyldes en bakteriel infektion i den indre del af munden.

Tandbylder opstår typisk pga. ubehandlede huller i tænderne.

Andre årsager kan være revner i tænderne, eller hvis man f.eks. har slået en flis af en tand; alle de tilfælde, hvor bakterierne har en mulighed for at trænge ind i den indre del af tanden.

Behandling af en tandbyld involverer, at man indlægger et dræn i bylden, samt at man fjerner det betændte område og det døde væv. Herudover anvendes pencillin ofte i behandlingen af tandbylder.

Selve tanden kan reddes vha. en rodbehandling, men i nogle tilfælde skal tanden trækkes ud. Hvis man lader en tandbyld være ubehandlet, kan det medføre alvorlige – endda livstruende – komplikationer.

Man kan forhindre forekomsten af tandbylder ved at opretholde en god mundhygiejne og sørge for at gå til tandlægen regelmæssigt. Sund kost er også en faktor, der kan forebygge tandbylder.

Symptomer

Tegn og symptomer på tandbylder kan være:

  • Alvorlig, vedvarende, dunkende tandpine
  • Følsomhed overfor varme og kolde temperaturer
  • Feber
  • Hævelse i ansigtet eller kinden
  • Ømme, hævede lymfeknuder under kæben eller i halsen
  • Pludselig forekomst af ildelugtende og dårligt smagende væske i munden – smerten ophører, hvis tandbylden brister

Hvornår bør man opsøge læge?

Gå straks til tandlægen, hvis du oplever symptomer eller tegn på udviklingen af en tandbyld.

Hvis du har feber og hævelser i ansigtet eller i kinden og ikke kan komme i kontakt med en tandlæge, bør du tage på skadestuen. Feber og hævelser kan indikere, at infektionen har spredt sig dybere ned i kæben og det omkringliggende væv – eller endda til andre dele af kroppen.

Årsager

En tandbyld opstår, når bakterier invaderer pulpa – den bløde, indre del af tanden, hvor der findes blodkar, nerver og bindevæv. Tandbylder udvikles i dødt væv.

Bakterier kan trænge ind i tanden via:

Heruodver alle andre typer skader på tænderne, der tillader adgang til tandens indre. Tandbylder kan også opstå i tandkødslommer.

Bakterieinfektionen forårsager hævelse og inflammation. Den begrænsede plads, som inflammationen opstår i, tvinger materie og pus til at danne en lomme (abscess) ved tandroden.

Risikofaktorer

Følgende faktorer kan forøge risikoen for, at man udvikler tandbylder:

  • Dårlig mundhygiejne: Hvis ikke man passer ordentligt på sine tænder og gummer (tandkød) – som f.eks. ved børstning og anvendelse af tandtråd mindst 2 gange om dagen – forøges risikoen for forrådnelse af tænderne, huller i tænderne, sygdomme i gummerne, tandbylder og andre dentale samt orale komplikationer.
  • En sukkerrig kost: Hyppig indtagelse af føde der er sukkerholdig, som f.eks. sodavand og slik, kan medvirke til udviklingen af huller i tænderne og forvandle disse til tandbylder.
  • Et underliggende helbredsmæssigt problem: Hvis man har en helbredsmæssig tilstand, der svækker immunforsvaret, som f.eks. diabetes eller en autoimmun sygdom, kan denne ligeledes forøge risikoen for tandbylder.

Komplikationer ved tandbylder

En tandbyld forsvinder ikke uden behandling. Hvis ikke årsagen til tandbylden behandles, kommer tandbylden igen. Hvis tandbylden brister, kan smerten mindskes betydeligt – men behandling er fortsat nødvendig.

Hvis ikke tandbylden drænes, kan infektionen brede sig til kæben og andre dele af hovedet og halsen. Dette kan føre til blodforgiftning (sepsis), som er en livstruende tilstand.

Undersøgelse og diagnose

Udover at undersøge tanden, tandbylden og det omkringliggende område, kan tandlægen udføre en eller flere af følgende undersøgelser:

  • Banke på tanden: En tand, der har en tandbyld, er generelt følsom overfor berøring og tryk.
  • Laboratorietest: I nogle tilfælde kan det være nyttigt at vide hvilken type bakterie, der er årsag til infektionen; herved lettes behandlingen – især hvis den første antibiotika behandling ikke virker.

Behandling af en tandbyld

Hos tandlægen

Målet med behandlingen er at dræne tandbylden og at fjerne infektionen samt årsagen. For at opnå dette kan tandlægen:

  • Foretage en rodbehandling
  • Trække den ramte tand ud
  • Skrive recept på antibiotika

Hvad kan man selv gøre?

Mens området omkring tandbylden heler, kan tandlægen anbefale følgende for lindring af smerter og ubehag:

Mange undgår tandlægen grundet tandlægeskræk. Dette er dog ikke en holdbar løsning, da ens tandproblemer oftest bliver værre ved ikke at gå til tandægen. Når ens tandproblemer bliver værre vil man også skulle igennem mere skræmmende indgreb hos tandlægen. I stedet bør man gøre op med sig selv hvorfor man kæmper med tandlægeskræk: er det med baggrund i en dårlig oplevelse? I så fald kan man skifte tandlæge. Er det grundet frygt for smerter? Moderne tandpleje er nået så langt, at man stort set kan undgår smerter.

Undgå tandbylder

At undgå huller i tænderne er essentielt for at undgå tandbylder. Nøglen til at undgå huller i tænderne er at passe godt på tænderne og opretholde en god dentalhygiejne. Dette indebærer, at man:

Anbefalede tandplejeprodukter kan købes her

Kilder og relevante eksterne links