A-Z
Sygdomme og lidelser
Helse
Kroppen
Information om dysplasi
Om dysplasi
Her kan du læse alt om dysplasi. Artiklen er opdelt i følgende 5 underafsnit:
» Dysplasi generelt
» Symptomer på dysplasi
» Årsager til dysplasi
» Diagnosticering af dysplasi
» Behandling af dysplasi
Dysplasi kaldes også Cervikal dysplasi, men tilstanden hedder egentlig cervikal intraepithelial neoplasia.
Dysplasi kendetegnes ved en usædvanlig høj vækst og forandring af celler på overfladen af livmoderhalsen.
Når kvinder får konstateret celleforandringer på livmoderhalsen vil dette i reglen være ensbetydende med dysplasi.
På billederne til højre ses forskellene mellem normale celler, og celler der er ramt af dysplasi.
» Dysplasi generelt
» Symptomer på dysplasi
» Årsager til dysplasi
» Diagnosticering af dysplasi
» Behandling af dysplasi
Dysplasi generelt
Dysplasi kaldes også Cervikal dysplasi, men tilstanden hedder egentlig cervikal intraepithelial neoplasia.
Dysplasi kendetegnes ved en usædvanlig høj vækst og forandring af celler på overfladen af livmoderhalsen.
Når kvinder får konstateret celleforandringer på livmoderhalsen vil dette i reglen være ensbetydende med dysplasi.
På billederne til højre ses forskellene mellem normale celler, og celler der er ramt af dysplasi.

Normale, sunde celler uden dysplasi
Dysplasi-ramte celler
Celleforandringer på livmoderhalsen
Celleforandringer på livmoderhalsen kan i værste fald resultere i livmoderhalskræft, og kan opdeles i 3 sværhedsgrader:» Let dysplasi: den mildeste grad af celleforandringer. Det er meget sjældent, at let dysplasi udvikler sig til kræft.
» Moderat/svær dysplasi: carcinoma in situ er den sværeste grad af forstadier til (livmoderhals)kræft.
» Invasivt karcinom svarer til livmoderhalskræft, og er den alvorligste grad af celleforandringer. Hvis ikke man behandles herfor, kan tilstanden være livstruende.
Symptomer på dysplasi
Ofte er der ingen symptomer forbundet med dysplasi. Tilstanden opdages derfor ofte ved en celleprøve kaldet "smear", der foretages af en læge eller en gynækolog. Det anbefales at alle kønsmodne kvinder foretager disse prøver mindst én gang årligt. De enkelte symptomer der ellers kan forekomme, kan være:
» Kønsvorter
» Usædvanlig blødning
» Fremkomst af prikker, pletter eller små knopper efter samleje
» Udflåd
» Smerter i den nederste del af ryggen, omkring lænden
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ovenstående symptomer ikke er ensbetydende med dysplasi, og sagtens være symptomer på et helt andet problem eller en anden sygdom. Oplever man nogle af ovenstående symptomer, bør man opsøge læge mhb. på at stille en præcis diagnose.
Årsager til dysplasi
De præcise årsager til dysplasi er endnu ukendte. Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem cervikal dysplasi og human papillomavirus, som er en seksuelt overført sygdom, men der er yderligere faktorer (endnu ukendte) på spil i udviklingen af tilstanden.
Risikofaktorer
Følgende faktorer menes at kunne være medvirkende til at højne risikoen for at udvikle dysplasi:» Human papillomavirus
» Kønsvorter
» Rygning
» Tidlig seksuel debut
» Fødsel før man fylder 16 år
» Flere sexpartnere
» Sexpartner hvis tidligere partner havde livmoderhalskræft
» At have haft en eller flere kønssygdomme som f.eks. herpes genitalis eller HIV
» Langvarigt brug af p-piller (5 år eller mere)
» Være født af en moder, der tog diethylstilbestrol mhb. på at blive gravid
» Lavt niveau af vitamin B9 i de røde blodceller
» Svækket immunforsvar pga. f.eks. HIV eller kemoterapi (kræftbehandling)
Diagnosticering af dysplasi
Hvis et eller flere af de tidligere nævnte symptomer er tilstede, vil en gynækolog typisk udføre en række tests. Typisk anvendes "smear"- celleprøven. Hvis der er nogen form tvivl, eller hvis resultaterne blot det mindste uklare, vil gynækologen udføre (en af) følgende tests:
» Kolposkopi: Kikkertundersøgelse
» Biopsi: Skrab og vævsprøver som undersøges under et mikroskop
Behandling af dysplasi
Et relativt simpelt indgreb er den gængse behandlingsmetode ved dysplasi. I Danmark behandles dysplasi normalt ved:
» Laser terapi: typisk under lokalbedøvelse hvor en laser ødelægger det anormale væv. Succesraten er ca. 90%.
(Keglesnitoperationer:)
» Elektrisk slynge (loop/leep): typisk under lokalbedøvelse hvor en lille elektrisk slynge eller løkke fjerner det anormale væv. Succesraten er ca. 90%.
» Skalpel: typisk under narkose hvor et lille stykke kegleformet anormalt væv fjernes vha. en skalpel. Succesraten er ca. 70 - 98%.
Der henvises i øvrigt til afsnittet omkring keglesnit og keglesnitoperationer.