Dysplasi

OBS: Denne artikel omhandler dysplasi generelt – hvis du vil læse om cervikal dysplasi (celleforandringer i livmoderhalsen) henvises til artiklerne: celleforandringer i livmoderhalsen, celleforandringer i underlivet

Dysplasi er en tilstand, der involverer unormal udvikling af strukturer i kroppen – som f.eks. celler.

Dysplasi er enten udviklingsmæssig tilstand, der (ofte) starter allerede under fosterets udvikling eller en tilstand der udløses som følge af skader på kroppen.

Et eksempel på sidstnævnte kan være en knoglemarvsskade, der forårsages af f.eks. en ulykke.

Om dysplasi medfører symptomer eller ej, afhænger af hvilken type dysplasi man lider af. Behandling af dysplasi afhænger ligeledes af årsagen.

På billederne ses forskellene mellem normale celler (øverst), og celler der er ramt af dysplasi (nederst)

Dysplasi er et udtryk der kommer fra græsk, og refererer til unormal udvikling. Dysplasi kaldes også ofte celleforandringer, når dysplasien vel og mærke vedrører celler (hvilket næsten altid er tilfældet).

Ydermere bruges ordet dyplasi typisk om celleforandringer hos enten mennesker eller dyr.

Selve dysplasien indebærer, at cellerne:

• Udvides
• Forøges i antal
• Formindskes i antal
• Ændrer form eller størrelse
• Ændrer pigmentering
• Lokaliseres (placerer sig) anderledes

Ovenstående faktorer kan være enkeltstående eller optræde i kombination i forbindelse med dysplasi – dvs. ofte udvides cellerne samtidig med at de forøges i antal (eksempel).

At antallet af umodne celler forøges med en samtidig formindskelse i antallet af modne celler, er desuden en meget karakteristisk udvikling af cellerne ved dysplasi.

Ved dysplasi er den cellulære differentiering forsinket (udskudt). Den cellulære differentiering er en proces, hvor cellen bliver mere specialiseret end tidligere.

Metaplasi er en form for modstykke til dysplasi: Metaplasi er en proces, hvor en differentieret celletype udskiftes af en anden differentieret celletype.

Der findes flere forskellige typer dyplasi. Disse inkluderer:

• Ektodermal dysplasi
• Fibromuskulær dysplasi
• Hypodysplasi (f.eks. af synsnerven)
• Hoftedysplasi
• Fibrøs dysplasi
• Myelodysplastisk syndrom
• Cervikal intraepithelial neoplasia (kaldes også celleforandringer i livmoderhalsen eller blot cervikal dysplasi)

De to førstnævnte (hoftedysplasi og fibrøs dysplasi) adskiller sig fra de øvrige typer dysplasi ved at være mere makroskopiske (synlige med et blotte øje).

Dysplasi er et forstadie til karcinomer. Dysplasi kan i denne forbindelse opdeles 3 sværhedsgrader:

• Let dysplasi
• Moderat/svær dysplasi (eller carcinoma in situ)
• Invasivt karcinom

Let dyplasi diagnosticeres vha. en såkaldt pap-smear test eller en biopsi kaldet et keglesnit. I dette stadie er der kun en lille sandsynlighed for at dysplasien udvikler sig til kræft.

Moderat/svær dysplasi eller carcinoma in situ betragtes som et forstadie til kræft – dog uden sikkerhed for udvikling af kræft.

Invasivt karcinom er den sidste del af processen ved dyplasi. I dette stadie har dysplasien udviklet sig til kræft og kan spredes til andre dele af kroppen. Dysplasien kan i mange tilfælde behandles – men ikke altid. Hvis et invasivt karcinom ikke behandles, er det næsten altid dødeligt.

Relevante artikler: hoftedysplasi