Keglesnit

 

 

Et keglesnit foretages i livmoderhalsen

For supplerende information henvises til artiklen: celleforandringer i livmoderhalsen

 

 

 

Definition af et keglesnit

 

Et keglesnit har to betydninger: et lægevidenskabeligt og et matematisk. Denne artikel omhandler det lægevidenskabelige keglsnit – men definerer i det følgende også kort det matematiske.

 

Lægevidenskabeligt keglesnit: Et keglesnit (engelsk: Cervical Conization) er et kirugisk indgreb, der udføres af en læge eller typisk en gynækolog på kvindelige patienter.

 

Matematisk keglesnit: Et plant snit gennem en kegle resulterer i enten en hyperbel, parabel, ellipse eller i en cirkel.

 

 

Hvorfor foretages et keglesnit?

 

Formålet med et keglesnit er at fjerne et stykke kegleformet væv fra livmoderhalsen. Keglesnittet kan anvendes til at diagnosticere, helbrede eller forebygge celleforandringer på livmoderhalsen eller livmoderhalskræft. Se evt. afsnittet dysplasi/carcinoma in situ herom.

 

Forud for selve keglesnitsoperationen skal man foretage en celleprøve kaldet “smear” samt evt. en kikkertprøve kaldet “kolposkopi”.

 

 

Keglesnitoperationen

 

Bedøvelse

 

En keglesnitsoperation foregår under bedøvelse. Følgende 3 bedøvelsestyper kan anvendes:

 

• Lokalbedøvelse (selve området på kroppen der skal opereres bedøves)
• Regionalbedøvelse (bedøvelse af den underste havldel af kroppen – fra livet og ned)
• Narkose (bedøvelse af hele kroppen)

 

Selve keglesnitsoperationen

 

Operationen foregår via skeden (ligesom ved smear-celleprøven). Gynækologen anvender enten en skalpel, laser eller (i Danmark oftest) en elektrisk slynge kaldet “loop”. Hele proceduren varer typisk 20 – 30 minutter – i sjældne tilfælde 1 time. Generelt kan en keglesnitsoperation betegnes som hurtigt overstået og forbundet med minimale smerter.

 

Mulige komplikationer

 

Der er sjældent komplikationer forbundet med et keglesnit, men som alle andre operationer er denne heller ikke 100% risikofri. Ved keglesnitsoperationer kan følgende komplikationer optræde:

 

• Infektion
• Blødning
• Ar/ardannelse på livmoderhalsen
• For tidlig fødsel (hvis man er gravid(!) – men operationen udføres meget sjældent på gravide)

 

Efter indgrebet

 

I tiden efter keglesnitsoperationen er det sjældent, at man oplever smerter eller væsentlige gener.

Dog skal man være opmærksom på følgende i peioden efter et keglesnit:

 

• Man vil kunne opleve mindre blødninger, som bør absorberes med et indlæg i trusserne eller lign. Tamponer bør helt undgås i mindst en måned efter operationen.
• Der vil kunne forekomme vandigt udflåd fra skeden
• Samleje bør undgås de første 4-6 uger
• Følg lægens/gynækologens instruktioner

 

Der vil altid være opfølgende konsultation(er), som det naturligvis tilrådes at følge, blandt andet for at se, om der fortsat er alvorlige celleforandringer. Er der efter 6 måneder fortsat alvorlige celleforandringer kan det være nødvendigt at foretage et nyt keglesnit.

 

Hvis der er mindre celelforandringer følger man op med undersøgelser 6. – 12. måned indtil der er normale celler igen.

 

Er der omvendt ingen alvorlige celleforandringer efter 6 – 12 måneder kan man som oftest gå tilbage til det normale interval for kontroller, nemlig en kontrol hver 3. år.

 

 

Forebyggelse

Eftersom celleforandringer skyldes HPV virus, er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at man som pige eller kvinde lader sig vaccinere mod HPV inden man bliver sekseuelt aktiv. Det anslås at man gennem vaccine kan 90% af alle tilfælde af livmoderkræft.

 

Selv med en vaccination bør man regelmæssigt gå til lægetjek.

 

OBS: Hvis man oplever kraftigere blødninger, tegn på betændelse, feber, kuldegysninger, smerter i underlivet eller -maven, bør man straks kontakte sin læge.

 

 

Relevante artikler: dysplasi, pletblødninger