Kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning øger sandsynligheden for graviditet og sker enten i form af insemination eller reagensglasbefrugtning

For supplerende information henvises til artiklen: hvordan bliver man gravid?

Kunstig befrugtning kan virke kompliceret og afskrækkende, men i virkeligheden er mange af de teknikker, som anvendes til at øge chancerne for graviditet ret simple.

Det er en god ide at sætte sig grundigt ind årsagerne til ufrugtbarhed og mulighederne for kunstig befrugtning for at reducere stress forbundet med bestræbelserne om at blive gravid, som i sig selv kan have en negativ effekt på forplantningsevnen.

Kunstig befrugtning kan udføres i form af:

• Insemination i livmoderen med sæd
• Reagensglasbefrugtning

Kunstig befrugtning i form af insemination af sæd i livmoderen er en teknik, som kan hjælpe med at behandle visse former for ufrugtbarhed hos både mænd og kvinder – en procedure, hvor sæd insemineres i kvindens livmoderhals, æggeledere eller livmoder. Hermed forkorteres sædcellernes vej samtidig med, at mulige forhindringer omgås.

Ideelt muliggør kunstig befrugtning graviditet, som ikke er muligt fra naturens side.  Insemination af mandens sæd i kvindens livmoder (Intrauterin insemination, IUI) er den mest udbredte form for kunstig befrugtning.

Selvom graviditetsraterne  muligvis ikke er nær så høje som andre mere avancerede teknikker, har kunstig befrugtning en stor fordel: det er en simpel procedure med få bivirkninger. Af den årsag alene kan din læge muligvis anbefale kunstig befrugtning som en indledende behandling for ufrugtbarhed.

Kunstig befrugtning er en behandlingsform, som bruges til mange former for fertilitetsproblemer.

Kunstig befrugtning er en populær infertilitetsbehandling for mænd med en meget lav sædkvalitet, hvor sædcellerne ikke er stærke nok til at svømme gennem livmoderhalsen og op til æggelederne.

Kunstig befrugtning er også nogle gange en behandlingsmulighed for kvinder, som lider af endometriose eller andre abnormaliteter i nogen af deres reproduktive organer.

Kvinder, hvis slimhinder på livmoderhalen ikke tykt nok til at modtage et æg ved ægløsning, er desuden gode kandidater til kunstig befrugtning. Antistoffer forhindrer befrugtning af ægget, da sædcellerne ikke kan trænge igennem livmoderhalsslimen. Denne besværlige vej omgår sæden ved kunstig befrugtning.

Læger foreslår normalt også kunstig befrugtning, hvis årsagen til et pars infertilitet ikke kan fastslås.

Din læge vil bruge ægløsningsberegner, ultralyd eller blodprøver til at sikre at du har ægløsning, når du udfører den kunstige befrugtning.

Når du har ægløsning, vil din partner blive spurgt om at producere en sædprøve. Din læge vil desuden foreslå din partner at afholde sig fra sex eller udløsning  i 2-4 dage op til sædprøven for at sikre en høj sædkvalitet.

Sædprøven vil blive vasket (gradient centrifugeret) inden for en time efter udløsningen i et laboratorium, og de mest aktive sædceller vil blive brugt til inseminationen.

Efter at være blevet behandlet placeres sæden i et tyndt rør kaldet et kateter ført gennem skeden og livmoderhalsen og ind i livmoderen. Udførslen af kunstig befrugtning er en kortvarig og forholdsvis smertefri procedure, som mange kvinder sammenligner med en smear-undersøgelse. Nogle kvinder oplever kramper under inseminationen og let blødning fra skeden efter indgrebet.

Straks efter udførslen af den kunstige befrugtning vil din læge sandsynligvis beordre dig til at ligge ned i 15-45 minutter for at give sæden en chance for at virke. Herefter kan dine normale gøremål genoptages.

I nogle tilfælde kan din læge ordinere en fertilitetsmedicin såsom clomid for at igangsætte ægløsning af mange æg (superovulation) før den kunstige befrugtning.

Succesraten ved kunstig befrugtning varierer. Faktorer, som kan nedsætte sandsynligheden for graviditet kan være:

• Kvindens alder
• Dårlig ægkvalitet
• Dårlig sædkvalitet
• Alvorlig endometriose
• Alvorlig skade på æggeskederne (normalt ved kronisk infektion)

Kunstig befrugtning virker ikke for alle. Nogle par kan prøve kunstig befrugtning adskillige gange, før det lykkes at blive gravide, mens andre aldrig opnår graviditet vha. denne teknik. Din læge kan foreslå kunstig befrugtning mindst 3-6 gange ved indsprøjtning af hormoner før en anden – normalt dyrere og mere invasiv –  behandling prøves.

Hvis kunstig befrugtning ikke virker, er der ingen grund til at opgive håbet om blive gravid – der findes mange andre muligheder såsom in vitro fertilisation med egne æg eller med donoræg.

Såfremt mandens sædkvalitet er for dårlig til befrugtning, kan donorsæd insemineres i kvindens livmoder. Indgrebet varer få minutter og udføres af en gynækolog og er ikke værre end en normal gynækologisk undersøgelse.

Hvis denne form for kunstig befrugtning ikke lykkes efter nogle få forsøg, kan inseminationen i livmoderen med donorsæd stimuleres ved hormonbehandling ud fra samme fremgangsmåde som ved insemination i livmoderen med mandens sæd (IUI), hvor hormonbehanling er mere reglen end undtagelsen. Har kvinden også fertilitetsproblemer, så kan hormonbehandling gives allerede ved den første insemination.

Chancen for befrugtning er ca. 15-20%, men falder stødt fra 35 år og op efter.

Umiddelbart skulle man tro, at det er let at finde en sæddonor til denne form for kunstig befrugtning. Dog kan processen godt være ret besværlig og langsommelig, da kun ca. en tredjedel af ansøgere om at blive sæddonorer opfylder de krævende kriterier. Kun ansøgere med en særdeles god sædkvalitet samt et sundt fysisk og psykisk helbred uden en familiehistorik med arvelige sygdomme kan blive sædonorer.

Hvis insemination med mandens sæd (IUI-H) mislykkes, kan man blive tilbudt en reagensglasbehandling. Ca. 5 procent af fødsler i Danmark er opnået vha. reagensglasbefrugtning.

Reagensglasbefrugtning er en form for kunstig befrugtning, hvor ægdannelse stimuleres i form af hormonbehandling med henblik på at modne flere æg, hvorefter æggene fjernes fra kvindens æggestokke og befrugtes i et laboratorium og 1-2 æg lægges direkte ind i livmoderen efter 2-3 dages kunstig befrugtning i reagensglas.

Der findes former for reagensglasbefrugtning:

• In vitro-fertilisering (IVF): Hvert æg tilsættes ca. 100.000 sædceller
• Mikroinsemination (ICSI): Hver enkelt sædcelle indføres direkte i ægget

In vitro-fertilisering er en form for kunstig befrugtning, hvor befrugtning af manden sædceller foregår uden for kvindens kvindens krop (in vitro). Efter stimulering af ægproduktionen ved hormonbehandling udtages ca. 8-10 æg vha. en ultralydsvejledt nål, hvorefter de lægges i et varmeskab i laboratoriet.

Hvert æg forsøges befrugtet i en såkaldt inkubator og tilsættes hver ca. 100.000 sædceller. Efter 2 dage kan det konstateres om der er befrugtede æg, som er af en så høj kvalitet, at de kan lægges op i livmoderen. Nogle gange videredyrkes æggene i endnu et par dage.

Oplægningen af ægget sker vha. et plastikrør op gennem livmoderhalsen og videre ind i livmoderen. Normalt føres ét æg op i livmoderen. I tilfælde af gentagne mislykkede forsøg på kunstig befrugtning eller hvis kvinden er minimum 37 år, kan det forekomme at to æg oplægges i kvindens livmoder.

Selvom sandsynligheden for graviditet forøges med antallet af inseminerede æg, stiger ”risikoen” for flerfoldsgraviditet – dvs. graviditet med tvillinger, trillinger osv. I Danmark kan man dog højst oplægge 2 æg per forsøg på kunstig befrugtning.

Hvis den mest almindeligeform reagensglasbefrugtning in vitro-fertilisering (IVT) mislykkes, er det næste skridt ofte mikroinsemination (ISCI) – en mere avanceret type reagensglasbefrugtning.

Mikroinsemination består af følgende trin:

Trin 1: Stimulering af æggeløsning og indsamling af æg

Ligesom ved andre former for kunstig befrugtning udføres en hormonbehandling, som har til formål at stimulere æggeløsningen, kontrolere modningen af æg og muliggøre indsamlingen af flere æg. Når ultralyd har fastslået, at æggene er klar til at blive indsamlet, fjernes de fra æggestokkene ved et mindre kirurgisk indgreb vha. en ultralydsvejledt nål.

Trin 2: Indsamling af sædprøve

Hvis sæden ikke kan ejakuleres på normal vis, findes der forskellige kirurgiske indgreb, hvorved sæd kan indsamles.

Trin 3: Fertilisering

Så snart sædceller og æg er indsamlet, opsamles en enkelt sædceller med en lille tynd nål, som indføres gennem hinden som omgiver æggecellen (zona pellucida) og ind i væsken inde i cellen (cytoplasma). Befrugtningen kan fastslås inden for 2-5 dage.

Trin 4: Det befrugtede æg insemineres i kvindes livmoder

Ægget indføres vha. et kateter op gennem livmoderhalsen og videre ind i livmoderen. Normalt føres ét æg op i livmoderen. Dog kan gentagne mislykkede forsøg på kunstig befrugtning eller en kvinde i en høj fødedygtig alder få oplagt to æg i livmoderen.

Det er gratis at blive kunstigt befrugtet gennem det offentlige sundhedssystem. Dog skal man være opmærksom på, at man kun kan modtage et bestemt antal behandlinger. Det er muligt for enlige kvinder og par at gennemgå kunstig befrugtning gennem det offentlige sundhedssystem. Ifølge reglerne kan enlige kvinder kun modtage behdnaling hvis de ikke har børn mens det gælder for par, at de kan modtage behandling hvis de ikke har fælles børn.