Omkring 20-25 % af alle voksne danskere har forhøjet blodtryk – mange af dem uden at vide det. Man kan nemlig leve i årevis med et forhøjet blodtryk uden tydelige symptomer.
I denne artikel gennemgår vi blodtrykkets definition og funktion, forklarer de centrale begreber (systolisk/diastolisk tryk, mmHg, normalområder), ser på hvad der betragtes som for højt eller for lavt blodtryk, og ser på hvordan blodtryk måles hos lægen og derhjemme
Hvad er blodtryk?
Blodtryk er betegnelsen for det tryk, som blodet udøver mod væggen i pulsårerne (arterierne). Hver gang hjertet slår, trækker hjertemusklen sig sammen og pumper blod ud i kroppens blodkar, hvilket genererer et tryk i arteriesystemet. Blodtrykket kan betragtes som et mål for, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at få blodet rundt i kroppen. Hvis blodtrykket er højt, skal hjertet arbejde tilsvarende hårdere for at pumpe blodet ud i pulsårerne.
Man kan sammenligne blodtrykket med vandtrykket i et rørsystem: Hvis rørene (blodkarrene) bliver snævrere eller mindre eftergivelige, skal der et højere tryk til for at presse væsken (blodet) igennem. Omvendt vil et mere udvidet og elastisk rørsystem kræve mindre tryk. Kroppens blodkar er normalt fleksible og kan udvide sig eller trække sig sammen efter behov, men hvis blodkarrene bliver stive eller forsnævrede af fx åreforkalkning, vil modstanden i rørene stige, og blodtrykket bliver højere.
Blodtryk angives med to tal: Når man måler blodtrykket, får man altid to tal (for eksempel 120/80), som tilsammen udgør blodtrykket. Disse to værdier repræsenterer det systoliske og det diastoliske blodtryk. Det systoliske blodtryk (også kaldet “slagtrykket”) er det højeste tryk i pulsårerne og opstår i det øjeblik, hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kredsløbet. Det diastoliske blodtryk (også kaldet “hviletrykket”) er derimod det laveste tryk i pulsårerne, målt i pausen mellem hjerteslagene, når hjertet slapper af og fyldes med blod igen. Sagt på en anden måde: det systoliske tryk er trykket under hjertets sammentrækning, og det diastoliske tryk er trykket under hjertets afslapning.
Enheden mmHg: Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, forkortet mmHg. Det skyldes historisk, at man målte blodtryk med et kviksølvmanometer – altså en glas-søjle med kviksølv, hvor højden af kviksølvet i millimeter viste trykket. I dag bruger man primært digitale apparater, men enheden mmHg er bevaret. Når man siger blodtrykket er “120 over 80”, menes 120/80 mmHg, hvilket vil sige at det højeste tryk svarer til 120 mm kviksølv’s tryk, og det laveste til 80 mm kviksølv.
Normalt blodtryk: Hos en rask voksen betragtes et ideelt hvile-blodtryk som omkring 120/80 mmHg. Blodtrykket varierer dog fra person til person og gennem livet. Et ungt, sundt menneske har ofte et lavere blodtryk end en ældre person, da blodtrykket (især det systoliske) typisk stiger en smule med alderen på grund af stivere blodkar. Mindre daglige variationer er også normale – blodtrykket er fx lavest når du sover, og stiger naturligt under fysisk aktivitet, stress eller hvis du fx får et koldt gys i brusebadet. Når vi taler om “normalområdet” for blodtryk, siger man generelt, at et sundt blodtryk i hvile bør ligge et sted mellem ca. 100/60 og 135/85 for voksne, alt efter situation og individuelle forskelle. Typisk angives <120/80 som optimalt, mens værdier op til omkring 130-135 systolisk og 80-85 diastolisk stadig anses for normalt eller “acceptabelt” for de fleste mennesker.
Forhøjet blodtryk (hypertension)
Definition: Hvis blodtrykket ved gentagne målinger i hvile ligger vedvarende over de normale værdier, taler man om forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension. I praksis defineres hypertension som et blodtryk på 140/90 mmHg eller derover målt hos lægen under rolige omstændigheder. Sundhedsmyndighederne i både Danmark og internationalt har vedtaget denne grænse omkring 140/90 mmHg som tommelfingerregel for, hvornår blodtrykket anses for at være for højt. Det skal dog understreges, at grænsen ikke er “skarp” – jo lavere blodtryk (ned til et vist punkt), desto lavere risiko for fx hjerte-kar-sygdom, og vurderingen af om et givent blodtryk kræver indsats afhænger også af personens samlede helbredssituation. For eksempel anbefaler WHO et behandlingsmål på under 130/80 mmHg for personer, der allerede har hjerte-kar-sygdom, diabetes, nyresygdom eller høj risiko, mens målet for de fleste andre er at holde blodtrykket under 140/90 mmHg. Hjerteforeningen følger samme retningslinjer: Har man kendt hjertekarsygdom eller er i højrisiko, bør blodtrykket helst under 130/80, mens grænsen for almindelige kontrolmålinger hos lægen er 140/90 (målt derhjemme siger man under 135/85, hvilket vi kommer tilbage til).
Hvorfor bliver blodtrykket for højt? Forhøjet blodtryk opstår, når modstanden i blodkarrene er for høj, eller når hjertets pumpearbejde øges unødigt. Som nævnt kan stivere eller forsnævrede pulsårer (fx på grund af åreforkalkning) medføre, at hjertet må pumpe med højere tryk for at få blodet igennem – ligesom der skal højere vandtryk til at presse vand gennem et snævert rør. Hos ca. 90 % af personer med hypertension kan man ikke pege på én enkelt udløsende årsag – dette kaldes essentiel (eller primær) hypertension, hvor faktorer som arvelig tendens, aldring og usund livsstil spiller ind. Risikofaktorer der kan bidrage til forhøjet blodtryk inkluderer rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, stress, stort alkoholforbrug og et højt saltindtag i kosten. I omkring 10 % af tilfældene skyldes forhøjet blodtryk en anden sygdom eller tilstand – dette kaldes sekundær hypertension. Det kan fx være nyresygdomme, hormonelle forstyrrelser (binyreproblemer), søvnapnø eller visse medicinske præparater, der giver blodtryksstigning.
Symptomer på forhøjet blodtryk: En af de farlige ting ved forhøjet blodtryk er, at det som regel ikke giver nogen symptomer i begyndelsen. Man kan føle sig fuldstændig normal, selv om blodtrykket er for højt. Faktisk opdages forhøjet blodtryk ofte tilfældigt, fx ved et rutinetjek hos lægen, netop fordi de fleste ikke mærker noget særligt. Kun hvis blodtrykket er meget højt, eller hvis det har stået højt i mange år, kan nogle opleve symptomer som fx hyppig hovedpine, svimmelhed, næseblod, hjertebanken eller åndenød. Men langt de fleste med moderat forhøjet blodtryk går rundt uden at vide det. Derfor bør man med jævne mellemrum få kontrolleret sit blodtryk – især hvis man er i en risikogruppe (fx har familie med hypertension, er ryger, har diabetes, overvægt osv.).
Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt? Selvom man ikke kan mærke det til daglig, kan et ubehandlet forhøjet blodtryk over tid slide på vitale organer. Det konstante højere tryk belaster hjertemusklen og blodkarrenes vægge. Hjertet bliver tvunget til at arbejde hårdere og kan med tiden blive forstørret eller svækket. Blodkarrenes vægge kan tage skade, blive tykkere, stivere og mindre elastiske. Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til åreforsnævring (aterosklerose), hvilket igen øger risikoen for en række alvorlige tilstande: hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), blodprop eller blødning i hjernen (slagtilfælde/apopleksi) og nyreskader for blot at nævne nogle. Faktisk anslås det, at forhøjet blodtryk er den vigtigste enkeltstående risikofaktor for kardiovaskulær sygdom globalt. Den gode nyhed er, at sænkning af blodtrykket mindsker risikoen markant – selv et moderat fald på fx 20 mmHg systolisk og 10 mmHg diastolisk halverer risikoen for hjerte-kar-død. Derfor er det afgørende at få sit blodtryk under kontrol gennem livsstilsændringer og evt. medicinsk behandling. Ved at få styr på blodtrykket kan man reducere risikoen for alvorlige sygdomme og leve et længere, sundere liv.
Lavt blodtryk (hypotension)
I den anden ende af skalaen har vi lavt blodtryk, også kaldet hypotension. Lavt blodtryk defineres typisk som værdier omkring 90/60 mmHg eller derunder. Det vil sige et systolisk tryk under ca. 90 mmHg og/eller et diastolisk tryk under ca. 60 mmHg. Men hvad der betragtes som “for lavt” kan variere fra person til person. For nogle (især yngre, slanke personer) kan blodtryk i den lave ende være normalt for dem og ikke give anledning til problemer.
Er lavt blodtryk farligt? Generelt anses lavt blodtryk ikke i sig selv for farligt, så længe man ikke har symptomer. I modsætning til hypertension øger hypotension ikke risikoen for åreforkalkning eller blodpropper – faktisk har folk med naturligt lavere blodtryk ofte lavere risiko for fx hjertesygdom. Ulempen ved meget lavt blodtryk er dog, at det kan medføre ubehagelige symptomer: svimmelhed, sløret syn, træthed, hovedpine, eller at det sortner for øjnene når man rejser sig hurtigt. I værste fald kan man besvime, hvis blodtrykket bliver for lavt til at hjernen får tilstrækkelig blodtilførsel. Typisk vil man først sige, at en person “har for lavt blodtryk”, hvis vedkommende både måles til lave værdier og samtidig oplever symptomer i hverdagen. Lavt blodtryk uden symptomer eller kun milde gener kræver sjældent behandling.
Årsager til lavt blodtryk: Lavt blodtryk kan optræde som et normalt fænomen hos sunde mennesker (fx veltrænede yngre personer eller kvinder kan ofte have hvileblodtryk omkring 90/60 uden problemer). Men det kan også skyldes visse tilstande: væskemangel eller blødning kan sænke blodvolumen og dermed trykket; udvidelse af blodkarrene (fx pga. varme, sauna eller bivirkning af medicin) kan give fald i modstanden og dermed lavere blodtryk; eller svækket hjertepumpefunktion (fx ved hjertesvigt eller alvorlige rytmeforstyrrelser) kan medføre lavt blodtryk. Desuden ser man ortostatisk hypotension – et blodtryksfald, når man rejser sig hurtigt op, hvilket især ældre kan opleve. Alvorlige pludselige blodtryksfald kan være livstruende (for eksempel ved stort blodtab eller shock-tilstande som allergisk shock), men det er en anden situation end kronisk lavt blodtryk. Oplever man tegn på meget lavt blodtryk såsom voldsom svimmelhed, koldsved, bleghed og besvimelsestendens, bør man søge lægehjælp med det samme.
Sammenfattende skal man ikke være bekymret over et lavt blodtryk, hvis man i øvrigt har det godt. Men får man gentagne symptomer på svimmelhed eller besvimelse, er det værd at blive undersøgt hos lægen. Ofte vil rådet være at drikke mere væske, rejse sig langsomt, evt. bruge støttestrømper – og i sjældne tilfælde kan medicin komme på tale, hvis blodtrykket skal hæves.
Sådan måles blodtrykket hos lægen
En blodtryksmåling er en hurtig og smertefri undersøgelse, som de fleste har prøvet i forbindelse med et lægebesøg. Hos lægen måles blodtrykket typisk på overarmen ved hjælp af en oppustelig manchet og et måleapparat. Klassisk metode (manuel måling): Du sidder afslappet på en stol med armen hvilende på et bord i hjertehøjde. Sygeplejersken eller lægen vikler manchetten rundt om overarmen og pumper luft i den, så manchetten strammes om armen. Luften pumpes indtil blodkarrenes gennemstrømning midlertidigt standses; herefter lukker man langsomt luften ud igen. Ved den manuelle metode lytter undersøgeren med et stetoskop ved albuebøjningen. Det systoliske tryk aflæses på manometeret i det øjeblik, hvor pulsslaget først kan høres i stetoskopet under manchet-trykket. Som luften lukkes yderligere ud, svækkes pulstonen gradvist og forsvinder til sidst – det punkt, hvor pulstonen ikke længere høres, svarer til det diastoliske tryk. Denne metode kaldes også Korotkoff’s metode. Traditionelt benyttede lægen et kviksølvapparat eller et manuelt aneroid manometer, men i dag bruger de fleste klinikker automatiske elektroniske blodtryksapparater, som fungerer efter samme princip. Apparatet registrerer selv trykket elektronisk, og fordelen er bl.a. at det kan tage flere målinger og beregne gennemsnit.
Lægen eller sygeplejersken vil som regel måle blodtrykket flere gange under samme konsultation og evt. ved flere besøg, før man konkluderer om blodtrykket virkelig er forhøjet. Dette skyldes, at blodtrykket kan variere, og at mange mennesker har tendens til lidt højere værdier hos lægen end derhjemme – et fænomen kendt som “hvid kittel”-effekt. Man kan være lidt nervøs i klinikken, og den uvante situation kan hæve trykket en smule. Derfor tages ofte et gennemsnit af flere målinger, og hvis der er mistanke om “klinikforhøjet” blodtryk, kan lægen anbefale hjemmeblodtryksmåling eller en døgnmåling.
24-timers måling: Nogle gange benyttes en ambulatorisk døgnblodtryksmåler, hvor du får en automatisk blodtryksmanchet på i et helt døgn. Apparatet måler blodtrykket automatisk f.eks. hver halve time døgnet igennem, mens du går rundt og laver dine normale aktiviteter (dog ikke bad). Dette giver et detaljeret billede af blodtrykket over både dag og nat under vante omgivelser, og kan være nyttigt for at bekræfte om forhøjet blodtryk virkelig er til stede hele døgnet, eller om det mest var et klinisk fænomen.
Blodtryksmåling derhjemme – apparater og gode råd
Mange danskere vælger i dag at anskaffe sig en hjemmeblodtryksmåler, så de selv kan følge med i blodtrykket i trygge rammer. At måle blodtryk derhjemme har flere fordele: Man kan tage det på forskellige tidspunkter og få et mere realistisk billede af det typiske blodtryk i hverdagen, og man undgår nervøsitetseffekten fra lægebesøget. Faktisk anbefaler læger ofte hjemmeblodtryksmåling som supplement til klinikmålinger – enten ved at patienten låner et apparat med hjem eller køber sit eget. Men hvordan vælger man det rigtige apparat, og hvordan sikrer man korrekte målinger? Nedenfor er nogle generelle råd:
- Valg af blodtryksapparat: Køb en godkendt, automatisk blodtryksmåler til overarmen. Der findes både manuelle og elektroniske apparater, men manuelle apparater anbefales ikke til selvbrug, da man skal lytte med stetoskop og pumpe med hånd – det kan få blodtrykket til at stige under målingen og give upræcise resultater. Vælg et apparat beregnet til hjemmebrug; moderne digitale blodtryksmålere er generelt af høj kvalitet og gør det let selv at måle sit blodtryk. Sørg for at købe hos en forhandler, hvor du kan få vejledning i brugen, og tjek at der medfølger dansk brugsanvisning, så du sikrer korrekt anvendelse. Det er også vigtigt at manchetten (stoffets “armbånd” der pustes op) har passende størrelse til din overarm – mål omkredsen af din arm og vælg en model hvor manchetten passer eller kan skiftes ud i den rette størrelse. En for lille eller for stor manchet kan give forkerte målinger. Endelig kan det være en fordel, at apparatet kan kalibreres/kontrolleres én gang om året for nøjagtighed – nogle producenter tilbyder at teste eller justere apparatet efter noget tids brug.
- Forberedelse til måling: For at få pålidelige blodtryksværdier er det vigtigt at måle under rolige forhold. Mål blodtrykket om morgenen (før du spiser morgenmad eller tager eventuel medicin) og om aftenen (før aftensmad) – med mindre andet er aftalt med lægen. Undgå kaffe, cigaretter og hård motion i min. 30 minutter før målingen. Hvis du tager blodtrykssænkende medicin, kan lægen anbefale at måle før medicinen tages, for at vurdere dit “ubehandlede” blodtryk. Sæt dig komfortabelt i en stol ved et bord, og hvil armen på bordet i ca. hjertehøjde. Sørg for at sidde stille og slappe af i 5 minutter inden målingen, og kryds ikke benene mens du sidder.
- Korrekt teknik: Placér manchetten direkte på huden (ikke udenpå tøjet) på overarmen et par centimeter over albuebøjningen. Manchetten skal sidde stramt til (du skal lige akkurat kunne få en finger ind under) og med luftslangens tube pegende nedad langs indersiden af armen. Når du starter målingen, tal ikke og bevæg ikke armen, mens apparatet puster manchetten op og lukker luften ud. Det klemmer lidt omkring overarmen, men bør ikke gøre ondt. De fleste apparater viser efter få sekunder resultatet på en digital skærm. Notér både det høje og det lave tal samt pulsen.
- Gentagelser og gennemsnit: Det anbefales at måle flere gange i træk for at få det mest nøjagtige billede. Tag fx 3 målinger med 1-2 minutters mellemrum, hver gang du måler. Første måling kan godt ligge lidt højere end de næste efterhånden som du slapper mere af. Derfor bruger man ofte gennemsnittet af de sidste to målinger som det repræsentative blodtryk. Hvis det er første gang du måler, kan du prøve på begge arme. Normalt er forskellen mellem højre og venstre arm minimal (under 10 mmHg); hvis du opdager en større forskel (over ~20 mmHg), så nævn det for din læge. Fremover måles på den arm, hvor trykket var højest. Lav gerne en fast rutine – fx måling morgen og aften i 3 dage – og skriv resultaterne ind i en blodtryksskema eller app, som du kan vise til lægen.
Figur: En fuldautomatisk blodtryksmåler til hjemmebrug. Moderne elektroniske apparater er nemme at anvende og giver en hurtig, nøjagtig aflæsning af blodtrykket. På skærmen ses både det systoliske (SYS) og diastoliske (DIA) tryk angivet i mmHg, samt pulsfrekvensen (bpm). I dette eksempel viser måleren et normalt blodtryk på 120/80 mmHg og en puls på 80 slag pr. minut. Med et hjemmeapparat kan man altså løbende følge med i sit blodtryk i velkendte omgivelser.
Hvornår er hjemme-blodtryk “for højt”? Som nævnt kan blodtrykket målt derhjemme godt ligge lidt lavere end hos lægen, fordi man er mere afslappet hjemme. Generelt siger man, at et hjemmeblodtryk bør ligge under ca. 135/85 mmHg for at anses som normalt. Hvis dine hjemmemålinger typisk ligger på 135/85 eller derover i hvile, kan det tyde på forhøjet blodtryk, selvom det måske var under 140/90 hos lægen. Derfor opererer man med lidt forskellige grænseværdier afhængigt af hvor målingen foregår. Lægen vil naturligvis se på det samlede billede – både klinik- og hjemmemålinger – før en evt. diagnose.
Hvorfor er det vigtigt at kende sit blodtryk?
Som det fremgår, kan et unormalt blodtryk (især forhøjet) have alvorlige konsekvenser for helbredet på sigt. Det store problem er, at forhøjet blodtryk oftest ikke kan mærkes. Man går måske rundt med konstant forhøjet blodtryk uden at vide det, indtil det en dag opdages tilfældigt eller først når skaden er sket (fx i form af en blodprop). Derfor bør alle voksne kende deres blodtryk eller i hvert fald få det tjekket med passende mellemrum. Især hvis man er i en risikogruppe – fx mænd og kvinder over 50, personer med diabetes, nyresygdom, overvægtige, storrygere eller folk med familiemedlemmer der har haft forhøjet blodtryk eller tidlig hjertesygdom. I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt at holde øje med blodtrykket, da tidlig indsats kan forebygge mange tilfælde af hjerte-kar-sygdom. Hvis man allerede har fået konstateret lidt forhøjet blodtryk, giver det også god mening selv at monitorere det hjemme, så man sammen med lægen kan vurdere effekten af eventuelle livsstilsændringer eller medicin.
Omvendt kan det også være rart at vide, hvis man har et sundt og normalt blodtryk. Det kan give tryghed at vide, at ens livsstil er på rette vej. Uanset hvad er blodtrykket en vigtig indikator for kroppens kredsløb. Det er let at måle, og det giver værdifulde oplysninger om hjertets og blodkarrenes tilstand. Som Hjerteforeningen formulerer det: “Ingen kender deres blodtryk, før det er målt, men det er enormt vigtigt at kende for at undgå sygdom”. Kort sagt: Kend dit blodtryk – det kan redde liv.
Gode råd: Sådan kan du sænke eller stabilisere blodtrykket
Det positive ved blodtryk er, at du selv kan gøre meget for at forbedre det gennem sunde valg i hverdagen. Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil faktisk sænke et forhøjet blodtryk betydeligt, nogle gange så meget at medicin kan undgås eller reduceres. Her er nogle af de vigtigste råd fra hjertespecialister til et sundt blodtryk:
- Stop rygning: Hvis du ryger, er det noget af det vigtigste at kvitte tobakken. Rygning skader blodkarrene, får blodet til at størkne lettere og gør pulsårerne mere snævre – alt sammen faktorer der øger risikoen for blodpropper og forhøjet blodtryk. Allerede 1–2 år efter rygestop falder risikoen for hjerte-kar-hændelser markant, så dette er det første skridt mod et sundere kredsløb.
- Spis sundt og skær ned på saltet: En sund, varieret kost hjælper både blodtrykket og det generelle helbred. Fyld tallerkenen med grøntsager, frugt, fuldkorn og magre proteiner, og undgå for meget mættet fedt og sukker. Salt har en direkte indflydelse på blodtrykket – jo mere salt (natrium) man spiser, desto mere væske holder kroppen på, og desto højere kan blodtrykket blive. Danskere får generelt for meget salt; de officielle anbefalinger lyder på højst 5-6 gram salt om dagen, men mange indtager det dobbelte. Du kan sænke blodtrykket ved at skære ned på saltet i maden. Det betyder praktisk at skrue ned for salt forbruget: væn dig til at bruge mindre salt ved madlavning og ved bordet, vælg fødevarer med lavere saltindhold (se på næringsdeklarationen), og undgå alt for meget færdigmad, chips, salte snacks osv. Dine smagsløg vænner sig gradvist til mindre salt. Samtidig bør kosten have rigeligt af kaliumholdige fødevarer (grønt, frugt, nødder), da kalium modvirker noget af natriums skadelige effekt på blodtrykket.
- Tab dig hvis nødvendigt: Overvægt belaster hjertet og kredsløbet unødigt. Hvis du er overvægtig, vil et vægttab kunne sænke blodtrykket og gavne dit helbred på flere fronter. Selv et moderat vægttab gør en forskel. Kombinér sund kost med øget fysisk aktivitet for at opnå vægttab – undgå hurtige mirakelkure, men gå efter varige livsstilsændringer. Fordelen er, at vægttab ofte hænger sammen med nogle af de andre råd (sund kost og motion), som i sig selv også gavner blodtrykket.
- Motionér regelmæssigt: Fysisk aktivitet styrker hjertet og kan på sigt sænke blodtrykket, især det systoliske. Stræb efter mindst ca. 30 minutters moderat motion dagligt – det kan være en rask gåtur, cykling, svømning, havearbejde eller hvad som helst, der får pulsen lidt op. Både konditionstræning og styrketræning har vist sig gavnlige. Når du motionerer jævnligt, bliver dit hjerte mere effektivt, og blodtrykket i hvile falder. Husk at alle små ekstra bevægelser tæller: tag trappen, gå en tur i frokostpausen, stå af bussen et stoppested før – alt bidrager. Udover at sænke blodtrykket direkte, hjælper motion også med vægtkontrol og reducerer stress.
- Begræns alkohol: Et stort alkoholforbrug kan øge blodtrykket. Hvis du drikker alkohol, gør det med måde. For personer med tendens til forhøjet blodtryk anbefales det at holde sig under maks. 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på én dag – samme grænse for både mænd og kvinder. Overholdelse af disse lavere alkoholgrænser kan bidrage til at sænke blodtrykket og beskytte hjertet. Overvej om du kan skære ned på antallet af ugentlige drinks; prøv evt. alkoholfri alternativer eller drik vand ved siden af.
- Håndter stress og sørg for hvile: Kronisk stress kan påvirke blodtrykket negativt. Når vi er stressede, frigives stresshormoner der får puls og blodtryk til at stige. Sørg derfor for at finde måder at koble af på i hverdagen – hvad enten det er gennem motion, afspændingsøvelser, hobbyer eller socialt samvær. Få nok søvn om natten, da søvn spiller en rolle for blodtryksreguleringen. Det handler ikke om at fjerne al travlhed (det er ofte urealistisk), men om at undgå langvarig skadelig stress. Lyt til kroppens signaler og søg hjælp, hvis du føler dig meget stresset.
Afslutningsvis skal det nævnes, at hvis man trods sunde vaner stadig har for højt blodtryk, kan lægen ordinere blodtrykssænkende medicin. Ofte er det nødvendigt at kombinere flere typer medicin for at opnå tilstrækkelig kontrol. Det er vigtigt at følge lægens anvisning og ikke stoppe med medicinen uden aftale, da et velbehandlet blodtryk er afgørende for at forebygge komplikationer.