Følelsen af at have “ondt i maven” skyldes egentlig smerter i abdomen
At have ondt i maven
Hvilke produkter hjælper, når man har ondt i maven?
Der findes mange forskellige produkter mod mavesmerter. Hvilke produkter der er mest effektive, afhænger af symptomerne og årsagerne:
- Kvalme og ondt i maven: Ved kvalme og ondt i maven anbefales Silicea Mave-Tarm Gel
- Oppustethed og kramper i maven: Midler der kan afhjælpe oppustethed og kramper i maven, kan ses her
Resten af denne artikel omhandler udelukkende årsagerne til at man får ondt i maven – for information om diagnosticering og behandling af mavesmerter henvises til artiklen: ondt i maven – behandling
Ondt i maven – generelt
Der kan være et sandt hav af årsager til, at man har ondt i maven. Desuden kan smerter såvel som øvrige symptomer variere meget på tværs af årsagerne – disse faktorer er med til at gøre det svært at vide, hvad den præcise årsag til mavesmerterne er. Det gør det ikke nemmere, at smerter i maven kan stamme fra andre dele af kroppen – som f.eks. bækkenet eller brystet.
Ondt i maven er et vidt begreb, og dækker således over alle smerter, man føler fra skridtet og op til brystet.
Dette område betegnes ofte maven eller maveregionen – deraf udtrykket ondt i maven – selvom området egentlig hedder abdomen (bughulen og bækkenhulen).
Næsten alle mennesker oplever at have ondt i maven fra tid til anden.
I de fleste tilfælde er det at have ondt i maven ikke forbundet med nogen sygdom eller alvorlig medicinsk tilstand.
Der er mange organer i maven (egentlig abdomen). Smerter og følelse af at have ondt i maven kan stamme fra ethvert af disse organer, inklusive:
- Organer der er forbundet med fordøjelsen – enden af spiserøret, maven, tarmsystemet, leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.
- Aorta (hovedpulsåren) – er en stor blodåre der løber ned igennem abdomen (og området omkring maven).
- Blindtarmen – et organ i den nedre, højre del af abdomen der ikke længere har nogen rigtig funktion.
- Nyrerne – to bønneformede organer der ligger dybt i bughulen
- Milten – et organ der er bl.a. er involveret i vedligeholdelse af blodet og kontrol af infektioner. Læs evt. mere om milten her
Symptomer
Smerterne man oplever når man har ondt i maven, kan stamme et andet sted fra (end maven) – f.eks. brystet eller området omkring bækkenet. Man kan også have en betændelsestilstand (infektion) af mere generel karakter som f.eks. influenza eller halsbetændelse, der påvirker andre dele af kroppen.
Intensiteten af smerterne reflekterer ikke altid alvorligheden eller omfanget, af den tilstand eller sygdom, der ligger til grund for at man har ondt i maven.
Alvorlige eller kraftige smerter når man har ondt i maven, kan skyldes mindre alvorlige tilstande som f.eks. oppustet mave, maveinfluenza eller mavekramper.
På den anden side kan meget milde smerter (eller ingen smerter) være tilstede i forbindelse med livstruende tilstande som f.eks. tarmkræft eller blindtarmsbetændelse.
Desuden kan smerter opleves således, når man har ondt i maven:
- Smerterne kan føles generelle, hvilket er ensbetydende med, at man har ondt i mere end halvdelen af maven. Dette hænger typisk sammen med en virus i maven, manglende fordøjelse eller luft/gas. Hvis smerterne bliver mere udtalte, kan det være pga. en blokering af tarmene.
- Smerter der er lokale – dvs. hvis man kun har ondt ét specifikt sted i maven. Denne type smerter er som regel et tegn på, at der er et problem med et bestemt organ som f.eks. blindtarmen, galdeblæren eller maven (mavesår).
- Krampagtigte smerter – hvis du har ondt i maven og smerterne optræder som kramper eller sammentrækninger, er mavesmerterne normalt ikke alvorlige og skyldes sandsynligvis luft i maven eller oppustethed. Denne form for ondt i maven er typisk efterfulgt af diarre. Mere bekymrende tegn er snarere smerter, der forekommer ofte(re), varer længere tid (mere end 24 timer) eller er forbundet med feber.
- Smerter der kommer i bølger, starter og stopper pludseligt; er ofte alvorlige. Nyresten og galdesten er de mest almindelige årsager til denne form for ondt i maven.
Ledsagende symptomer
Der findes en række symptomer, der kan optræde samtidig med at man har ondt i maven og være tegn på sygdom. Disse symptomer inkluderer:
- Feber
- Opkast (især efter måltider – ikke at kunne holde maden i sig)
- Ikke at have afføring
- Blodig afføring
- Åndedrætsbesvær
- Smertefuld eller usædvanlig hyppig vandladning
- At abdomen er øm ved berørelse
- At mavesmerterne skyldes en nylig skade i maveregionen
- At have ondt i maven under graviditeten
- At mavesmerterne varer ved i flere dage
Alle ovenstående symptomer kan – hvis de forekommer mens man har ondt i maven – være et tegn på helbredsmæssige problemer og man bør derfor straks opsøge læge, hvis man oplever et eller flere af dem.
Årsager til ondt i maven
Der er mange forskellige årsager til, at man får ondt i maven. Det vigtige er, at vide hvornår man skal opsøge akut lægehjælp. I mange tilfælde kan man blot vente eller anvende hjemmepleje (husråd osv.), og kontakte lægen senere hvis symptomerne fortsætter.
Mulige årsager til at man har ondt i maven:
- Blindtarmsbetændelse
- Blokering af tarmen
- Brok (hernier)
- Gladeblærebetændelse (med eller uden galdesten)
- Kronisk konstipation (forstoppelse)
- Abdominal aorta aneurisme (udposning af aorta)
- Divertikulitis (betændelse i udposninger på tyktarmen)
- Fødevareallergi
- Madforgiftning (roskildesyge)
- Gastroøsofageal refluks (når mavesyre finder vej op i spiserøret)
- Fordøjelsesbesvær/dårlig fordøjelse
- Halsbrand
- Irriteret tyktarm (IBS)
- Crohns sygdom (Regional Enteritis)
- Blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)
- Invagination (speciel form for tarmslyng [intussusception] – sjælden men alvorlig lidelse, især hos spædbørn, hvor barnet har en tendens til at trække knæene op mod brystet og græde)
- Iskæmisk tarmsygdom
- Nyresten (urolithiasis)
- Laktoseintolerans (mælkesukker-intolerans)
- Insufficens i mesenteriallymfeknuderne eller infarkt (manglende blodtilstrømning til maveregionen, hvilket nogle gange kan resultere i vævsdød af dele af tarmsystemet)
- Akut bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis/kronisk betændelse i bugspytkirtlen)
- Cyster, knuder eller kræft.
- Mavesår
- Infektioner i urinvejene
Når et irriteret (inflameret) organ – som f.eks. blindtarmen – i abdomen brister eller lækker væske, er smerterne (og følelsen af at have ondt i maven) ikke blot ulidelige, men abdomen bliver også stiv/hård og meget blød at røre ved. Feber forekommer almindeligvis også.
Dette opstår i forbindelse med, at bughindebetændelse (peritonitis – inflammation og betændelse [infektion] af den ydre del af bughulen) udvikles og spreder sig fra bristestedet. Dette er en helbredsmæsssig nødsituation.
Spædbørn
Hos spædbørn kan lange perioder med uforklarlig gråd (ofte kaldet kolik) skyldes, at barnet har ondt i maven. Denne form for ondt i maven kan dog ophøre, når barnet har afføring eller passerer luft/gas (prutter). Kolik er som oftest værst om aftenen. At kramme og vugge barnet kan hjælpe.
Menstruation og graviditet
Hvis man har ondt i maven i forbindelse med menstruation, kan det skyldes menstruationskramper (ofte) eller indikere, at der er noget galt med et forplantningsorgan (sjældent).
At have ondt i maven ved menstruation kan tyde på et problem med et forplantningsorgan
Ved denne form for ondt i maven kan menstrutionssmerter f.eks. skyldes endometriose (når væv fra livmoderen forflyttes til et sted som f.eks. bækkenet eller æggestokkene)
En anden årsag kan være inflammatorisk sygdom i bækkenet (infektion af kønssorganerne – typisk fra en kønssygdom).
En graviditet uden for livmoderen (eller en graviditet uden for den almindelige placering i livmoderen, kan “efterligne” (minde om) menstruationsblødning og menstruationskramper. Denne type symptomer er dog typisk mere udtalte (værre), end når man har sin menstruation.
Ondt i maven kan også skyldes en tilstand i et organ i brystregionen som f.eks. lungerne (f.eks. lungebetændelse) eller hjertet (f.eks. en blodprop i hjertet [akut myokardieinfarkt]). Ondt i maven kan også stamme fra noget mindre seriøst som f.eks. belastning af mavemusklerne.
Sjældne årsager
Kræft i tyktarmen og andre gastrointestinale områder er alvorlige – men sjældne – årsager til, at man har ondt i maven.
Andre sjældne årsager til, at man kan have ondt i maven, kan være en følelsesmæssig oprørthed kaldet somatisering, som reflekteres i fysisk ubehag (bl.a. ondt i maven).
Halsbetændelse hos børn kan være en årsag til, at de har ondt i maven.
Seglcelleanæmi eller seglcellesygdom kan medføre, at man får ondt i maven. Nogle gange ses det, at disse sygdomme forveksles med blindtarmsbetændelse eller andre tilstande i organerne i maveregionen.
Helvedesild (herpes zoster) – en infektion af nerverne der er forbundet med udslæt på huden, som forårsages af skoldkoppevirus – kan være årsagen til, at man har ondt i maven. Fordi udslættet kommer adskillige dage efter, at det er begyndt at gøre ondt i maven, kan smerterne forveksles med blindtarmsbetændelse eller andre tilstande i maveregionens organer.
Der findes mange forskellige produkter mod mavesmerter. Hvilke produkter der er mest effektive, afhænger af symptomerne og årsagerne:
- Kvalme og ondt i maven: Ved kvalme og ondt i maven anbefales Silicea Mave-Tarm Gel
- Oppustethed og kramper i maven: Midler der kan afhjælpe oppustethed og kramper i maven, kan ses her
Relevante artikler: mavesmerter, mavekramper, hård mave, oppustet mave, mavekatar, diarre
- Næsten alle mennesker får ondt i maven engang imellem. Normalt kender vi ikke årsagen, og smerterne går som regel væk i løbet af kort tid
- Hvis smerterne er uudholdelige eller længerevarende, bør man opsøge lægehjælp, da de kan være et symptom på en alvorlig underliggende lidelse eller tilstand.
- I denne artikel kan du læse om de typiske årsager til maveonde.
