Maveinfluenza (Roskildesyge, omgangssyge)

På billedet ses de forskellige typer virus, der kan forårsage maveinfluenza

A = rotavirus, B = adenovirus, C = Norovirus, D = Astrovirus

Man kan sammenligne virus-partiklerne, idet de er vist i samme forstørrelse.

Der henvises i øvrigt til artiklerne: mavekatar og mavekramper

Maveinfluenza – også kaldet “roskildesyge” eller “omgangssyge” – er en betegnelse for flere forskellige former for maveinfektion, der forårsages af virus. Navnet ‘Roskildesyge' kommer af, at sygdommen første gang blev beskrevet i Roskilde tilbage i 1936. Navnet ‘omgangssyge' kommer af, at der ofte er mange, der bliver ramt af smitten.

For patienten er maveinfluenza typisk forbundet med diarre, opkastninger, mavesmerter og influenza-ligendende symptomer (på trods af at virusen ikke er en influenzavirus!), som varer i 1-3 dage.

Årsagen til maveinfluenza er ikke – som mange ellers tror – E. coli eller salmonella bakterier, men derimod altid en virus.

Maveinfluenza er ikke farlig hvis man er sund og rask – men for individer der har et nedsat immunforsvar, er risikoprofilen en helt anden; her er akut hospitalsindlæggelse nødvendig.

Maveinfluenza er et udtryk, der dækker over flere forskellige typer maveinfektioner.

Maveinfluenza kaldes også:

Der findes mange forskellige vira, der kan være skyld i maveinfluenza bl.a. rotavirus, norovirus, adenovirus, type 40 eller 41, sapovirus og astrovirus. Smitten gives ofte videre indendørs i rum, hvor mange mennesker er samlet.

Maveinfluenza skyldes ikke de bakterier, vi plejer at forbinde med “fødevaresygdomme” (bakterier som salmonella eller e. coli).

De væsentligste og mest mærkbare symptomer er opkast og diarré. Man kan have enten opkast eller diarré såvel som begge dele. Der er dog en tendens til, at børn og unge oftere får opkast, hvor voksne og ældre oftere får diarré.

Andre symptomer er hovedpine, feber, og mavekramper eller mavesmerter.

Generelt varer symptomerne 1 – 2 dage, med en virusinfektion der kan vare i 1 – 10 dage – afhængig af hvilken type virus der er tale om.

I lang de fleste tilfælde varer hele sygdomsforløbet hos patienten typisk 1-3 dage.

Maveinfluenza er meget smitsomt, og smitter typisk i udbrud – hermed menes i “bølger” hvor mange mennesker smittes ad gangen.

Maveinfluenza smitter som regel via fødevarer eller vand – dvs. når mennesker indtager fødevarer der f.eks. har været i kontakt med- eller er blevet vasket i vand, der indeholder virus.

De typiske fødevarer er salat, grøntsager, bær og skaldyr – sidstnævnte fordi de har en særlig evne til at optage viruspartikler fra vand.

Smitten kan også ske mellem mennesker via afføring og opkast. Dette kan typisk være i forbindelse med, at en person der er virusinficeret, ikke vasker hænder, for derefter at behandle madvarer – men idet maveinfluenza er meget smitsomt, skal der altså ikke meget til, før virusset overføres.

Som tommelfingerregel kan man sige, at man kan gå på arbejde ca. 2 dage (48 timer) efter symptomerne (opkast, diarré) er ophørt, hvis man vil undgå at smitte andre.

For langt de fleste menneskers vedkommende: nej. Langt størstedelen af de mennesker der smittes med maveinfluenza, bliver hurtigt raske, og der er sjældent længerevarende konsekvenser af et sygdomstilælde.

Maveinfluenza kan dog være farligt for mennesker, der ikke er i stand til at indtage nok væske, til at dække den mængde de taber via opkast og diarré. Dette gælder især ældre og børn, som risikerer at dehydrere pga. væsketab. Man skal altså være ekstra opmærksom på at få nok væske – helst vand uden brus – og samtidig tænke i at få en sund mængde salt og elektrolytter, da disse hjælper kroppen med at holde fast på væsken.

Hos immunkompromitterede personer (personer hvis immunforsvar er kraftigt nedsat eller praktisk talt ikke-eksisterende) er risikofaktorerne dog helt anderledes, og man vil almindeligvis hospitalsindlægge patienten øjeblikkeligt.

Det vigtigste led i behandlingen af maveinfluenza er tilstrækkelig væskeindtagelse.

Der findes ikke andre særlige behandlingsmetoder, idet det (endnu) ikke er muligt at fjerne eller nedslå disse type virus i kroppen. Dermed er det altså med at vægne sig med tålmodighed og tage fri i de par dage, det tager at komme over sygdommen. Både for ens egens og for andres helbredes skyld.

Antibiotika har heller ingen effekt, idet antibiotika kun virker mod bakterier.

Man kan undgå maveinfluenza ved at vaske hænder ofte, og sørge for at opretholde en generel god hygiejne.

Herudover kan sørge for at desinficere overflader som bordplader, skriveborde samt tastaturer, mus, køkkener, badeværelser, toiletter og lignende steder, hvor mennesker færdes ofte, og rører ved genstande. Desuden bør vasketøj vaskes relativt hurtigt.

Immuniteten der udvikles efter man har haft én type maveinfluenza, er kortvarig, og varer typisk kun et par måneder.

Det betyder i princippet, at man kan blive smittet af den samme virus to gange (hvis den fortsat er i omløb, efter immuniteten er forsvundet – og man er uheldig!).

Der findes en enkelt vaccine mod én af virustyperne (rotavirus).