Mavekramper

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

For supplerende information om årsager til mavekramper henvises til artiklen: årsager til mavekramper

Midler der anbefales til behandling af mavekramper, kan ses her

Generelt om mavekramper

De fleste mennesker har prøvet at have mavekramper og ved, hvor ubehagelige eller smertefulde, de kan være.

Heldigvis findes der en del råd og tips til, hvordan man kan dulme smerterne.

Et altoverskyggende råd omkring mavekramper er at drikke rigeligt vand: almindeligvis dæmpes de værste smerter, og nogle gange kan kramperne helt forsvinde. Det skyldes, at vand hjælper fordøjelsen og bidrager til en god og naturlig tarmfunktion.

Derudover er et simpelt råd at prøve at gå på toilettet når man mærker mavesmerter eller mavekamper. I nogle tilfælde kan det fjerne smerterne.

Det bør nævnes, at mavekramper er helt almindelige hos menstruerende kvinder. Graden af kramper som menstruerende varierer fra person til person, man kan dog forbedrer graden af kramperne en smule gennem ens kost og livsstil.

OBS: Mavekramper er i langt de fleste tilfælde ufarlige og helt naturlige, og der er således ingen grund til bekymring. Mavekramper kan dog være alvorlige: se afsnittet advarsel herom. Ydermere henvises til artiklen årsager til mavekramper.

Behandling af mavekramper

Åndedrætsøvelser

  1. Koncentrer dig om noget andet for at flytte fokus fra mavekramperne (de milde af slagsen). Tænk på noget behageligt. Find evt. en behagelig stol – f.eks. en lænestol – og fokuser på dit åndedræt. Prøv at finde en fast, hurtig 1-2 rytme.
  2. Hvis ikke det er behageligt at ligge- eller sidde ned, så prøv at gå rundt i hjemmet i stedet. Pas på med at gå for langt væk fra toilettet, hvis kramperne viser tegn på diarre.
  3. Hvis mavesmerterne kommer fra mavemusklerne, kan du lave nogle lette mavebøjninger for at løsne musklerne op.
  4. Træn eller motioner let – ofte vil mavekramperne mildnes ved let motion og aktivering af musklerne.
  5. Hvis du er bekendt med yoga, kan du prøve nogle af de stillinger, der åbner op for maveregionen.

Hjemmeremedier

Der findes enkelte hjemmeremedier, der med fordel kan anvendes mod mavekramper – prøv evt. følgende:

1. Læg en varmepude eller en varmedunk på din ryg – herved skabes en midlertidig lettelse af mavesmerterne (OBS: brug ikke varmelegemer på maven, da det kan fremkalde kvalme).

2. Læg dig ned i et par minutter og slap af.

  • Luk dine øjne
  • Læg en kølig, fugtig klud, viskestykke el.lign. på panden
  • Træk vejret langsomt og regelmæssigt – prøv at undgå at tænke på smerten.

Håndkøbsmedicin

 

  1. Forhør dig på apoteket om hvad de kan gøre.
  2. Køb evt. afføringsmiddel.
  3. Prøv urter eller urtete som f.eks. kamille, pebermynte eller fennikel.
  4. Vær ikke tilbageholdende med at prutte – også selvom lejligheden er upassende. Når man har mavekramper, er det vigtigt, at man ikke ophober gas i maven eller tarmene. Hvis gas ophobes,bliver smerterne og mavekramperne mere alvorlige.

Desuden kan produkterne Imodium Plus samt kirsepuder anbefales til behandling af mavekramper.

Forebyggelse

1.  Vær opmærksom på dit fordøjelsessystem. Ofte trives fordøjelsessystemet ikke med nogle bestemte fødevarer. Før evt. en mad- eller fødevaredagbog så du ved hvad du spiser hvornår. Herved kan du udlede, hvilke fødevarer der forårsager dine mavekramper.

  • Mælk og mælkeprodukter kan medføre mavekramper hos mennesker, der har mælkeallergi.
  • Mangel på kostfibre – eller overdreven indtagelse af kostfibre.
  • Nogle menneskers maver er følsomme over for rå (især uskrællede) grøntsager og frugter.
  • Manglende væskeindtagelse kan være en årsag. Vær opmærksom på, at man skal drikke 2-3 liter rent vand (ikke danskvand, cola, mælk, saftevand etc.) hver dag – og mere hvis man dyrker sport.

2.  Undersøg om du evt. har Crohns (Regional Enteritis) eller Irriteret Tyktarm (colon irritbile) – opsøg læge.

3.  Overvej om stress kan være årsagen. Hvis mavekramperne opstår i- eller efter stressede situationer, bør du prøve at undgå disse. Du kan også opsøge viden om afstressningsteknikker. Læs evt. mere om stresshåndtering her.

4. Se om du kan identificere hvad der forårsagede mavekrampen. Så kan du bedre undgå kramperne i fremtiden.

Advarsel

  • Mavekramper kan være et symptom på en alvorlig tilstand som f.eks. madforgiftning eller allergi. Hvis du oplever feber, alvorlig kvalme eller svedeture, bør du opsøge læge. Dette gælder især, hvis flere personer der har spist det samme, oplever de samme symptomer.
  • Vær opmærksom på at madforgiftning aldrig viser sig med det samme (lige efter måltidet) men altid en rum tid efter – typisk ca. 3- 4 timer.
  • Overdriv ikke øvelser(ne i beskrevet i denne artikel). Gentag øvelsen op til 3 gange – hvis ikke det hjælper på mavekramperne, så indstil øvelserne.
  • Lange, regelmæssige eller tilbagevendende mavekramper – især forbundet med diaré – kan være tegn på (symptom) på en alvorlig tilstand eller sygdom. I sådanne tilfælde bør du ligeledes gå til lægen.
  • Diarre forbundet med mavekramper kan resultere i dehydrering, hvilket i meget alvorlige tilfælde kan resultere i en choktilstand eller endda døden. Opsøg altid læge hvis du oplever diarre og mavekramper på samme tid eller forbundet med hinanden. Sørg samtidig for at få godt med både vand, mineraler, en smule salt og en smule sukker for at modvirke dehydrering.

Her kan du læse mere om mulige årsager til mavekramper

Midler der anbefales til behandling af mavekramper, kan ses her

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan mavekramper være tegn på?
Mavekramper kan være tegn på luft i maven, forstoppelse, madforgiftning, infektion eller stress. Ved vedvarende smerter bør man kontakte læge.
Hvordan får man mavekramper til at gå væk?
Mavekramper lindres ved at hvile, drikke vand, undgå tung mad og varme maven med en varmepude. Let motion kan også hjælpe.
Hvad er godt mod mavekramper?
Kamille- eller myntete, let kost, vand og ro kan lindre. Ved svære kramper kan man tage håndkøbsmedicin som Panodil eller antispasmodika efter lægens råd.
Hvornår skal man være bekymret for mavesmerter?
Man bør søge læge, hvis smerterne er stærke, varer flere dage, ledsages af feber, blod i afføringen eller opkast.
Er mavekramper farligt?
De fleste mavekramper er ufarlige og går over af sig selv, men kan i sjældne tilfælde skyldes sygdomme som maveinfektion eller tarmsygdom.
Hvilke piller hjælper mod mavekramper?
Milde smertestillende som Panodil kan bruges. Ved kramper fra tarmen kan lægen anbefale medicin som Buscopan eller lignende.
Hvor lang tid varer mavekramper?
Mavekramper varer som regel fra få timer til et par dage afhængigt af årsagen. Ved langvarige smerter bør man undersøges af læge.
Er yoghurt godt, når man har ondt i maven?
Ja, yoghurt med levende mælkesyrebakterier kan være godt for fordøjelsen og hjælpe med at genoprette tarmbalancen efter ubehag eller diarré.