Smerter i lænden

Smerter i lænden skyldes normalt en muskelforstrækning eller en indeklemt nerve. Smerterne går som regel væk i løbet af kort tid.
Det er svært at diagnosticere årsagen til lændesmerter. Kun i sjældne tilfælde er smerterne vedvarende og kræver professionel hjælp.
Her kan du læse om de typiske årsager til lændesmerter samt om hvordan de behandles.

Diskusprolaps er en hyppig årsag til smerter i lænden.

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklerne: hekseskud, diskusprolaps i lænden

Følgende produkter anbefales mod smerter i lænden:

Du kan se flere produkter mod lændesmerter her

Generelt om smerter i lænden

Næsten alle mennesker oplever smerter i lænden eller andre dele af ryggen én eller flere gange i løbet af deres liv.

Smerterne kan variere fra værende relativt milde til alvorlige og hæmmende. Herudover kan de være kortvarige, langvarige – og endda permanente.

Uanset hvilken karakter smerterne i lænden har, kan de gøre dagligdagsaktiviter besværlige eller endda umulige af udføre.

Andre betegnelser for smerter i lænden er bl.a. hekseskud, lændesmerter og hold i ryggen.

At forstå smerter i lænden

Hvis man forstår hvordan rygsøjlen (rygraden) fungerer, kan det hjælpe til at forstå, hvorfor man har smerter i lænden.

Rygsøjlen består af en masse knogleskiver kaldet ryghvirvler, som alle er “stakket” oven på hinanden. Mellem alle ryghvirvlerne ligger båndskiver (diskus). Herudover er muskler, ligamenter og nerver også dele af rygsøjlen – dvs. rygsøjlen består af:

Ryghvirvler
Rygmarv og nerver
Muskler og ligamenter
Facetled
Diskus (båndskiver)

Når man går eller løber, fungerer disci (flertal af diskus) som en slags “støddæmpere”, og forhindrer ryghvirvlerne i at støde ind i hinanden. Når rygsøjlen bevæges, bøjes eller vrides, er det disci sammen med facetleddene, der muliggør dette.

Inde i diskus findes en gelé-agtigt kerne kaldet nucleus pulposus. Hvis denne kerne delvist glider ud af diskus, opstår tilstanden diskusprolaps.

Hvis diskus forskubbes, så den “buler ud” og trykker på nerverne, opstår smerter i lænden. Der kan dog være andre årsager til, at smerter i lænden forekommer, og det er langt fra altid muligt at finde den eksakte årsag hertil.

Læs evt. artiklen: diskusprolaps

Generelt varierer omfanget og varigheden af smerter i lænden fra person til person. Smerterne kan udvikles gradvist eller forekomme pludseligt. I øvrigt kan smerterne være midlertidige såvel som permanente.

I langt de fleste tilfælde forsvinder smerter i lænden af sig selv – inden for et par uger.

Årsager

Der kan være mange årsager til smerter i lænden. Ofte forekommer smerterne efter et løft, en bøjning, en fysisk anstrengelse eller blot en uvant bevægelse, der evt. involverer vridning af rygsøjlen.

Alderen spiller også en rolle i udviklingen af smerter i lænden – der er ingen tvivl om, at lændesmerter forekommer hyppigst hos den ældre del af befolkningen.

Mennesker der har et hårdt fysisk arbejde – især hvis tunge løft eller akavede stillinger er en del jobbet – er også mere udsatte for smerter i lænden end resten af befolkningen (f.eks. flyttemænd, lagerarbejdere, ansatte i supermarkeder osv.).

Overaktivitet

Overaktivitet er en anden hyppig årsag til – især midlertidige – smerter i lænden. Overaktivitet medfører smerter i lænden, fordi musklerne og ligamenterne i lænden forstrækkes eller beskadiges i mindre omfang. Overaktivitet adskiller sig fra nedslidende fysisk arbejde ved, at det er nogle aktiviteter, man kun foretager lejlighedsvist.

Eksempler på overaktivitet der kan medføre smerter i lænden, kan være: løb, golf, havearbejde, flytning, at skovle sne mv.

Diskusskade

En decideret skade på en diskus medfører typisk mere permanente eller langvarige smerter i lænden. Diskusprolaps og diskusprotrusion er eksempler på diskusskader.

Andre årsager til smerter i lænden

Andre årsager til smerter i lænden kan være:

Diskusdegeneration: Med alderen nedslides og kollapser diskus, hvorved facetleddene gnider mod hinanden, og derved medfører smerter i lænden

Degenerativ spondylolistese: Opstår når led og ligamenter nedslides, og derfor har svært ved at holde rygraden på plads – ryghvirvlerne kan herved begynde at presse på de spinale nerver

Spinal stenose: Forekommer når området omkring rygmarven indsnævres, hvorved der lægges pres på rygmarven og de spinale nerver

Skoliose: En unormal udvikling af rygsøjlen, der bl.a. medfører, at ryggen bliver skæv. Herudover opstår smerter i lænden såvel som i resten af ryggen samt eventuelle symptomer i benene

Øvrige årsager: Som f.eks. arteriel eller vaskulær sygdom, kræft, eller smerter der altid er til stede – uanset aktivitetsniveau; i alle disse tilfælde bør man kontakte sin praktiserende læge

Slidgigt kan desuden hænge sammen med flere af ovenstående årsager og også bidrage til smerterne i lænden.

Symptomer

Rygsmerter varierer. De kan være skarpe eller jagende – de kan være milde eller pinefulde – eller de kan føles som kramper. Smertetypen afhænger af den underliggende årsag til smerterne.

De fleste mennesker finder det lindrende at ligge sig ned eller læne sig tilbage – uanset årsagen til smerterne.

Mennesker med smerter i lænden kan opleve følgende:

Smerterne forværres ved løft eller bøjning
At sidde ned kan forværre smerterne
At stå eller gå kan forværre smerterne
Smerterne kommer og går (inkluderer ofte gode og dårlige dage)
Smerterne kan forlænges fra lænden og ryggen ned i balderne og ud i hoften (men ikke ned i benet)
Iskias er almindeligt sammen med diskusprolaps (inkluderer smerter i balderne og benene. Selv følelsesløshed, kilden eller svaghed der går ned i foden kan forekomme. Iskias kan også forekomme uden smerter i lænden eller ryggen)

Uanset hvilken alder og hvilke symptomer man har, bør man opsøge læge, hvis rygsmerter eller smerter i lænden ikke forsvinder i løbet af et par uger. Det samme gælder, hvis man oplever feber, kuldegysninger eller uforklarligt vægttab sammen med smerter i lænd eller ryg.

Behandling af lændesmerter

Behandling af smerter i lænden foregår ved:

Medicin (typisk smertestillende medicin)
Fysisk behandling (typisk kiropraktik eller fysioterapi)
Operation (anvendes normalt kun i tilfælde, hvor ingen af de to andre behandlingsmuligheder virker)