Diskusprolaps

 

En diskusprolaps

 

Her ses en diskusprolaps

(Klik på billedet for større version)

 

 

For supplerende information henvises til artiklerne:  diskusprolaps i lændendiskusprolaps i nakken

 

 

 

Hvad er en diskusprolaps?

 

En diskusprolaps er en lidelse i rygsøjlen, hvor en centralt placeret geléagtig diskuskerne (nucleus pulposus) presses ud igennem en brist i den almindeligvis stærke og seje bindevævsring, som holder den hårde bruskholdige diskusskive på plads. Den bløde diskuskerne, som presses ud mod rygmarvskanalen, kan således trykke på en nerverod.

 

Desuden kan selve bristelsen af bindevævsringen medføre frigivelse af bestemte kemiske stoffer, der medfører smerter og inflammation – selv uden at diskus-kernen trykker på nerverødderne.

 

Hos nogle kan en diskusprolaps irritere og trykke på omkringliggende nerver, hvilket kan føre til smerter, følelseshed og svaghed i en arm eller et ben. Andre oplever ingen symptomer på en diskusprolaps. De fleste, som har pådraget sig en diskusprolaps behøver ingen operation.

 

 

Symptomer på en diskusprolaps

 

Du kan have en diskusprolaps uden at være klar over det – diskusprolaps dukker nogle gange op på billeder fra en rygmarvsscanning, selvom der ikke umiddelbart findes nogen symtomer.

 

Derimod kan andre opleve meget smertefulde symptomer på diskusprolaps. Hvor symptomerne mærkes kan variere afhængigt af, hvor diskusprolapsen er placeret langs rygsøjlen.

 

I langt de fleste tilfælde opstår en diskusprolaps i lænden. Et fåtal af diskusprolapser forekommer dog i nakken.

 

 

De mest almindelige symptomer på en diskusprolaps er:

 

  • Smerter i arme og ben: Hvis din diskusprolaps er lokaliseret i lænden, kan du typisk føle den mest intensive smerte på balder, lår og underbenet. Smerterne kan også involvere dele af foden. Hvis du har en diskusprolaps i nakken, vil smerterne normalt være mest koncentrerede i skulderen og i armen. Smerten kan skyde over i dine arme eller ben, når du hoster, nyser eller når rygsøjlen bevæges i bestemte positioner.

 

  • Følelsesløshed eller snurren: Hvis du har pådraget dig en diskusprolaps, vil du ofte opleve følelsesløshed eller snurren og prikken i den del af kroppen, som er styret af de ramte nerver.

 

  • Muskelsvaghed: Muskler, som er styret af de ramte nerver har en tendens til at blive svagere. Dette kan eksempelvis føre til snublen eller svækkelse af evnen til at løfte eller holde ting.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Søg lægehjælp, hvis dine nakke- eller rygsmerter skyder ned i din arm eller dit ben. Det samme gælder i tilfælde af følelsesløshed, muskelsvaghed, snurren eller prikken.

 

 

Årsager til diskusprolaps

 

Diskusprolaps er som oftest resultatet af længerevarende gradvis slitage. Med tiden taber rygsøjlens disci en del vandindhold i deres bløde kerne. Herved bliver diskusen mindre smidig og mere tilbøjelig til at revne eller briste ved selv en mindre forstrækning eller vridning.

 

I de fleste tilfælde, kan man ikke helt fastslå den eksakte årsag til en diskusprolaps. Nogle gange kan anvendelse af rygmusklerne i stedet for benmuskler ved løft af store, tunge genstande føre til en diskusprolaps.

 

Det samme gælder drejen og vriden i overkroppen under løftningen. I sjældne tilfælde kan et fald eller et slag i ryggen udløse en diskusprolaps.

 

 

Forekomst af diskusprolapser

 

Faktorer, som øger risikoen for at blive ramt af en diskusprolaps, er ofte:

 

  • Alder: Diskusprolapser er mere udbredte hos midaldrende mennesker pga. en aldringsrelateret nedbrydning af rygmarvens disci.

 

  • Vægt: Overvægt kan forårsage et øget tryk på disci i lænden.

 

  • Profession: Personer med et fysisk krævende job har større risici for at pådrage sig rygslidelser. Gentagen løften, trækken, skubben, bøjen og vriden medfører en slitage, som kan fremprovokere en diskusprolaps.

 

 

Diagnosticering

 

I de fleste tilfælde er en lægeundersøgelse og en sygdomshistorik nok til at diagnosticere diskusprolaps. Hvis lægen har mistanke om andre tilstande eller har brug for at se, hvilken nerve, der er ramt, kan en eller flere af følgende undersøgelser foretages:

 

  • Røntgenundersøgelse: Selvom en helt almindelig røntgenundersøgelse i sig selv ikke kan anvendes til at opdage diskusprolapser, kan den anvendes til at udelukke andre årsager til rygsmerter såsom infektioner, tumorer eller en brækket knogle.

 

  • CT-scanning: En CT-scanner tager en række røntgenbilleder fra mange forskellige vinkler, som derefter kombineres for at skabe tværsnitsbilleder af rygsøjlen og de omkringliggende strukturer.

 

  • MR-scanning: Ved en MR-scanning bruges radiobølger og et stærkt magnetfelt til at fremstille billeder af kroppens indre strukturer. Denne undersøgelse kan bruges til at bekræfte diskusprolapsens beliggenhed og til at fastslå, hvilke nerver, der er ramte.

 

 

 

Behandling af en diskusprolaps

 

En kombination af fysioterapi og smertestillende medicin er den mest anvendte form for behandling af diskusprolapser. Denne konservative behandlingsform dæmper i langt de fleste tilælde symptomerne forbundet med diskusprolaps.

 

Mange mærker væsentlige fremskridt i løbet af 1-2 måneder ved denne type behandling. Billeder fra scanninger (se afsnittet “Diagnosticering” ovenfor) viser, at den udbulende del af diskusen skrumper med tiden – i takt med forbedringen af symptomerne.

 

Medicinsk behandling

 

  • Smertestillende medicin: Ved milde eller moderate smerter vil din læge sandsynligvis anbefale smertestillende medicin i håndkøb (som f.eks. ibuprofen).

 

  • Bedøvelsesmidler: Ordineres normalt kun af lægen, såfremt den smertestillende håndkøbsmedicin ikke lindrer smerterne fra diskusprolapsen tilstækkeligt. Hvis lægen dog skønner, at smerterne er for voldsomme til at bruge smertestillende håndkøbsmedicin, kan lægen vælge at udskrive bedøvelsesmidler allerede ved første konsultation.

 

  • Nervemedicin: Denne type medicin hjælper med at lindre smerter relateret til nerveskader. Eftersom nervemedicin generelt har færre bivirkninger end bedøvelsesmidler, anvendes nervemedicin efterhånden mere og mere som den foretrukne receptpligtpligtige medicintype hos patienter med diskusprolaps.

 

  • Muskelafslappende medicin: Denne type medicin kan ordineres af lægen, hvis du har kramper i ryggen eller i lænden.

 

  • Kortisonindsprøjtning: Anti-inflammatoriske kortikosteroider kan gives i form af indsdprøjtning direkte ind i området omkring rygmarvsnerverne (spinalnerverne). Billeder fra en rygmarvsscanning bruges til at dirigere nålen sikkert ind.

 

Fysioterapi

 

En fysioterapeut kan vise dig stillinger og øvelser, som er designet til at minimere smerter forbundet med en diskusprolaps. Efterhånden som smerterne aftager, kan fysioterapi bruges til genoptræning af ryg og lænd, hvilket kan beskyte dig mod en fremtidig skade. Diskusprolapser vender ofte tilbage, hvis ikke rygmuskerne genoptrænes og styrkes.

 

Desuden er det vigtigt, at du lærer at bruge din ryg rigtigt i hverdagen– f.eks. at strække ryggen og løfte med benene, når du løfter eller samler noget op.

 

En fysioterapeut kan evt. anbefale følgende:

 

  • Varme- eller kuldebehandling
  • Stræk
  • Ultralyd
  • Funktionel elektrisk stimulation (FES)
  • Kortsigtet afstivning og støtte af nakken eller lænden

 

Kirurgisk behandling

 

I meget sjældne tilfælde kan operation af diskusprolapsen være nødvendig. Din læge kan foreslå et kirurgisk indgreb, hvis:

 

  • 2 måneders fysioterapi og medicinsk behandling ikke forbedrer symptomerne

 

  • Et stykke (fragment) af en diskus sidder fast i rygmarvskanalen og trykker på en nerve

 

  • Du har betydelige problemer med at udføre basale aktiviteter såsom at stå op eller at gå

 

I mange tilfælde kan kirurgen nøjes med at fjerne den udbulende del af diskusen. Det er sjældent, at hele diskussen fjernes. I så fald fastsættes en diskusprotese mellem ryghvervlerne for at stabilisere rygsøjlen.

 

 

Relaterede artikler: rygsmerter, hekseskud, smerter i lænden