MR-scanning

På billedet til venstre ses en såkaldt fMRI-scanning af en hjerne – de orange områder er aktivitet – på billedet til højre ses en almindelig MR-scanning af et knæ

(Klik på billedet for større version)

Der henvises til artiklen scanning – generelt for supplerende information.

Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre

En MR-scanning er en billedundersøgelse, hvor et magnetfelt, radiobølger og en computer anvendes til at skabe et detaljeret billede af organer og væv i kroppen.

En af de klare fordele ved MR-scanninger i forhold til andre billedundersøgelser – som f.eks. CT-scanninger eller røntgenundersøgelser – er at patienten ikke eksponeres (udsættes) for røntgenstråling. Der findes ingen kendte bivirkninger ved MR-scanninger.

Selve MR-scanneren er et rør omgivet af en stor magnet. Når man ligger inde i en MR-maskine, vender magnetfeltet midlertidigt alle vandmolekylerne i kroppen i den samme retning. Vandmolekylerne eksponeres herefter for radiobølgerne, hvilket resulterer i, at der skabes svage signaler, som bruges til at skabe krydssektionale billeder af kroppen.

MR-scanneren kan også anvendes til at skabe tre-dimensionelle billeder, der kan ses fra flere forskellige vinkler. Billederne er meget detaljerede og kan afsløre selv små ændringer i kroppens strukturer.

MR-scanninger er en forkortelse for Magnetisk Resonans Scanning og kaldes også:

• MR-skanninger
• MRI-scanninger (fra det engelske magnetic resonance imaging)

Der findes desuden en anden form for MR-scanning kaldet funktionel MR-scanning forkortet fMRI, som bl.a. bruges til at vurdere risiciene ved hjernekirurgi.

MR-scanninger anvendes til at undersøge kroppens organer, væv og skelet. MR-scanneren skaber billeder i høj opløsning, der kan hjælpe med at diagnosticere en række forskellige helbredsmæssige problemer.

I mange tilfælde kan MR-scanninger desuden anvendes til at vejlede operationer og andre indgreb.

MR-scanningen er den billedundersøgelse der anvendes hyppigst til undersøgelse af hjernen og rygmarven. Den anvendes typisk til at diagnosticere:

• Aneurismer (udposninger på pulsårer)
• Skader på rygsøjlen
• Multipel sklerose
• Apopleksi (slagtilfælde)
• Svulster
• Lidelser eller skader i det indre øre

Funktionel MR-scanning er ny teknik, der er ved at blive den foretrukne form for undersøgelse, når man skal lære mere om, hvordan en normal, syg eller skadet hjerne virker. Funktionel MR-scanning anvendes desuden også til at vurdere potientielle risici ved hjernekirurgi og andre invasive behandlingsformer, der vedrører hjernen.

Herudover kan funktionel MR-scanning bruges til at:

• Undersøge hjernens anatomi
• Bestemme hvilken del af hjernen der varetager kritiske funktioner såsom tale, tanke, bevægelse og følesans
• Hjælpe til at vurdere effekterne af apopleksi (slagtilfælde), skader og degenerative sygdomme (såsom Alzheimers eller Parkinsons sygdom) på hjernens funktion
• Overvåge væksten og funktionen af hjernesvulster
• Vejlede procedurer såsom operationer, strålebehandling og andre behandlingsformer, der vedrører hjernen

En MR-scanning af hjertet eller blodårerne kan bruges til at vurdere:

• Størrelsen og funktionen af hjertets kamre
• Tykkelsen og bevægelsen af hjertets vægge
• Medfødte hjertefejl
• Strukturelle problemer i aorta (hovedpulsåren) som f.eks. aneurismer
• Ophobninger af plak og blokeringer af blodårer
• Skader i hjertemuskulaturen forårsaget af en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) eller hjertekarsygdomme

En MR-scanning kan anvendes til at undersøge for svulster og andre abnormaliteter i mange af de indre organer i kroppen – inklusive:

En MR-scanning kan anvendes til at undersøge:

• Sygdomme og lidelser i leddene som f.eks. slidgigt
• Ryglidelser som f.eks. diskusprolaps
• Abnormaliteter i leddene forårsaget af skader eller slid
• Skader i bevægeapparatet som f.eks. i knæ såsom korsbånds- eller meniskskader
• Knogleinfektioner
• Svulster i knoglerne
• Svulster i kroppens bløde væv

MR-scanninger kan også anvendes sammen med mammografi til at identificere brystkræft – især hos kvinder der har en øget risiko for at udvikle brystkræft.

Tilstedeværelsen af metal i kroppen kan både være farlig ved MR-scanninger og påvirke en del af MR-billedet (resultatet af scanningen). Hvis man har metal eller elektriske apparater indopereret i kroppen, bør man altid gøre lægen opmærksom herpå, inden man gennemgår MR-scanningen.

Eksempler på metal i kroppen kan være:

• Ledproteser i metal
• Knogleplader i metal
• Metalskruer
• Implanterede hjertedefibrillatorer
• Metal chips
• Pacemakere
• Cochlear implantat (et høreapparat)
• Kunstige hjerteklapper
• Kirurgiske clips
• Patroner, granatsplinter, metalsplinter eller andre metalfragmenter

Patienter der har ovenstående fremmedlegemer i kroppen, må ikke gennemgå MR-scanninger pga. risiko for, at metallegemet flytter sig. Patienter der er under behandling med kemoterapi eller insulinpumper må almindeligvis heller ikke gennemgå MR-scanninger.

Det er også vigtigt, at nævne eventuelle nyre- eller leverproblemer for lægen, idet problemer med disse organer kan have betydning for hvilket kontrastmidler, der kan anvendes under scanningen.

Hvis man er gravid, bør man desuden gøre lægen opmærksom herpå, fordi MR-scanningernes effekt på fostre endnu er ukendt. Lægen kan i denne situation udskyde MR-scanningen eller vælge en helt anden undersøgelsesform.

Der er hidtil ingen undersøgelser, der har kunne påvise at MR-scanninger på nogen måde skader fostret eller moderen – eller har nogle konsekvenser for fødslen – men for at være på den sikre side foretages MR-scanninger af gravide udelukkende, når det er yderst nødvendigt.

Ammende mødre bør i øvrigt ikke amme i 24 timer efter en MR-scanning, hvis kontrastmiddel har været anvendt.

Før MR-scanningen bør man spise normalt og tage eventuel medicin, som man plejer – medmindre man har fået besked på andet. Umiddelbart inden MR-scanningen skal man skifte til hospitalskjortel og fjerne alle metalgenstande – inklusive:

Hvis du er nervøs for at blive klaustrofobisk inde i MR-scanneren, bør du tale med lægen herom inden scanningen – det er muligt at give et beroligende lægemiddel forud for scanningen.

MR-scanneren skaber desuden en del gentagende bankelyde og andre mekaniske lyde – ørepropper eller musik kan evt. bruges til at overdøve disse (tal med din læge herom).

Hvis man har nedsat nyrefunktion eller leverproblemer, bør dette nævnes for lægen inden scanningen (kontrastmiddel kan medføre bivirkninger i disse tilfælde).

Selve MR-maskinen ligner en lille tunnel og er egentlig en stor cylinderformet elektromagnet. Man ligger på et leje, der glider ind i MR-scanneren under selve scanningen. Scanneren er oplyst og åben i begge ender.

Her ses en MR-scanner

(Klik på billedet for større version)

Lægerne og det øvrige personale befinder sig i et seperat kontrolrum af praktiske årsager.

MR-scanneren skaber et magnetfet omkring patienten og radiobølgerne rettes mod samme. Prodceduren er helt smertefri.

Man vælger i nogle tilfælde at indsprøjte kontrastmidler i blodet, for at fremhæve visse væv eller blodårer.

Man bliver bedt om at trække vejret normalt, fordi det er vigtigt, at man ligger helt stille (bevægelse kan sløre MR-billederne).

Varigheden af MR-scanningen er typisk mellem 30 minutter til 1 ½ time. Man kan under hele scanningen komme i kontakt med personalet vha. en lille bold man holder i hånden (man skal blot trykke på den).

Scanningen er ambulant – dvs. hvis ikke du er blevet bedøvet, kan du gå hjem umiddelbart efter MR-scanningen og genoptage dine almindelige aktiviteter med det samme.

En funktionel MR-scanning forløber ligesom en almindelig MR-scanning – dog typisk med én væsentlig undtagelse; under en funktionel MR-scanning kan man blive bedt om at udføre små opgaver – som f.eks. at svare på nogle simple spørgsmål, udføre en bestemt fingerbevægelse el.lign. – for at lægerne kan finde frem til, hvilke områder af hjernen, der kontrollerer disse handlinger.

Relaterede artikler: CT-scanning