Ultralydsscanning

Ultralydsscanninger kan bl.a. bruges til fosterundersøgelser

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen scanning

Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre

Hvad er en ultralydsscanning?

En ultralydssundersøgelse – der også kaldes diagnostisk ultralyd eller et sonogram – er en billedundersøgelse, hvor der bruges ultralyd til at lave et billede af kroppens indre. Ultralydsscanninger egner sig især til at undersøge:

• Organer
• Væv
• Svulster
• Fostre

Billederne fra en ultralydsscanning forsyner lægerne med information, der vigtig i forbindelse med diagnosticering og behandling af forskellige sygdomme og tilstande.

De fleste ultralydsscanninger foretages via scanning (vha. en såkaldt transducer) uden på kroppen – men i nogle tilfælde, kan scanningen og foretages indefra (vha. en såkaldt ultralydsprobe).

Selvom scanningerne kan bruges i mange sammenhænge, kan de ikke scanne alle dele af kroppen. Der findes dog andre billedundersøgelser, der kan bruges i disse tilfælde.

Doppler-ultralydsscanning

Doppler-ultralydsscanning er en speciel type ultralydsscanning, der anvendes til at undersøge blod, der løber igennem blodårerne.

Formålet med en Doppler-ultralydsscanning er bl.a. at undersøge patienten for potentielle blodpropper, åreforsnævringer, svulster og medfødte hjertefejl.

Der findes 3 typer Doppler-ultralydsscanning:

• Farve Doppler
• Power Doppler
• Spectral Doppler

Hvad er ultralyd?

Ultralyd er lyd, der har en højere frekvens end 20 kHz, hvilket er for højt til, at mennesket kan høre lyden.

Nogle dyr – som f.eks. hunde og katte – kan høre ultralyd, fordi deres hørelse kan opfange andre frekvenser end menneskets. Dyr såsom flagermus og hvaler anvender desuden ultralyd til at afstandsbedømme objekter og derved orientere sig (såkaldt biosonar).

Ubåde og andre undervandsfartøjer anvender også ultralyd til orientering og navigation (såkaldt sonar). Fiskere der skal finde fiskestimer i havet, anvender et ekkolod, der også er baseret på ultralyd.

Udover ovenstående – samt ultralydsscanninger af kroppen – inkluderer andre anvendelser af ultralyd bl.a. følgende:

• Fjernelse af tandsten (hos tandlægen)
• Fjernelse af nyre- eller galdesten
• Forskellige fysioterapeutiske behandlingsformer

Hvornår anvendes ultralydsscanning?

Der kan være mange årsager til, at man skal undersøges vha. en ultralydsscanning – inklusive:

• Undersøgelse eller evaluering af et foster (fosterscanning)
• Undersøge blodgennemstrømningen i blodårerne og hjertet
• Undersøge hjertekarsygdomme og skader efter disse
• Undersøge skjoldbruskkirtlen
• Diagnosticere nogle infektionstyper
• Diagnosticere nogle typer kræft
• Undersøge kvindens bryster inkl. undersøgelse for brystkræft
• Vejlede behandling af kræftsvulster
• Vejlede en nålebiopsi
• Afsløre abnormaliteter i kroppen (f.eks. i muskler, sener osv.)
• Diagnosticere sygdomme i forskellige organer – inklusive:
  • Galdeblæren
  • Nyrerne
  • Leveren
  • Bugspytkirtlen
  • Urinblæren
  • Æggestokkene
  • Livmoderen
  • Testiklerne

Nogle af ovenstående undersøgelser er videre beskrevet i det følgende:

Fosterscanninger

Ultralydsscanninger, der foretages i forbindelse med graviditet, kaldes også fosterscanninger og er populære pga. deres tryghedsskabende natur. Ved fosterscanninger har man bl.a. mulighed for følgende:

• At finde ud af om der er liv i livmoderen eller ej
• At sikre at fosterets udvikling forløber normalt
• Undersøge for misdannelser og hjertefejl
• At identificere fosterets køn

For langt de fleste er fostercscanningen en tryg oplevelse, der bekræfter dem i, at alt er som det skal være. Fosterscanninger kan dog også for nogle give anledning til diskussion om hvorvidt man skal videt barnets køn eller ej.

Fosterscanningerne inkluderer følgende:

• Tidlig scanning
• Tryghedsscanning
• Tilvækstsscanning
• Terminsscanning
• Nakkefoldsscanning
• Misdannelsesscanning
• Kønsscanning
• Hjertescanning
• Flowscanning
• Tvillingescanning

Ekkokardiografi

Ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet (også kaldet hjertescanning), hvor man kan se blodet der strømmer til- og fra hjertet. Dette kan fortælle lægerne noget om, hvordan hjertet slår og pumper blod. På baggrund heraf kan lægerne identificere forskellige uregelmæssigheder i hjertemusklen og hjerteklapperne, som kan hjælpe til diagnostering og behandling af f.eks. hjertekarsygdomme.

Læs mere om ekkokardiografi her

Behandling af kræft

Ultralydsscanning kan bruges til at identificere kræftsvulster og vejlede behandling af samme. Ultralydsscanning anvendes især til diagnosticering og behandling af kræftsygdomme i følgende:

• Lymfeknuder
• Organerne i bughulen
• Bækkenet
• Brystet
• Halsen

Risikofaktorer

Ultralydsscanninger er ikke forbundet med nogle former for helbredsmæssige risici. Scanningerne er desuden smertefrie og medfører ingen bivirkninger. Dette betyder bl.a. at man ofte anvender dem indledende – dvs. inden man vælger mere invasive undersøgelser som f.eks. en biopsi (vævsprøve).

Eftersom en ultralydsscanning ikke er forbundet med nogle former for helbredsmæssige risici, vælger man i nogle tilfælde også ultralyd fremfor f.eks. CT-scanninger, hvis det er muligt (CT-scanninger indebærer eksponering for røntgenstråling).

Selvom ultralyd er et værdifuldt værktøj, har det sine begrænsninger. Lyd kan ikke passere knogler og luft, hvilket gør ultralydsscanninger ineffektive i dele af kroppen, der indeholder mange knogler. I disse områder af kroppen vil lægerne derfor typisk anvende andre billedundersøgelser – som f.eks. røntgen, CT eller MR scanninger – fremfor ultralydsscanninger.

Fordele og ulemper

Fordele:

• Ultralydsscanninger medfører ingen smerter eller bivirkninger og indebærer heller ingen helbredsmæssige risici
• De fleste ultralydsscanninger er ikke invasive – dvs. at der ikke bruges nåle, indsprøjtninger eller snit
• Scanningen indebærer ingen eksponering for stråling
• Ultralydsundersøgelser giver et bedre billede af bløde kropsdele end røntgen
• Ultralydsscanninger kan risikofrit anvendes til scanning af fostre

Ulemper:

• Ultralydsscanninger er mindre præcise end f.eks. CT eller MR-scanninger, hvilket gør resultaterne mindre sikre og desuden kan nødvendiggøre opfølgende scanninger og undersøgelser

Hvordan forløber ultralydsscanningen?

Under en ultralydsscanning ligger man i en hospitalsseng eller på et leje. En klar vandbaseret gel påføres huden på den del af kroppen, der skal scannes. Man påsmører gelen fordi den hjælper til at udglatte og fjerne eventuelle luftlommer mellem ultralydsscanneren og kroppen.

Selve scanningen foretages af en sonograf (en specialist i ultralydsscanninger), der fører en lille, håndholdt scanner henover området af kroppen, der skal undersøges.

Varigheden af en ultralydsundersøgelse afhænger af, hvad der skal undersøges, men varer typisk fra 10 minutter til 1 time.

Indvendig ultralydsscanning

Selvom størstedelen af alle ultralydsscanninger foretages på ydersiden af kroppen (på huden), er der nogle tilfælde hvor indvendig ultralydsscanning kan være nødvendig. Ved de indvendige ultralydsscanninger anvendes en lille ultralydsprobe, der indføres i en kropsåbning. De indvendige ultralydsscanninger inkluderer følgende:

• Transøsofageal ekkokardiografi (TEE): Ultralydsproben indføres via munden ned i spiserøret typisk for at generere billeder omkring hjertet. Denne type ultralydsundersgelse foretages almindeligvis under bedøvelse.

• Transrektal ultralydsscanning (TRUS): Ultralydsproben indføres via rektum i tarmene for at generere billeder ved her. Denne scanningstype bruges f.eks. endetarms– eller prostatakræft.

• Transvaginal ultralydsscanning (TVUS): Ultralydsproben indføres i vagina – typisk for at undersøge kvindens æggestokke og livmoder.

Resultaterne

Når ultralydsscanningen er færdig, vil sonografen og en radiolog (røntgenlæge – en specialist i billedundersøgelser) typisk gennemse billederne fra scanningen på en skærm. Radiologen analyserer billederne og sender en rapport til patientens læge. I nogle tilfælde vil oplyses patienten om resultatet af scanningen på stedet (af radiologen).

Opfølgende undersøgelser er i nogle tilfælde nødvendige – dette kan f.eks. være fordi man har fundet en mistænkelig knude eller nogle uklarheder i resultatet af scanningen. Opfølgende ultralydsscanninger (eller andre undersøgelser) er ofte den bedste måde at observere ændringer i væv og dermed identificere eventuelle svulster.

Opfølgende ultralydsundersøgelser kan desuden være nødvendige for at vurdere om behandlingen af visse sygdomme eller tilstande har effekt eller ej.