Endetarmskræft

Sidst redigeret af redaktionen den 14.04.2022

Endetarmskræft

Mikrografi af et såkaldt “invasivt adenokarcinom” som er den mest almindelige type endetarmskræft. Kræftcellerne ses i midten og bunden – raske celler ses øverst til højre

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: polypper i tarmen

OBS: Endetarmskræft kan, som andre kræftformer, bedst og mest effektivt behandles tidligt i forløbet. Søg derfor læge, hvis du mærker flere symptomer, der kan være endetarmskræft. Læs videre for at se hvilke symptomer man kan have i forbindelse med endetarmskræft.

Årsager til endetarmskræft

Endetarmskræft udvikler sig over flere år og starter som en polyp.

Nogle polypper kan blive til kræft og begynde at vokse og gennemtrænge væggene i endetarmen.

Jo tidligere man opdager polypperne, jo bedre; endetarmskræft kan forebygges, hvis polypperne opdages meget tidligt.

Jo længere tid der går før man opdager polypper, jo ringere er sandsynligheden for succesfuld behandling.

Den eksakte årsag til endetarmskræft er fortsat ukendt. Man mener dog at

følgende risikofaktorer øger sandsynligheden for at udvikle endetarmskræft:

  • Rygning
  • Alder (at være 40 år eller ældre)
  • At have familiemedlemmer der har (eller har haft) tarmkræft eller endetarmskræft
  • At have nære familiemedlemmer der har (eller har haft) polypper eller kolorektal cancer
  • At have arvelige tilstande som familiær adenomatøs polypose eller arvelig tyktarmskræft
  • En kost med et højt fedtindhold (især animalsk fedt)
  • At have følgende i sin sygdomshistorik:
    • Endetarmskræft
    • Polypper
    • Kræft i æggestokkene, livmoderens slimhinde eller brystet
    • Kolorektal cancer

Symptomer på endetarmskræft

Endetarmskræft kan forårsage mange symptomer, der kræver lægetilsyn. I nogle tilfælde forårsager endetarmskræft dog ingen symptomer, hvilket betyder at regelmæssige undersøgelse af endetarmen, er vigtig – især hvis man har genetiske anlæg for endetarmskræft.

Symptomer på endetarmskræft afhænger i øvrigt af, hvor i tarmen kræftsvulsten sidder.

Symptomerne på endetarmskræft kan være følgende:

Diagnosticering af endetarmskræft

Undersøgelser der anvendes til diagnosticering af endetarmskræft, kan være:

Desuden kan en læge mærke (føle) patienten på maven og tage blodprøver for at undersøge blodprocenten.

Behandling af endetarmskræft

Operation er den mest almindelige behandling ved endetarmskræft – men behandlingen af endetarmskræft afhænger af hvilket stadie kræften befinder sig i.

Der anvendes 3 observationer til at fastslå endetarmskræftens stadie:

  • Hvor dybt kræftsvulsten har sat sig i endetarmens vægge
  • Om lymfeknuderne (også kaldet lymfekirler) har kræft i sig
  • Om endetarmskræften har spredt sig til andre dele af kroppen

Stadierne i endetarmskræft er følgende:

  • Endetarmskræft – stadie 1: Kræftsvulsten gennemtrænger kun det første og det andet lag af tarmen. Ingen lymfeknuder er ramt.
  • Endetarmskræft – stadie 2: Kræftsvulsten gennemtrænger mesorektum (fedtvæv i endetarmen, der indeholder blodårer og lymfekirtler). Ingen lymfekirtler er ramt.
  • Endetarmskræft – stadie 3: Lymfeknuderne er ramt af endetarmskræft.
  • Endetarmskræft – stadie 4: Andre dele af kroppen er ramt af endetarmskræft.

Målet med behandlingen af endetarmskræft er at sikre fjernelse af alt kræftramt væv samt at forhindre, at endetarmskræften vender tilbage (i endetarmen såvel som i resten af tarmen og kroppen).

Til behandling af endetarmskræft kan følgende anvendes:

  • Kemoterapi
  • Strålebehandling
  • Operation

Hvilke af de tre behandlingsformer der anvendes (og hvordan de anvendes) afhænger af kræftstadiet.

Relaterede artikler: blødning fra endetarmen, kløe i endetarmen, endetarmen

Kilder og relevante eksterne links