Tarmkræft

 

 

Her ses et mikrografi af et adenokarcinom (den mest almindelige form for tarmkræft). Kræftcellerne ses i centrum samt nederst til højre

(Klik på billedet for større version)

 

For information om symptomerne på tarmkræft henvises til artiklen: Symptomer på tarmkræft

 

 

 

Generelt om tarmkræft

 

Tarmkræft kaldes også kolorektal kræft (eller colorektal kræft) og er en samlebetegnelse for:

 

• Tyktarmskræft
• Endetarmskræft
• Blindtarmskræft

 

De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede (benigne) klumper af celler vokser og bliver til polypper. Med tiden kan nogle af disse polypper udvikle sig tarmkræft.

 

Polypper kan være små og medføre få- eller ingen symptomer, hvilket betyder, at tarmkræft kan være svært at opdage. Anbefalingen er derfor, at man regelmæssigt undersøges for tarmkræft, så man kan opdage polypperne i tide (især hvis man er over 50 år).

 

Analkræft

 

Analkræft er almindeligvis en anden type kræft end den kolorektale kræfttype og opstår i endetarmsåbningen eller i endetarmskanalen.

 

Forskellen på endetarmskræft og analkræft afgøres bl.a. af placeringen i endetarmen (der findes en skillelinje kaldet linea dentata, som typisk kan afgøre om det er anal- eller endetarmskræft).

 

Analkræft er desuden relativt sjælden og udgør kun omkring 1% af alle ondartede kræftsvulster i fordøjelseskanalen.

 

 

Årsager til tarmkræft

 

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagerne til tarmkræft. Man ved dog, at tarmkræft opstår, når raske celler forandres: Under normale omstændigheder vokser og deler raske celler sig i et bestemt tempo og på en ensartet måde, hvilket er en naturlig del af kroppens funktion. I nogle tilfælde begynder cellerne dog at vokse og dele sig ukontrolleret – og i tyktarmen samt endetarmen kan denne overvækst resultere i tarmkræft.

 

Tarmkræft starter som polypper og hvis man kan identificere samt fjerne polypperne i tide, kan man muligvis undgå tarmkræft. Da man ikke kan tjekke sig selv for polypper, er det godt at blive tjekket for dem hos lægen, særligt hvis man er i risikozonen for at få tarmkræft. Herudover ved man, at følgende kan have en sammenhæng med tarmkræft:

 

• Genmutationer: Visse arvelige genmutationer kan øge risikoen for tarmkræft. Disse genmutationer inkluderer følgende syndromer:
  • FAP – Familiær Adenomatøs Polypose samt AFAB
  • HNPCC – Hereditær Non-Polypose Colorektal Cancer

 

• Colitis ulcerosa: Risikoen for tarmkræft stiger betydeligt efter 8-10 år med colitis ulcerosa. Hvor meget risikoen øges, afhænger af omfanget og placeringen af colitis ulcerosa
  • Primær skleroserende kolangit: Denne sygdom rammer næsten udelukkende patienter med colitis ulcerosa og forekommer typisk blandt mænd i 20-40 års alderen. Risikoen for tarmkræft er højere ved primær skleroserende kolangit end ved andre inflammatoriske tarmsygdomme.

 

Risikofaktorer

 

Følgende faktorer kan øge risikoen for, at man udvikler tarmkræft:

 

• Alder (omkring 90% af alle mennesker med diagnosticeret tarmkræft er over 50 år)
• Polypper i tarmene (selvom de fleste er godartede, kan de udvikle sig til kræft)
• Tidligere tilfælde af tarmkræft (at man selv tidligere har haft tarmkræft)
• Familiemedlemmer med tarmkræft (jo flere, jo større er risikoen)
• Inflammatoriske tarmsygdomme (såsom Crohn's sygdom og colitis ulcerosa)
• Nedarvede syndromer (FAP og HNPCC nævnt ovenfor)
• Strålebehandling rettet mod abdomen (i forbindelse med behandling af kræft)
• Fysisk inaktivitet
• Diabetes
• Overvægt
• Rygning
• Et stort alkoholforbrug

 

Desuden mener man, at følgende kostmæssige faktorer kan øge risikoen for tarmkræft:

 

• Fed mad/kost med et højt kalorieindhold
• Mangel på kostfibre, calcium eller folat i kosten
• Rødt kød
• Utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt

 

Undersøgelserne af sammenhængen mellem kost og tarmkræft er dog modstridende eller tvetydige, og der mangler fortsat videnskabelig dokumentation for en direkte sammenhæng. Den generelle forbindelse mellem sund kost og sygdomsforebyggele, er det dog grundigt bevist i forskningen, og kosten er en central del af at leve et sundt liv.

 

 

Diagnosticering

 

Følgende tests og undersøgelser kan anvendes til diagnosticering af tarmkræft:

 

• Koloskopi
• Sigmoideoskopi
• CT scanning
• Røntgenundersøgelse med kontrast (barium)
• Blodprøver

 

Når man har fået bekræftet, at man har tarmkræft, er næste trin i diagnosticeringen at afgøre, hvilket stadie sygdommen befinder sig i. I mange tilfælde kan dette dog først afgøres efter operation for tarmkræft.

 

 

Behandling og forebyggelse

 

Hvordan tarmkræft behandles, afhænger i høj grad af:

 

• Hvilken type tarmkræft patienten har
• Hvilket stadie tarmkræften befinder sig i

 

De tre primære behandlingsmuligheder er:

 

• Operation
• Kemoterapi
• Strålebehandling

 

Ovenstående behandlingsmuligheder kan anvendes enkeltvis såvel som i kombination. Selvom tarmkræft ikke med garanti kan forebygges, fordi man ikke kender årsagerne, kan følgende råd muligvis reducere risikoen for udvikling af sygdommen:

 

• Oprethold en sund livsstil – hvilket inkluderer:
  • Vær fysisk aktiv
  • Spis sundt
  • Ryg ikke
  • Undgå overdrevet indtag af alkohol
• Vær opmærksom på symptomerne på tarmkræft
• Vær opmærksom på risikofaktorerne for tarmkræft
• Påbegynd regelmæssig undersøgelse (screening) for tarmkræft