Urinblæren

 

For supplerende information henvises til artiklen: urinrøret

 

 

 

Generelt om urinblæren

 

Urinblæren har en speciel form (minder mest af alt om en omvendt pære!) og er placeret for enden af menneskets 2 urinledere, ved det lille bækken og bækkenbunden.

 

Urinblæren kan indeholde mere end 600 cl. (lidt mere end en ½ liter) urin. I tom tilstand er urinblæren på størrelse med en tennisbold.

 

Urinblæren hos en mand

Urinblæren hos en kvinde

Hos mænd sidder tarmkanalen bag urinblæren, og prostata er placeret lige under.

 

Hos kvinder ligger livmoderen og skeden mellem urinblæren og tarmkanalen. Urinrøret hos kvinder er i øvrigt meget kortere end hos mænd, idet kvinder ikke har en penis.

 

Urinblæren forsynes med blod via blodårer, som er forbundet med siderne af blæren.

 

Disse blodårer er kraftige og sikrer en høj tilstrømning af blod, så selvom en eller flere af dem taber funktion, vil blodforsyningen fortsat være tilstrækkelig til, at urinblæren kan fungere.

 

Urinblæren er også forbundet med et omfattende netværk af nerver. Netværket er ligeledes funktionsdygtigt, selvom enkelte nerver skulle stoppe med at fungere. Således sikres det, at kroppen (næsten) altid vil have kontrol over blæren.

 

 

Urinblærens funktioner

 

En urinblære er et ret simpelt organ. Urinen produceres i nyrerne, transporteres via urinlederne videre til urinblæren, og opbevares her. Den primære funktion hos menneskets urinblære, er altså at opbevare urin, så man i en længere periode ikke behøve tisse.

 

Funktionen er med høj sandsynlighed udviklet i forbindelse med evolutionen, idet det forhistoriske menneske, ville have været et alt for nemt bytte for rovdyr, hvis ikke det kunne kontrollere sin vandladning (urinen ville efterlade duft-spor overalt og gøre dem let for rovdyr at finde).

 

Selve vandladningen (det at tisse) foregår helt “automatisk”, idet urinblæren har en speciel nerve, som giver hjernen besked om, hvornår blæren er ved at være fyldt, og at det er på tide at lade vandet. Det signal som nerven sender til hjernen, bliver kraftigere og kraftigere i takt med at blæren fyldes.

 

Hvis man holder igen – og undlader at lade vandet – vil det centrale nervesystem (i rygraden) til sidst overtage kontrollen og tømme urinblæren fuldstændigt. Det skyldes at blæren kun kan spændes ud til en vis grad, før det er nødvendigt at tømme den.  Spædbørn tømmer altid deres blære på denne måde. Det tager typisk et par år, førend småbørn lærer at kontrollere denne mekanisme og endeligt bliver pottetrænede.

 

Drikker man meget vand vil man opleve, at skulle tisse oftere, da blæren bliver fyldt hurtigere. omvendt suges eksempelvis bananer, at kunne holde vand man drikker tilbage, da det absobere væsken.

 

Sygdomme

 

Der findes relativt få sygdomme der realterer til den menneskelige urinblære. Sygdommene kan opdeles i følgende kategorier:

 

Sygdomme i selve urinblæren

 

• Kræft i urinblæren
• Blærebetændelse (cystitis)
• Blæresten

 

Sygdomme forbundet med urinblærens funktionsdygtighed

 

• Svag eller dårligt fungerende blæremuskel
• Overaktiv urinblære
• Svag lukkemuskel

 

 

Lægeundersøgelse

 

Læger og specialister har flere forskellige muligheder for at undersøge en urinblære. Specialisterne vil typisk være urologer (speciale i urologi, pudsigt nok). Man anvender generelt følgende metoder til undersøgelse af urinblæren:

 

• Undersøgelse af blodet
• Undersøgelse af urinen
• Røntgenundersøgelse
• Ultralydsscanning
• Cystoscopy (indførsel af et kamera via urinrøret)
• Urodynamisk undersøgelse