Mammografi

 

 

Her ses en mammografiscreening

(Klik på billedet før større version)

 

Der henvises til artiklen scanninger for supplerende information.

 

Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre

 

 

 

Hvad er mammografi?

 

En mammografi kaldes også en mammografiscreening (eller en screeningsmammografi) og er en røntgenundersøgelse af kvindens bryster, der har til formål at forebygge brystkræft ved at afsløre sygdommen i et tidligt stadie.

 

Som med andre former for kræftbehandling gælder det, at hvis man opdager brystkræft i tide, er sandsynligheden for succesfuld behandling væsentligt større end ellers. Dette mindsker risikoen for, at patienten dør af brystkræft og øger samtidig sandsynligheden for, at patienten kan få en brystbevarende operation (fremfor at skulle fjerne hele brystet).

 

Under en mammografi trykkes brystet fladt mellem to plader for at brede brystvævet ud. Hernæst tages et røntgenbillede. Ofte foretager man desuden en ultralydsscanning af brystet.

 

Hvor ofte man skal have en mammografiscreening afhænger af ens alder samt risikoprofil for brystkræft. Har man eksempelvis tidligere haft brystkræft, bør man langt oftere gå til tjek.

 

 

Hvorfor blive undersøgt?

 

Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der er lavet til at finde kræftsvulster og andre abnormaliteter. Mammografi er særdeles effektivt til at finde brystkræft, idet teknikken kan bruges til at opdage kræften i op til 2 år før kvinden selv eller en læge kan mærke symptomerne.

 

Mammografi kan enten anvendes til screening eller kliniske (diagnostiske) formål:

 

• Mammografiscreening: bruges til at opdage ændringer i brysterne hos kvinder, der ikke har nogle symptomer eller observerbare abnormaliteter i brysterne. Målet er at finde brystkræft før symptomerne viser sig. En mammografiscreening består af 2 mammografier (billeder), der er taget fra forskellige vinkler.

 

• Klinisk mammografi: bruges til at undersøge mistænkelige ændringer i brystet som f.eks. brystsmerter, knuder i brystet, ændringer i hudens fremståen, afløbende væske fra brystvorterne osv. Hvis der er mistanke om brystkræft ved en mammografiscreening, kan en klinisk mammografi også anvendes til at evaluere resultaterne af mammografiscreeningen. Den kliniske mammografi er generelt mere omfattende end den almindelige mammografiscreening.

 

Hvis udfaldet af undersøgelserne er, at man finder en knude eller andre vævsændringer, der kan indikere brystkræft, er næste trin, at man skal have taget en biopsi (vævsprøve).

 

Hvis der er kræftceller i biopsien, skal man igennem en række undersøgelser for at finde ud af, om kræften har bredt sig. Først herefter kan man komme i behandling.

 

 

 

Her ses et mammografi af et bryst: på billedet til venstre ses et normalt bryst og til højre et bryst med en kræftknude

(Klik på billedet for større version)

 

Hvordan foregår mammografi?

 

Mammografi er en ambulant undersøgelse – dvs. man kan gå hjem umiddelbart efter undersøgelsen og genoptage de almindelige, daglige aktiviteter.

 

Selve undersøgelsen foregår ved, at en specialist i mammografi placerer dit bryst mellem 2 plastikplader, der efterfølgende klemmes sammen om brystet. Sammenklemningen kan være en smule ubehagelig og hvis du har meget følsomme bryster, kan det være en fordel at vælge at foretage mammografien i en periode, hvor dine bryster er mindre følsomme.

 

Kompression af brysterne er nødvendig for at:

 

• Stabilisere brystet så det ikke bevæges under gennemstrålingen
• Fordele brystvævet ligeligt så alt vævet kan ses på røntgenbilledet
• Brede brystvævet ud så selv små abormaliteter kan ses
• Man kan nøjes med en mindre mængde røngtenstråling (for at gennemstråle brystet)

 

For at undgå at røntgenbilledet bliver sløret, bliver du muligvis bedt om at holde vejret mens brystet bestråles (for at undgå bevægelse). Hvert bryst skal mammograferes mindst 2 gange. Varigheden af en mammografi er typisk ca. 30 minutter, hvor selve undersøgelsen (hvor man har brysterne fastklemt) kun varer et par minutter.

 

 

Hvor ofte bør man få en mammografiscreening?

 

I Danmark rammes ca. 4000 kvinder årligt af brystkræft og alle kvinder mellem 50 og 70 år tilbydes en mammografiscreening hvert 2. år.

 

På trods heraf er der uenighed iblandt eksperterne om, hvorvidt og hvornår man bør begynde at lade sig undersøge for brystkræft. Nogle mener, at mammografi forebygger mindst 30% af alle dødsfald som følge af brystkræft, hvor andre mener, at mammografien tværtimod øger risikoen for brystkræft. Når man fra de danske sundhedsmyndigheder vælger at bruger mammografi, er det dog fordi, man har en stærk forventning til, at indsatsen hjælper og redder liv.

 

Anbefalingerne for hvornår man bør begynde på mammografiscreening, afhænger af, hvem man spørger og hvilket land man befinder sig i. De fleste fortalere for mammografi synes at være enige om, at individer i følgende grupper bør lade sig undersøge mindst én gang hvert 2. år:

 

• Kvinder i 40-50 år alderen
• Kvinder med høj risiko for at udvikle bryskræft (f.eks. pga. genetik)

 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en øjet risiko for brystkræft eller ej, bør du konsultere din læge. Her vil du ligeledes kunne få individuel vejledning om mammografi.

 

Man bør desuden altid være opmærksom på ændringer i brystet (som f.eks. knuder, smerter eller afløbende væske), idet kræft kan opstå når som helst. Generelt med alle kræftformer gælder det, at jo hurtigere man opdager tilstande af kræft, jo hurtigere og ikke mindst bedre en behandling kan man få.

 

 

Risikofaktorer og begrænsninger

 

En mammografiscreening har følgende begrænsninger og risici:

 

• Individet der undersøges udsættes for en lille mængde stråling under mammografien
• Mammografi giver ikke altid præcise resultater
• Resultaterne af mammografi hos yngre kvinder kan være svære at tolke
• Mammografiscreening kan ikke identificere alle kræfttyper
• Det er ikke alle kræfttyper, der kan findes vha. mammografi, der kan kureres

 

 

Resultaterne af en mammografiscreening

 

En mammografi foretages af en radiolog (røntgenlæge), som leder efter ændringer i brystets væv som f.eks. knuder, der kan indikere brystkræft og derfor kræve behandling, opfølgning eller yderligere undersøgelser.

 

Selve resultatet af en mammografi kaldes et mammografi (modsat undersøgelsen der kaldes en mammografi). I Danmark får man almindeligvis et skriftligt svar med resultatet af mammografien inden for 2 uger. Hos mellem 95-98% af alle danske kvinder finder man intet tegn på kræft – de resterende genindkaldes til yderligere undersøgelser.

 

Mulige fund ved en mammografi kan være:

 

• Kalkaflejringer
• Svulster eller knuder
• Knudet væv
• Tæt væv
• Ændringer i vævet (siden den sidste mammografi)

 

 

Falske positive svar og falske negative svar

 

I forbindelse med mammografi – og en række andre billedundersøgelser – taler man ofte om falske positiver og falske negativer, hvilket betyder:

 

• Falske positive svar: hvis mammografien giver mistanke om f.eks. brystkræft, men efterfølgende undersøgelser viser, at man ikke har brystkræft.

 

• Falske negative svar: hvis man efter mammografien får at vide, at der ikke er nogle symptomer på f.eks. brystkræft, men det alligevel viser sig, at man har brystkræft.