Knude i brystet

 

Knuder i brystet er normalt enten cyster eller såkaldte “solide knuder”

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

Knude i brystet – generelt

 

Knuder i brystet er ofte væskefyldte sækkeformede cyster. Knuderne kan være én eller flere væskeansamlinger i form af cyster i brystet.

 

En knude i brystet beskrives ofte som rund eller oval. I teksturen føles en brystknude normalt som en blød vindrue eller en ballon fyldt med vand. I nogle tilfælde kan en knude i brystet dog også føles fast og hård – i disse tilfælde kan der være tale om en solid knude i brystet, som ikke er en cyste.

Knuder i brysterne er almindelige hos kvinder i trediverne eller fyrrerne. Hvis du har knuder i brystet, er det sandsynligt, at de forsvinder efter overgangsalderen – medmindre du er i hormonbehandling.

 

En knude i brystet behøver ikke behandling, medmindre den skyldes en stor og smertefuld (eller på anden måde ubehagelig) cyste. I så fald kan en dræning af væsken i brystcysten dæmpe dine symptomer.

Symptomer på knuder i brystet

 

Følgende tegn og symptomer kan være forbundet med en knude i brystet:

 

• En glat, blød og let bevægelig rund eller oval cyste med tydelige kanter
• Brystsmerter og ømhed i området ved brystknuden
• Forøgelse af brystknudens størrelse
• Ømme bryster lige før din menstruation
• Minimering af brystknudens størrelse og forbedring af andre tegn og symptomer efter din menstruation

Som kvinder bør man løbende tjekke sine bryster for knuder. Det at tjekke kan betyde, at man opdager knuder tidligere. I bedste fald kan det betyde en bedre behandling, da kræftbehandlinger generelt er mest effektive jo tidligere i et forløb de starter. Mærker man noget man er i tvivl om, er tiden godt givet ud ved at søge læge.

 

En eller flere simple knuder i brystet øger ikke risikoen for brystkræft.

 

Hvornår bør man søge læge?

 

Normalt føles brystvævet hos sunde kvinder ujævnt og knudeagtigt. Hvis du opdager nogle nye brystknuder – eller en tidligere undersøgt knude i brystet – som er vokset eller har ændret sig på anden vis, bør du opsøge læge for at få dem undersøgt.

 

Årsager til knuder i brystet

 

Begge dine bryster indeholder hver 15-20 lapper af kirtelvæv, der er organiseret som kronbladene på en marguerit. Lapperne er yderligere inddelt i mindre smålapper, som producerer mælk under graviditet og amning.

Små kirtler fører mælken til et reservoir lige under dine brystvorter. Dette netværk understøttes af et dybt lag af bindevæv, som kaldes stroma.

 

Brystknuder udvikles, når en overproduktion af bindvæv (fibrocystiske forandringer) blokerer mælkekirtlerne, hvilket får dem til at udvide sig og fyldes med væske.

 

• Mikrocyster: er så små, at de ikke kan mærkes, men kan i nogle tilfælde opdages ved undersøgelser såsom mammografi og ultralyd.

 

• Makrocyster: er store nok til at kunne mærkes og kan gro op til 4-5 centimeter i diameter. Meget store brystknuder kan trykke på nærliggende brystvæv, hvilket fører til brystsmerter og ubehag.

 

Årsagen til dannelsen af brystknuder er ukendt. Noget forskning indikerer, at overskydende østrogen i kroppen kan spille en rolle i udviklingen af brystknuder.

Diagnostisering af brystknuder

 

Screening og diagnostisering af en brystcyste påbegyndes sædvanligvis efter du eller din læge har identificeret en brystknude. Processen kan involvere følgende tests eller undersøgelser:

 

Klinisk brystundersøgelse

 

Ved en klinisk brystundersøgelse undersøger lægen brystknuden og andre dele af brystet. Du kan forvente, at lægen vil spørge ind til, hvornår du først opdagede brystknuden, om den har ændret størrelse eller er øm, om der kommer afløb fra brystvorten og hvordin din menstruationscyklus påvirker knuden. En klinisk undersøgelse kan dog ikke alene fastslå om brystknuden er en cyste.

 

Ultralydsundersøgelse

 

En ultralydsundersøgelse af brystet kan hjælpe lægen med at fastslå, om der er tale om en væskefyldt brystknude eller en brystknude i fast form. En væskeansamling indikerer normalt en brystcyste. En solid brystknude er sandsynligvis en læsion, som ikke er kræft-relateret (som f.eks. fibroadenoma). Der kan dog også være tale om brystkræft. Afhængig af hvad der fastslås ved ultralydsundersøgelsen, kan din læge og radiolog anbefale en vævsprøve (biopsi) med henblik på yderligere evaluering af den solide knude i brystet.

 

Hvis lægen let (uden besvær) kan mærke en brystknude, vil man typisk undlade at foretage ultralydsundersøgelsen og i stedet foretage en såkaldt finnålsaspiration.

 

Finnålsaspiration

 

Ved en finnålsaspiration stikker lægen en tynd nål ind i brystknuden og forsøger at udtrække (aspirere) lidt væske. Hvis væsken kommer ud og brystknuden går væk, kan din læge påbegynde en diagnose med det samme.

 

Medmindre der er blod i væsken, behøves ingen yderligere undersøgelse eller behandling efter dræningen. Hvis væsken er blodig, sender man den til laboratorieundersøgelse. Mangel på væske – eller brystknuder, som ikke forsvinder efter aspiration – antyder at brystknuden (eller i hvert fald dele af den) er solid. I så fald kan der tages en celleprøve (finnålsaspirationsbiopsi), som sendes til analyse for forekomst af kræft.

 

 

Behandling af knuder i brystet

 

I tilfælde af simple brystknuder er behandling ikke nødvendig. Din læge kan muligvis anbefale udelukkende at overvåge brystcysten for at se, om den forsvinder af sig selv.

 

Finnålsaspiration

 

Finnålsaspiration – proceduren til diagnostisering af en brystknude – kan også bruges som behandlingsmode. Hvis lægen fjerner al væsken fra brystcysten ved diagnosen, vil brystknuden ofte helt forsvinde.

 

I mange tilfælde anvendes ultralyd til at vejlede finnålsaspirationen, således at nålen rammer brystknuden og derefter udtrækker cystevæske.

 

Følgende gælder ved finnålsaspirationen:

 

• Hvis væsken ikke er blodig og brystknuden forsvinder, behøver du ikke yderligere behandling.

 

• Hvis væsken fremstår blodig eller brystknuden ikke forsvinder, kan lægen sende en prøve af cystevæsken til laboratorieundersøgelse.

 

• Hvis der ikke aspireres væske fra brystknuden, kan lægen anbefale yderligere undersøgelser såsom mammografi eller ultralyd. Ydermere kan en vævsprøve (biopsi) udtages med henblik på laboratietests.

 

Hvis du har brystcyster, kan det være nødvendigt at dræne dem flere gange. Tilbagevendende eller nye cyster forekommer ofte.

 

Hormonbehandling

 

Brug af p-piller og andre orale svanderskabsforebyggende midler til at regulere dine menstruationscyklusser kan hjælpe med at reducere tilbagevendende brystknuder.

 

Læs evt. artiklen: hormonbehandling

 

Operation

 

Et kirurgisk indgreb med henblik på at fjerne brystknuder kan i sjældne tilfælde være nødvendigt.

 

Hvis en generende brystknude kommer igen måned for måned, eller hvis en brystknude indeholder blodig væske og udviser andre bekymrende tegn, kan et kirurgisk indgreb også overvejes.