Milten

 

 

Her ses miltens placering i kroppen

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Miltens funktion

 

Milten er et organ, der er placeret over maven, og under ribbenene i venstre side af kroppen. Den er på størrelse med en knyttet næve i sund tilstand.

 

Milten er en vigtig del af lymfesystemet, der bl.a. bekæmper infektioner og holder kropsvæskerne i balance. Den indeholder hvide blodlegemer, der bekæmper bakterier og fremmede organismer.

 

Milten hjælper også til at kontrollere mængden af blod i kroppen samt til at ødelægge beskadigede og gamle celler.

 

Bestemte sygdomme kan forårsage en forstørrelse af milten. Man kan også skade eller briste (sprænge) milten ved fysisk tilskadekommen – især hvis den i forvejen er hævet.

 

Hvis en milt er for beskadiget, kan det være nødvendigt at fjerne den – man kan altså i modsætning til de fleste organer leve uden milten. I dette tilfælde vil andre organer, som f.eks. leveren, overtage en del af miltens arbejde. Uden en milt er kroppen dog mere modtagelig og sårbar overfor infektioner, og det er derfor bedst at beholde den.

 

 

Sygdomme og tilstande

 

• Mange sygdomme, som infektioner, anæmier og kræft (cancer), kan forårsage en forstørrelse af milten.

 

• Symptomerne er almindeligvis ikke særligt specifikke, men kan inkludere mæthedsfølelse, en følelse af at være “fyldt” eller deciderede smerter i den øvre, venstre del af abdomen (bughulen) eller i samme område i ryggen.

 

• En læge er som regel i stand til at mærke, om en milt er forstørret eller ej, men man anvender almindeligvis røntgenundersøgelser eller scanninger for at afgøre størrelsen på milten.

 

• At behandle tilstanden der forårsager forstørrelsen af milten, er som regel tilstrækkelig behandling til at fjerne alle symptomer, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne milten.

 

Forstørret milt

 

En forstørret milt kaldes også splenomegali og er ikke en sygdom i sig selv, men nærmere et resultat af en underliggende tilstand.

 

Der findes mange sygdomme og lidelser, der kan forstørre milten. For at finde frem til den eksakte årsag skal lægerne typisk undersøge patienten for alt fra kroniske infektioner til blodkræft (leukæmi).

 

Når milten forstørres, opfanger og opbevarer den en stor mængde blodlegemer og blodplader (hypersplenisme), hvorved mængden af blodlegemer og blodplader mindskes i blodbanen.

Denne proces skaber en ond cirkel: jo flere blodlegemer og blodplader milten opfanger, jo større bliver den; jo større den bliver, jo flere blodlegemer og blodplader opfanges.

 

Før eller siden begynder den kraftigt forstørrede milt, at opfange normale røde blodlegemer og ødelægge dem sammen med unormale blodlegemer (der forekommer ved hypersplenisme). Herudover kan for store mængder blodlegemer og blodplader tilstoppe milten, hvilket kan forstyrre dens funktion.

 

En forstørret milt kan “vokse ud af” sin egen blodforsyning – dvs. blive så stor, at den ikke længere kan forsynes tilstrækkeligt med blod. Når dele af milten ikke får nok blod, kan de tage skade heraf, hvilket forårsager blødning eller vævsdød.

 

 

Symptomer

 

En forstørret milt forårsager ikke mange symptomer, og de symptomer den forårsager, kan forveksles med mange andre helbredmæssige tilstande såsom kyssesyge.

Fordi den forstørrede milt ligger ved siden af mavesækken og nogle gange presser imod den, kan patienter i nogle tilfælde føle sig mætte, selvom de kun har spist en lille smule – eller intet overhovedet.

 

Symptomerne på forstørrelse af milten kan også være smerter i abdomen eller i ryggen – særligt i området omkring rygsøjlen. Smerterne kan evt. brede sig til venstre skulder – især hvis dele af milten ikke forsynes tilstrækkeligt med blod og begynder at uddø.

 

Når milten fjerner for mange blodlegemer og blodplader fra blodbanen, kan flere forskellige problemer opstå. Disse problemer inkluderer:

 

• Anæmi som et resultat af mangel på røde blodlegemer
• Hyppige infektioner som et resultat af mangel på hvide blodlegemer
• Tendens til at bløde som et resultat af mangel på blodplader

 

 

Diagnosticering

 

Lægerne mistænker som regel en forstørret milt, når patienter klager over en følelse af at være fyldt, mæthed eller smerter i den øverste venstre del af abdomen eller ryggen.

 

Almindeligvis vil lægen kunne mærke den forstørrede milt ved simpel berøring under en fysisk undersøgelse.

En røntgenundersøgelse eller CT-scanning anvendes også til at diagnosticere milten, og til at fastslå om den trykker eller presser andre organer. En MR-undersøgelse kan forsyne lignende resultater, og desuden give information blodgennemløbet i milten.

 

Herudover findes der andre specielle muligheder for scanning, hvor man bl.a. anvender radioaktive partikler til at vurdere, om milten ophober og ødelægger større mængder blodlegemer.

 

Det er ikke nemt at foretage biopsi (at udtage en vævsprøve til undersøgelse) fra milten, idet indførsel af en nål eller beskæring af milten, kan resultere i ukontrollerbar blødning.

Hvis en forstørret milt fjernes ved operation mhp. diagnosticering eller behandling af bestemte sygdomme, sendes den til et laboratorie, hvor årsagen til forstørrelsen almindeligvis kan fastslås.

 

 

Behandling

 

Når det er muligt, behandler man den underliggende tilstand, der forårsager den forstørrede milt.

 

Kirurgisk fjernelse af milten (splenektomi) kan være nødvendig, men kan forårsage efterfølgende problemer som f.eks. en øget modtagelighed overfor infektioner. Det er dog en risiko, der er værd at løbe i nogle nødssituationer:

 

• Når milten ødelægger røde blodlegemer så hurtigt, at alvorlig anæmi udvikles
• Når milten udtømmer depoterne af hvide blodlegemer i en sådan grad, at infektion er sandsynlig
• Når milten udtømmer depoterne af hvide blodplader i en sådan grad, at blødning er sandsynlig
• Når milten er så stor, at den forårsager smerter eller lægger tryk på andre organer
• Når milten er så stor, at dele af den bløder eller uddør

 

Som et alternativ til operation kan strålebehandling i nogle tilfælde anvendes til at skrumpe milten.

 

Husråd til at styrke milten

 

Der er en række forholdsregler ift. kost, der kan hjælpe mod at sikre miltens sundhed.

 

Det kræver mere energi for kroppen at nedbryde og fordøje rå mad end mad, der kortvarigt har været varmet op. Det skyldes at man dermed allerede har sat nedbrydningen igang ved forarbejdelsen af maden. Hvis man gerne vil have følelsen af at spise rå grøntsager kan man formentere maden inden man spiser – på den måde starter man nedbrydningsprocessens mens man samtidig får den friske fornemmelse.

 

At det er bedre at spise mad, der er tilberedt skal ikke forståes som at det er bedre at spise mad der er godt at spise forarbejdede fødevarer – eksempelvis færdigretter. Det er langt oftest sundest selv at tilberede maden.

 

Lidt på samme måde bruger kroppen ekstra energi, hvis den skal fordøje kold mad – det er derfor bedre at spise lun eller varm mad.